EU-hjælp til fagforeninger efter Rana Plaza

Fagforeninger var et nærmest ukendt fænomen i Bangladesh, inden tekstilfabrikken Rana Plaza styrtede sammen den 24. april 2013.

Ulykken kostede 1.127 mennesker livet. 2.500 blev såret. Det fik efterfølgende EU-Kommissionen til at oprette den såkaldte Bæredygtighedsaftale i samarbejde med ILO (den Internationale Arbejdsorganisation) og Bangladesh’ regering.

EU-Kommissionen forpligtede sig til at holde øje med, om Bangladesh i fremtiden forbedrer arbejdsvilkår og -sikkerhed for tekstilarbejderne.

Ifølge formand for EU-Parlamentets Sydasien-delegation og medlem af parlamentets Grønne Gruppe, Jean Lambert, er det et af de vigtigste initiativer fra EU’s side.

»EU har støttet de nye fagforeninger i Bangladesh, så de nu rent faktisk findes – altså ikke blot ikke eksisterer af navn,« siger han.

To år efter Rana Plaza-ulykken er mindstelønnen for tekstilarbejdere steget fra 212 kroner til 374 kroner om måneden. Det svarer dog blot til 35 % af det, der betegnes som mindstelønnen i landet. De fleste tekstilarbejdere er derfor afhængige af overarbejde for at kunne forsørge familien.

Brok fører til fyring
Sten Toft Petersen er udsendt i Bangladesh for den danske fagforening 3F og arbejder med at styrke de lokale fagforeninger.

»Før ulykken på Rana Plaza var der meget få fagforeninger i tekstilindustrien, så det er unaturligt for mange, at fagforeninger nu kan være et redskab til at hjælpe. Arbejderne har ikke haft nogle redskaber, udover at smadre symaskiner og brænde lageret af, hvis de havde noget, de var utilfredse med,« fortæller han.

Mascot er en af de danske virksomheder, der får produceret tøj i Bangladesh. 3F sendte i maj tillidsmand Shervin Firouzian til Bangladesh for at undersøge arbejdsforholdene på de fabrikker, Mascot benytter.

Han mener, at den høje arbejdsløshed i Bangladesh bærer en del af skylden for, at fabriksejerne ikke giver arbejderne den løn, de er berettiget til. Og uden en fagforening til at bakke arbejderen op, er det en nærmest umulig opgave at klage over dårlig behandling.

»Problemet for mig at se er, at hvis arbejderne brokker sig til fabriksejerne over arbejdsvilkårene, så kan de bare fyre dem. Der er masser af mennesker i Bangladesh, der gerne vil overtage jobbet. Folk er desperate for at få et job,« siger Shervin Firouzian.

Fagforening ulovligt i eksportzoner
I Bangladesh er 60 % af landets tekstilarbejdere ansat i såkaldte eksportzoner. I disse zoner er det stadig ulovligt at være medlem af en fagforening, og det stiller virksomhederne i et dilemma.

Af 12 danske brands, der har produktion i Bangladesh, vil kun Mascot, Eurotex Apparel og IC Group oplyse deres leverandører. Danske Eurotex Apparel er den eneste danske virksomhed, som oplyser, at de får produceret i en eksportzone. De resterende virksomheder har enten undladt at svare på spørgsmålet eller afvist, at de får produceret i eksportzonerne.

Hos Eurotex Apparel ser man dog ikke kritisk på eksportzonerne.

»Vi er bevidste om, at det ikke er lovligt at have fagforeninger i eksportzonerne. Men forholdene uden for eksportzonerne er ofte meget ringere end inden for zonerne, og der er ikke mange firmaer, som er medlem af en fagforening heller,« mener Henrik Johannesen, direktør i Eurotex Apparel.

Formand for EU’s Sydasien-delegation, Jean Lambert, kalder det derimod for særdeles problematisk, at fagforeninger er ulovlige i zonerne. Han bakkes op af sekretariatsleder hos organisationen Clean Clothes Campaign Danmark, Klaus Melvin.

H&M gjorde en forskel
»Jeg har meget svært ved at tro på, at der ikke er flere af de danske brands, der får produceret tøj i eksportzonerne. Men da de ikke vil offentliggøre navnene på deres leverandører, kan vi jo intet bevise,« siger Klaus Melvin.

Både Klaus Melvin og Sten Toft Petersen kender til episoder, hvor fabriksejerne har fået gangsterbander til at overfalde både arbejdere og fagforeningsledere.

»Vi havde en rigtig grim sag, hvor en fagforeningsleder blev groft overfaldet og efterladt på en rasteplads af en gangsterbande, som fabriksejeren havde kontakt til,« fortæller Sten Toft Petersen.

Mens fagforeningslederen lå på hospitalet, blev hans hjem også smadret, og familien måtte flygte væk. En række internationale brands fik på daværende tidspunkt produceret tøj på den pågældende fabrik, heriblandt H&M.

»Da H&M hørte om episoden, truede de med at trække al deres produktion ud af fabrikken, hvis fabriksejerne ikke betalte for alle omkostninger i forbindelse med overfaldet og sikrede, at familien kunne være i fred. Det gjorde fabriksejerne så, og det viser jo, at virksomhederne kan gøre en forskel,« siger Sten Toft Petersen.

Artiklen blev første gang bragt i 1286 Fremtidens EU-journalister, der udkom 1. august 2015