EU begraver plan for europæernes kost

BÆREDYGTIGHED. Det er ikke gået EU-Kommissionens næse forbi, at produktionen af kød og mejeriprodukter udleder store mængder drivhusgasser, og at det derfor kan blive nødvendigt at ændre på europæernes kødtunge spisevaner. Det fremgår af den uofficielle meddelelse ”Et bæredygtigt fødevaresystem for Europa” (2014), som NOTAT har fået i hænde.

Meddelelsen er et politisk dokument, der hverken er juridisk bindende eller har et obligatorisk mandat. Ikke desto mindre har Kommissionen brugt ressourcer på at oversætte det til 24 forskellige sprog.

I dokumentet lyder forslaget: »Et stigende antal kampagner og uddannelsesprogrammer bør implementeres på nationalt niveau om bæredygtige aspekter af fødevareproduktion, kostvaner og livsstil, som kan hjælpe med at ændre forbrugerens adfærd og opførsel.«

Kommissionsformand Jean-Claude Juncker har i en tale til EU-Parlamentet sagt, at alle kommissærer er forpligtede af EU’s traktater til at sikre en bæredygtig udvikling: »Bæredygtighed bør derfor medtænkes af alle institutioner i alle deres handlinger og politikker.«

Forsvundet dokument

De gode intentioner til trods, er dokumentet aldrig blevet offentliggjort, og det lader på mystisk vis til at være forsvundet ud i æteren. NOTAT har spurgt EU-kommissæren for landbrug Phil Hogan, hvor det er blevet af:

»Det spørgsmål bliver håndteret af vores miljøkollegaer. Jeg sender dig videre«, lød svaret fra hans kontor.

Svaret fra miljøkontoret lyder: »Det er faldet mellem flere stole i forbindelse med udskiftning af Kommissionen.

Ansvaret for madspild er med den nye Kommission blevet flyttet fra miljøkommissæren til kommissæren for sundhed og mad.« (Se boks om hele begravelsen)

EU-Parlamentet vil have kødet frem i lyset

60 medlemmer af EU-Parlamentet har reageret på tilbageholdelsen med et brev, der er underskrevet den 15. januar 2015. Som medunderskrivere står blandt andre Margrete Auken (SF), Jeppe Kofod (S) og Christel Schaldemose (S):

»Fødevaresektoren er en af de største bidragere til udledningen af drivhusgas. Med en udledning, der er højere end nogensinde, er det vigtigt, at EU-Kommissionen igen tager lederskab ved at offentliggøre dette vigtige dokument som første skridt mod et reelt bæredygtigt fødevaresystem i EU«, skriver de.

Christel Schaldemose har skrevet under, fordi et vigtigt afsnit handler om at begrænse madspild. Afsnittet om overforbrug af kød vil hun til gengæld ikke stå inde for:

»Jeg mener ikke, at EU skal komme med anbefalinger til diæt-delen. Selvfølgelig er det vigtigt at forske i, om vi kan få skiftet til en lidt mindre kødtung kost. Men jeg kan også se for mig en eller anden dårlig EU-historie om, at ”EU vil bestemme, hvor meget kød, du spiser”. Det er jo den slags historier, der kan blive lidt lakridspibeagtige, og det kan jeg godt forstå, at Kommissionen er vældigt opmærksomme på,« siger hun med reference til en misforståelse i 2013, hvor EU blev beskyldt i medierne for at ville forbyde salg af lakridspiber.

Ifølge Christel Schaldemose kan en del af forklaringen på tilbageholdelsen være, at den nye Kommissions erklærede strategi er at ”undgå unødige regler”.

Den uberørte madsektor

Generelt er kødforbruget et område, der er præget af et politisk vakuum:

»EU overser det her område på en måde, der er helt ude af trit med virkeligheden. Diskussionen om et bæredygtigt kødindtag foregår i resten af verden, og EU er en central spiller på klimaområdet«, siger Antony Froggat fra den britiske tænketank Chatham House til NOTAT. Han er medforfatter til rapporten ”Husdyr – Klimaforandringens glemte sektor”, som udkom i 2014.

»Udledningen af drivhusgasser fra landbrugets husdyrsektor står for omkring 15 procent af udledningen i verden. Det er mere end hele transportsektoren tilsammen,« konkluderer rapporten.

Antony Froggat understreger, at selv hvis der gøres noget meget ambitiøst for at effektivisere selve produktionen, så kan man ikke komme uden om at diskutere det, vi putter i munden:

»Man kan simpelthen ikke undlade at se på det her, hvis man vil blive under en varmestigning på to procent. Det vil blive nærmest umuligt for EU at nå 2030-målene, hvis ikke man ser på forbrugersiden.«