EU-Kommissionen nøler med lov om allergistof

Forestil dig, at dit hoved pludselig svulmer op, din hud bliver rød, og at du får åndedrætsbesvær. Sådan reagerer Jannie Christensen hver gang, hun bruger produkter, som indeholder konserveringsmidlet methylisothiazolinone, kaldet MI.

Reaktionen viser sig endda, blot hun træder ind i et nymalet rum, hvis malingen indeholder MI:

»Jeg slår fuldstændig ud og får svært ved at trække vejret.«

MI bruges som konserveringsmiddel i alt fra cremer og shampoo til lim, legetøj og maling for at undgå bakterier og svamp. Men MI er langt fra en uproblematisk løsning, da der konstateres 1.000 nye tilfælde af MI-allergi i Danmark hvert år.

Jeanne Duus Johansen, der er speciallæge og centerleder hos Videncenter for Allergi, fortæller, at man på centeret aldrig har set noget lignende:

»I Tyskland alene snakker vi om 20.000 nye allergikere om året,« siger hun.

Også gennem luften
Jakob Torp Madsen, der er læge med speciale i hudsygdomme ved Allergicentret på Odense Universitetshospital fortæller:

»Vi har fundet allergi på områder, vi slet ikke havde forestillet os, blandt andet i en gel, som en sygeplejerske brugte til ultralydsscanninger. Hun var ikke testet positiv for MI-allergi tidligere, men udviklede den gennem sit arbejde.«

MI-allergi opstår, når huden gentagne gange har været i kontakt med produkter, som indeholder MI. Allergien viser sig blandt andet ved en eksemreaktion, hvor huden bobler op, klør og bliver rød. Grænsen for, hvornår man udvikler allergien, er individuel fra person til person.

»Man kan sammenligne det med et bæger. Hver gang vi bliver udsat for MI, kommer der en dråbe i bægeret. Når bægeret er fyldt, får du allergi – og den har du resten af livet,« siger Christel Søgaard Kirkeby, projektleder ved Forbrugerrådet Tænk Kemi.

MI kan også spores i luften i op til 42 dage efter, man eksempelvis har malet sin stue. Her behøver allergikere altså slet ikke at få MI på huden for at udvikle allergien.

For Jannie Christensen var det netop maling, der udløste hendes allergi, da hun flyttede i ny lejlighed sammen med sin familie, og de skruede godt op for varmen.

”Mangel på kompetence”
Ifølge dokumenter, som redaktionen har fået aktindsigt i, henvendte Miljøstyrelsen sig allerede den 18. marts 2011 til EU-Kommissionen for at få dem til at se på lovgivningen om det allergifremkaldende stof.

I april i år udtalte daværende miljøminister Kirsten Brosbøl (S), at hun ville kæmpe for et forbud mod MI i kosmetik i hele EU, og for at minimere grænseværdier i maling, lim og rengøringsmidler, samt stille et krav om faremærkning af alle typer af produkter med MI.

En ny EU-lovgivning er på vej, men den er langt fra kommet så hurtigt, som Miljøstyrelsen havde håbet.

Flere kilder beskylder nu EU-Kommissionen for at have reageret alt for langsomt på faresignalerne og kritiserer Kommissionen for at have lavet en alt for løs lovgivning på området.

”Den fortsat usikre brug af MI i forbrugerprodukter er en trist refleksion af manglen på kompetence blandt EU’s lovgivere,” udtaler en række eksperter eksempelvis i en leder for fagtidsskriftet Contact Dermatitis (Kontaktallergi).

Miljøminister ville kæmpe for forbud
EU-lovforslaget, som skal til afstemning senere i 2015, bygger på en udtalelse fra den Videnskabelige Komite for Forbrugersikkerhed, som Kommissionen har nedsat. Den foreslår at forbyde MI i stay on-produkter som kosmetik, og nedsætte den tilladte grænse i rinse off-produkter, som shampoo til 0,0015 procent.

Men industrien vil ifølge tidsskriftet Contact Dermatitis beholde den nuværende grænse på 0,01 procent for at kunne konservere produkterne effektivt.

Derfor har Kommissionen nu bedt komiteen revurdere grænseværdierne for MI i rinse off-produkter.

”Hvis ikke det var så seriøst, ville MI-sagaen kunne læses som en komedie med undertoner af inkompetence, ligegyldighed og en frygtelig uvidenhed,” skriver tidskriftet.
Kommissionen ønsker ikke at udtale sig om sagen til undertegnede, før den næste ekspertvurdering om MI ligger klar.

Branchen: Skift dine produkter ud jævnligt
Sæbe- og parfumeindustriens brancheforening SPT mener, at forbrugerne skal have forskellige midler at vælge mellem. For jo færre midler, jo mere vil forbrugerne blive udsat for det enkelte middel, og dermed løbe en større risiko for at udvikle allergi. Et generelt forbud mod MI er derfor ikke en god idé.

»Vi kom med en anbefaling til vores medlemmer om at udfase MI i stay on-produkter, da vi blev opmærksomme på problemet. Kosmetik SKAL være sikker. Vi har en forpligtigelse til at regulere indholdet i produkter, hvis vi bliver opmærksomme på et eller andet,« siger Hanna Løyche, administrerende direktør i SPT.

Hos SPT vælger man at stole på de grænseværdier i rinse off-produkter, som EU-Kommissionen fastsætter i en eventuel ny lov.

»Der er altid nogen, der vil reagere på noget. Sådan er det med samtlige ingredienser. Derfor er det vigtigt at regulere der, hvor risikoen er størst – og det er den i stay on-produkter,« siger Hanna Løyche.

Ifølge Miljøstyrelsen vil det ikke give mening med danske regler på området, fordi vi importerer så mange produkter fra udlandet. I stedet vil styrelsen lægge pres på EU-Kommissionen.

Indtil EU-loven er klar, anbefaler Miljøstyrelsen forbrugerne at holde sig helt fra produkter, der indeholder MI, og at gå efter produkter, der er mærket med Astma-Allergi Danmarks mærke “Den Blå Krans”

Artiklen blev første gang bragt i 1286 Fremtidens EU-journalister, der udkom 1. august 2015