Et polsk samfund i Thisted

På Nytorv midt i Thisted, lige mellem Guldbageren og et solcenter, ligger det polske minimarked Lenka. Det har ligget her siden februar 2014, og gør ikke meget væsen af sig udefra. De fleste går da også lige forbi uden at bemærke butikken.

Men indenfor er der liv. Tre unge kvinder står og sludrer på polsk. En af dem, butikkens 28-årige indehaver Marta Matejczyk, skænker the op til svigerinden Agnieszka og veninden Agnes, der ofte kommer på besøg ligesom resten af Martas polske vennekreds i Thisted. Agnes kommer her mest om formiddagen, fordi hun har aftenvagter på stomipose-fabrikken Coloplast.

»Jeg har mødt rigtig mange af dem, jeg kender her i butikken«, siger Marta.
Hylderne er stoppet med polske varer, alt fra pølser og ost til kageblandinger og budding. Og topsællerten Ogórki Kwaszone, saltede agurker i lage.

»Der kommer folk fra hele Jylland for at købe ind. Jeg har en fast kunde, der kommer hele vejen fra Ringkøbing«, siger Marta med en vis stolthed, mens hun flytter på de polske karameller på disken. Butikken giver et mindre overskud, som Marta håber vokser, hvis antallet af polakker i kommunen fortsætter med at stige i de kommende år.

Polakkerne er velkomne
Marta flyttede til Thisted i november 2013, fordi hendes mand Lukasz’ familie, som allerede boede her, anbefalede det. Hun er en af de omkring 2.000 polakker, der bor i kommunen. Tallet er ikke præcist, fordi EU-borgere ikke registreres ved ankomst til Danmark.

De fleste polakker i Thisted kommune er ansat i landbruget eller på det store slagteri Tican, hvor hele 432 af dem arbejder. Blandt andre Martas mand, Lukasz.
Niels Jørgen Pedersen, der er formand for Erhvervs-, Arbejdsmarked- og Kulturudvalget i Thisted Kommune, er glad for det bidrag, de polske og andre østeuropæiske migranter giver kommunen.

Thisted er en af de kommuner, der har et faldende indbyggertal, så nye borgere er velkomne:

»Vi gør meget for at tiltrække folk. Der er sat midler af til markedsføring, så vi kan få nye kræfter til kommunen. Jeg oplever ikke de store udfordringer med de østeuropæiske tilflyttere og mener generelt, at de er godt integrerede i byen. Vi kender til polske læger og dyrlæger i kommunen. Men der kommer jo også en del og tager nogle jobs, som danskerne ikke tager. Det skal vi da sætte pris på«, siger han og tilføjer, at de fleste allerede har et job, når de kommer.

Ifølge en analyse foretaget af Ugebrevet A4 på baggrund af tal fra Danmarks Statistik, ville næsten en tredjedel af de danske kommuner have oplevet faldende indbyggertal, hvis det ikke havde været for udenlandske tilflyttere. De er en gevinst for kommunerne, siger borgmester i Hjørring Arne Boelt (S) til A4.

At lære dansk
Tilbage i det polske minimarked kommer en kvinde i en stor vinterfrakke op til disken for at betale. Hun spørger Marta om noget, først på slovakisk og siden på dansk, men Marta forstår det ikke. Hun kan endnu ikke dansk og synes, det er uoverskueligt at lære.

»Da jeg kom, startede jeg på sprogskole i byen, men efter jeg begyndte at arbejde i butikken, har jeg ikke haft tid. Og ærligt talt, så er de fleste af mine kunder jo polakker, så jeg tror det bliver svært for mig at lære lige foreløbigt«. Hun har også kun polske venner i byen.

Men det kan have uheldige konsekvenser, hvis man ikke lærer dansk, mener Niels Jørgen Pedersen:

»Når man kommer hertil for at arbejde, men så bliver arbejdsløs og ikke rigtigt kan tale dansk, så opstår udfordringen«. Kommunen har lige nu ni polakker på danskkursus og Niels Jørgen Pedersen håber, at det kan hjælpe dem med at få et job.

I Lenka minimarked sørger de polske venner for at hjælpe hinanden, hvis der er noget, de ikke forstår. Og det er med til at styrke sammenholdet. En polsk kvinde, der taler flydende dansk, hjælper i dag Martas veninde Agnes med at bestille en tid hos lægen.

»Jeg er rigtig glad for, at butikken er blevet en slags mødested for polakker. Vi arrangerer ikke rigtigt noget, men det kommer naturligt, når folk kommer forbi for at købe ind«, siger Marta tilfreds.

