ARTIKLER


Frankrig i krise over Calais

Håndteringen af flygtninge har sat ild til forholdet mellem Frankrig og England, og fået den franske opposition til at anklage regeringen for at opfordre til indvandring i stedet for at begrænse den. Imens kæmper EU for at blive en del af løsningen.


Af Ida Zidore
1. september 2015

Hver måned kommer der nye flygtninge til Calais. Børn, unge og gamle fra lande som Syrien, Afghanistan og Irak med hver sin grund til at søge mod et bedre eller mere sikkert liv på den britiske side af den engelske kanal. 

Den franske havneby er blevet et symbol på de spændinger, som tilstrømningen af flygtninge og illegale immigranter til EU skaber både mellem lande og mellem politiske grupperinger.

I tilfældet, Calais, er det især forholdet mellem Storbritannien og Frankrig, der slår gnister. Eurotunnel, der betjener tunnelen mellem de to lande, har afværget 37.000 forsøg på at trænge igennem til Storbritannien siden januar 2015. Det har fået englænderne til at harcelere over, at man i Frankrig nærmest "servicerer" immigranterne med en flygtningelejr, Sangatte, mindre end en kilometer fra indkørslen til tunnelen.

Den britiske regering kræver centret lukket, men franskmændene afviser med begrundelsen, at det blot vil tvinge flygtninge til at slå sig ned i havnebyens parker.

Drop invitationen

Internt i Frankrig er den centrum-højredrejede opposition også oppe i det røde felt. Man mener, at det regerende socialistparti ikke giver de mange flygtninge den kolde skulder, de fortjener.

I juli foreslog regeringen at gøre det lettere for veluddannede immigranter at opnå opholdstilladelse, og »dermed regulere antallet, der kommer ind i landet,« sagde indenrigsminister Bernad Cazeneuve ifølge den britiske avis The Telegraph.

Oppositionen opfattede forslaget som en måde at opfordre til mere indvandring på i en tid, hvor man mener, at landet har behov for at begrænse dette.

EU vil hjælpe

Imens forsøger EU at melde sig ind i den franske problemstilling. Kommissionen annoncerede den 4. august i en presse-meddelelse, at man vil tilbyde at støtte den franske indsats i Calais med 150 millioner kroner.

Om beløbet vil gøre den store forskel, tvivler forsker ved DIIS Thomas Gammeltoft-Hansen på. For ham at se har det snarere symbolværdi:

»Det handler om at vise, at EU har en rolle at spille på det her område. Reelt er behovet for støtte nok langt større i lande som Bulgarien og Grækenland, men det er et vigtigt signal at sende til Frankrig«.

Hvorfor?

»Hvis man kigger tilbage over sommeren, kan man se, at lande som Frankrig, Schweiz og Østrig begynder at lukke grænser eller lave bilaterale løsninger i stedet for at vende sig mod fællesskabet. Det er jo et udtryk for en total mangel på solidaritet omkring det her spørgsmål. Jeg tror, man i Kommissionen er bekymret for, at hele migrationsspørgsmålet risikerer at få EU-samarbejdet til at vakle,« siger Thomas Gammeltoft-Hansen til NOTAT.

Artiklen blev bragt i NOTAT 1287 Hvad er EU’s retspolitik? der udkom 1. september 2015.