ARTIKLER


Er du dum eller hvad?

For nogle politikere kan det være svært at tale om et så kompliceret emne som retsforbeholdet. Men heldigvis findes der et par stykker, som forstår den svære kunst at skære helt ind til benet. 


Af Tine Toft Jørgensen
1. november 2015

BAGSIDEN. Hvis du går og tror, at afstemningen om retsforbeholdet lægger op til en nuanceret diskussion af fordele og ulemper, kan du godt tro om igen. Det er faktisk super simpelt, og der er slet ikke brug for mere end 140 tegn på Twitter. Så hvis du ikke orker at læse hele dette blad, kan du blot nøjes med bagsiden. Vi kan stolt præsentere politikere fra begge lejre, hvis twitterevner er så veludviklede, at de snildt koger valget om Europol, asylpolitik, familieret, konkursforordning og vetoret ned til bare ét tweet.

Eksempelvis citeres Venstres politiske ordfører Jakob Elleman på Twitter for følgende genistreg: ”Hvis du er i tvivl, stem JA”. Så nemt er det faktisk.

De fleste tweets, som kommer fra vores helt egne folkevalgte, er bygget op omkring udsagn, det er svært at være uenig i. Vil du måske gerne have tyve væltende ind over grænserne og stjæle dine ting? Nej vel! Og som S-ordfører Trine Bramsen her skriver, går du næsten automatisk ind for kriminelle, hvis du stemmer nej. Og gør du måske det? Hva? Hva?

Bramsen

Skal EU bestemme alt?

Politikere på det modsatte hold, som ønsker at beholde retsforbeholdet, har valgt en lidt anden skræmmetaktik, der inkluderer risikoen for at miste vores alle sammens dyrebareste eje. For hvem vil ikke gerne passe på demokratiet det søde pus.

Rina (1)

 

Politikerne er ikke de eneste, der er kommet med gode argumenter for at stemme ja eller nej. Folkene bag Frederik VII's twitterprofil er også ret klare i spyttet.

Frederik VII

 

Og så er der vores justitsminister, Søren Pind, som har døbt sig selv sheriffen. Han har komponeret et lidt mere poetisk tweet – Shakespeare havde været stolt. 

Søren Pind