Der er ikke andre mødesteder for polakker i Thisted. Det skulle lige være den lille, katolske kirke, men den polske præst er flyttet til Island, så nu må Marta og de andre helt til Aalborg hvis de vil til polsk messe.

Polakkerne bliver set ned på
Da Marta boede i Polen, var hun ved at uddanne sig i restaurant- og turistbranchen. Hun tog til Bristol i England i 2006, da hun igennem den daværende kærestes familie kunne få et godt betalt job som pakker på et slagteri. Men hun har ikke gode minder fra den tid.

»Det var virkelig hårdt arbejde, både fysisk og psykisk. Det har jeg først rigtigt indset, da jeg stoppede. Det værste var, at jeg ikke blev respekteret af de unge briter, jeg var teamleder for«.

Generelt oplevede Marta, at hun og andre polakker i Bristol blev set ned på, og at de var uønskede både af den britiske regering og af befolkningen. Det er bedre i Thisted, selvom Marta ikke altid møder forståelse for, at hun ikke kan tale dansk.

Hun tror desværre, mange polakker i Danmark har den samme oplevelse af at blive set ned på, som hun selv havde i Bristol:

»De danske kolleger ser ned på dig i byggebranchen, hvis du er polak. De tror, du er kommet for at stjæle deres arbejde. Det er derfor, jeg er så glad for at være min egen chef i dag. Jeg kunne ikke forestille mig et bedre job«.

Stor selvstændighed blandt polakker
31-årige Magda Salinska, der også kom til Thisted fra Storbritannien for at arbejde, nikker genkendende til, at polakker møder udfordringer på deres arbejdsplads. Og det er en skam, for de er ofte meget dygtige og selvstændige mennesker:

»De er gode til at starte ting, og dygtige til at drive forretning. Men det er svært i Danmark, for der gives ikke meget hjælp til nye virksomheder. I Polen får man startkapital til ny virksomhed. Men der er flere polakker, der er begyndt at åbne egne virksomheder her i området. De er trætte af at arbejde for andre. Særligt fordi, de som underordnede tit ikke bliver hørt. Polakkernes idéer tages ikke for gode varer – de skal bare være gode arbejdere«, siger hun.

Som eksempel på selvstændige polakker fremhæver Magda en kvinde, der lige har åbnet sin egen hundefrisørsalon i Thisted. Og så er der jo Marta med det polske supermarked.

Nedbryde fordomme
Selv arbejder Magda på vandpibecaféen Shisha, der ligger på den modsatte side af torvet. Oprindelig er hun uddannet på kunstakademiet i Polen, men hun oplever ikke, at danskerne tager hendes 5-årige uddannelse alvorligt:

»Polske uddannelser bliver ikke anerkendt i Danmark. Det er først, når jeg viser mit dansk godkendte certifikat, at de tror på mig« siger hun. Hun oplever generelt mange fordomme og misforståelser om polakker, og hun gør sit for at nedbryde dem.

Magda har allerede været i Danmark i fem år, og taler i modsætning til mange andre polakker i området rigtig godt dansk. På den måde er hun blevet en nøgleperson i Thisteds polske samfund.

»Jeg har et stort netværk i Thisted. Jeg kender flest polakker, men også danskere og andre udlændinge. Fordi jeg har været her længe, hjælper jeg ofte folk med praktiske ting som kontrakter eller banksager. Det er altid mig, de ringer til«, siger hun og griner. Det er også hende, der hjælper Marta med Lenka's Facebookside, og hun var en af de første, Marta blev henvist til, da hun skulle til at åbne butikken.

Økonomien trækker
For både Magda og Marta er det muligheden for godt betalte jobs og bedre arbejdsvilkår, der får dem til at blive i Thisted.

»Den største forskel på mit liv i Polen og i Thisted er helt klart pengene. Det er ikke nogen hemmelighed, at vi tjener meget mere her. I virkeligheden behøvede kun én i familien arbejde for at forsørge alle, hvilket slet ikke kan lade sig gøre i Polen. Det giver mig en stor tryghed at kunne tjene flere penge til familien«, siger Marta. Men hun savner Polen.
»Jeg ved ikke, om jeg nogensinde vil føle mig rigtigt hjemme i Danmark, og jeg kan ikke sige, hvor længe vi bliver her. Jeg kan godt lide at være i Thisted, her er stille og roligt, og jeg elsker havet. Men mit hjerte er i Polen«.

Artiklen blev første gang bragt i NOTAT nr. 1279 1. januar 2015