Frankrigs historie

Frankrig var oprindelig keltisk, men under Cæsar blev landet en del af Romerriget, og det franske sprog blev romansk.

Omkring 450 blev landet erobret af frankiske stammer fra Tyskland, og under Karl den Store oplevede riget en storhedstid. Men i 843 blev riget delt, og kun den vestlige tredjedel gik til Frankrig.

I de følgende århundreder var Frankrig splittet, og fyrster havde stor magt. Men fra 1200-tallet blev kongemagten styrket, og i 1600-tallet fik landet enevælde. Et udtryk var det pragtfulde Versailles, som blev bygget af Ludvig den Fjortende.

Frankrig gik med i den krig, som førte til USA’s selvstændighed. Men krigen var dyr og tømte statskassen. Det endte med den store franske revolution i 1789.

I 1799 tog Napoleon magten og indledte en lang række krige. Han vandt mange sejre, men et nederlag i Rusland i 1814 førte til hans undergang.

I 1870 førte en krig mod Preussen til, at Frankrig mistede Alsace og Lorraine. Området kom tilbage efter 1. Verdenskrig, men krigen kostede omkring en million franskmænd livet.
Under 2. Verdenskrig førte uduelig krigsførelse til, at Frankrig blev erobret af Tyskland. Men general de Gaulle fik alligevel Frankrig anerkendt som stormagt og medlem af FN’s sikkerhedsråd.

I 1951 fik den ledende franske embedsmand Jean Monnet skabt Kul- og Stålfællesskabet og dermed den proces, der førte til dannelsen af EU.

Artiklen blev bragt i NOTAT 1287 Hvad er EU’s retspolitik? der udkom 1. september 2015.