Fejlslagen ungarsk udenrigspolitik

ANALYSE. Ungarns premierminister Viktor Orbán havde ikke stor succes med udenrigspolitikken i sin anden regeringsperiode fra 2010 til 2014. Ved at begrænse en række demokratiske institutioner og tilnærme sig Rusland, fik han erhvervet sig rollen som EU’s sorte får, og forholdet til USA nåede i kølvandet på en udvisningsskandale sit historiske lavpunkt.

Det var måske netop derfor, at Orbán valgte at åbne sin politik mod øst. Det blev dog hurtigt tydeligt, at forhandlinger med Aserbajdsjan, mindre arabiske lande, Georgien og Albanien ikke førte betydelige resultater med sig.

Den kinesiske premierministers besøg i Ungarn i 2011 blev derimod betragtet som en stor succes, hvor man angiveligt underskrev 12 økonomiske aftaler. Indholdet af disse aftaler er dog ikke blevet offentliggjort, selvom oppositionspartiet LMP officielt har søgt aktindsigt.

Tyske krav 

Set i lyset af Orbáns overvejende dårlige resultater i udenrigspolitikken, er det påfaldende, at to betydningsfulde statsledere, Angela Merkel og Vladimir Putin, valgte at besøge Ungarn den 2. og 17. februar i år.

Merkels vigtigste ærinde syntes dog ikke at være at møde Orbán. Hun blev inviteret af Universitetet i Szeged, hvor hun blev udnævnt til æresdoktor, og brugte derudover det meste af sin tid på at besøge den berømte synagoge i Dohány utca og tale med lederne af det jødiske samfund i Ungarn som led i en række mindehøjtideligheder i anledning af 70-året for Holocaust.

Merkel benyttede angiveligt også lejligheden til at stille flere krav til Orbán, som ellers risikerer at miste opbakning i deres fælles gruppe i EU-Parlamentet, EPP. Observatører antyder, at Merkel stillede krav om støtte til Ukraine, og om et samarbejde mellem Orbán og den ungarske opposition om en konsensussøgende udenrigspolitik. At der efter Merkels besøg blev afholdt et spontant møde mellem partiernes gruppeformænd på Orbáns kontor og foretaget et lynvisit til Kiev, peger i samme retning.

Venner?

Putin ankom med en kæmpe delegation. Der blev underskrevet en række samarbejdsaftaler, men analytikere bemærkede, at aftalerne ikke var mere betydningsfulde, end at viceministeren kunne have håndteret dem. De påpegede også, at Putins primære interesse i at møde Orbán var at bevise, at han er velkommen i et EU-land, som ydermere er medlem af NATO.

Putin benyttede også besøget til at signalere, hvem der bestemmer, ved at lægge en krans ved det største monument for faldne sovjetiske soldater i Ungarn under 2. Verdenskrig, som står ved siden af den obelisk, som hyldede de faldne sovjetiske soldater i Kontrarevolutionen i 1956. Handlingen var en ydmygelse af ungarerne, der betragter det tidligere Sovjet som en besættelsesmagt. 

Ved pressekonferencen fremstod Orbán og Putin ikke desto mindre som to venner, der har forståelse for hinandens politik. På intet tidspunkt kritiserede Orbán Putin, og den russiske præsident fik lov at lange ud efter Vesten, da snakken faldt på krigen i Ukraine. 

Til sammenligning var pressekonferencen med Merkel påfaldende kort. Uenighederne mellem de to statsledere kom op til overfladen, da Orbán gentog sin teori om det ”illiberale demokrati”, hvortil Merkel svarede, at hun ikke troede, at de to ord kunne sættes sammen.

Polsk kritik

Orbán rejste den 20. februar til Polen for at hilse på den nye premierminister Ewa Kopacz, og for at styrke det traditionelt stærke bånd mellem de to lande. Men i stedet fik han ”prygl”. Hans tidligere tro støtte, den konservative Kacinsky, nægtede at møde ham, og samtalen med Ewa Kopacz blev ”ærlig og meget svær”, som hun udtrykte det.

Taget den tilspidsende situation med Rusland i betragtning, hvor især Polens og de baltiske landes sikkerhed vurderes som værende i fare, var polakkerne oprørte over, at Orbán havde modtaget Putin.

Der er altså lang vej igen for Orbán til en anerkendelse af hans nye, aktivistiske udenrigspolitik.

Artiklen er en forkortet udgave af en analyse bragt i magasinet rØST den 24. februar 2015, og artiklen blev først bragt i NOTAT 1283 Hvad er fremtiden for EU's landbrug?, der udkom 1. april 2015.