Fremtidens retspolitik – hvad mener ja-partierne?

FREMTIDEN. Hvordan skal EU’s retspolitik se ud i fremtiden? Skal der eksempelvis være en strammere terrorlovgivning, og hvordan ser den optimale, europæiske asylpolitik ud? Disse spørgsmål har NOTAT stillet de seks partier, der anbefaler et ja den 3. december. EU’s retspolitik dækker nemlig store områder som strafferet, familieret, handelsret, asyl og politisamarbejde.

De områder kan Danmark få indflydelse på i fremtiden, hvis danskerne stemmer ja til at afskaffe retsforbeholdet. Det var dog ikke helt nemt at få svar på, hvilke visioner partierne har for retspolitikken i EU.

”Jeg kan ikke pege på noget retsområde, som kommer i fremtiden, og som dermed stemmes igennem. Man kan sagtens forestille sig, at der skulle komme noget, der giver mening. Men så er vi ude i tænkte fremtidsscenarier,” siger retsordfører Trine Bramsen fra Socialdemokratiet.

Heller ikke Venstres EU-ordfører Morten Løkkegaard ønsker at fortælle, hvilken retspolitik Venstre fremover vil arbejde for i EU.

»Det er jo et underligt hypotetisk spørgsmål. Det, vi er nået frem til, er jo udtryk for, det vi vil. Jeg går ikke og tænker, ej hvor var det ærgerligt, at vi ikke fik noget andet med,« siger Morten Løkkegaard.


Et par af områderne, som debatteres lige nu er rammeafgørelsen om terrorbekæmpelse og spørgsmålet om intelligente grænser. Man kan vel godt høre politikere om, hvad de synes, der skal ske i fremtiden. Det er vel almindelig politik?

»Jo, men det her er udtryk for en relativ delikat forhandling, der er foregået politisk over lang tid. At begynde at spekulere i, hvad man kunne tænke sig – udover hvad der skal stemmes om i denne omgang – det er ikke specielt aktuelt. Det er svært nok at forholde sig til de 22 akter, der allerede er i spil. At begynde at åbne ballet på alt muligt andet, det tjener ikke noget formål,« svarer Morten Løkkegaard.

Radikale, SF og Alternativet vil med på det hele

Generelt er partierne på ja-fløjen opdelt således, at SF, De Radikale og Alternativet har ønsket, at få hele retsforbeholdet til afstemning – alle tre partier ønsker også at indgå i en fælles asylpolitik i EU. Venstre, Socialdemokraterne og Konservative er derimod godt tilfredse med, at der er blevet valgt 10 retsakter fra – heriblandt området for asyl og migration. Men hvorfor gik De Radikale og SF med til en aftale, som de ikke var enig i, mens Alternativet valgte at stå udenfor?

»Det var enten en aftale, der så sådan her ud, eller slet ingenting. Vi vælger at være med og tage ansvar for, at vi rent faktisk får en afstemning og kan komme med i Europol og tilvælge de øvrige retsakter,« siger retsordfører Sofie Carsten Nielsen fra Radikale Venstre.

Hun ønsker så meget indflydelse på lovgivning fra EU som muligt. På grund af retsforbeholdet har Danmark eksempelvis ikke indflydelse på udformningen af PNR-registret. Det er et fælles register over flypassagerer i EU, der skal kortlægge mulige terroristers rejsemønstre. Detaljerne er stadig ved at blive forhandlet, men ja-partierne har aftalt, at Danmark skal tilslutte sig, når der ligger en endelig aftale.

»Jeg er ret opmærksom på, at overvågningsdelene skal være så begrænsede som overhovedet muligt. Men det har været på vej længe i EU-regi, og dansk lovgivning er holdt tilbage, indtil vi får den europæiske lovgivning på plads. Hvis vi havde haft mulighed for det, ville vi gerne have udøvet vores indflydelse der,« siger Sofie Carsten Nielsen.

Også SF valgte at deltage i aftalen på trods af de fravalgte retsakter.

»Vi er gået med i et forlig, fordi aftalen betyder, at det er hele retsforbeholdet, vi omdanner til en tilvalgsordning. Det mener vi er vigtigt, for Danmark bliver spærret hele tiden uden at kunne komme videre. Vi kunne eksempelvis ikke få lov til at få en parallelaftale om konkursforordningen, som er så vigtig for danske virksomheder,« siger EU-Parlamentariker fra SF Margrete Auken.

Alternativet har valgt at stå udenfor aftalen, fordi alle akterne ikke er med. Partiet anbefaler dog alligevel et ‘ja’ ved afstemningen.

»Vi synes, det er fuldstændig galimatias, at vi laver en tilvalgsordning uden at tage de mest presserende spørgsmål om asylsamarbejdet med. Det er et spørgsmål, som for os er meget vigtigt, for vi tror ikke, at noget land i Europa eller verden kan klare de her flygtningeudfordringer alene. Aftalen er et skridt i den rigtige retning, men den er ikke god nok,« siger EU-ordfører for Alternativet, Rasmus Nordqvist.

Asyllov og retssikkerhed

EU-ordfører for De Konservative, Rasmus Jarlov, er til gengæld godt tilfreds med, at der er flere akter, der ikke er til afstemning.

»Vi ønsker ikke, at EU skal være inde over vores udlændingepolitik. Vi vil fortsat gerne bestemme, hvor mange asylansøgere vi tager gennem kvoter og fælles fordeling, som vi gør i øjeblikket,« siger Rasmus Jarlov, der ikke har nogen holdning til, hvordan fremtidens retspolitik skal indrettes i EU.

Nogle af de fravalgte akter sikrer udlændinge en bedre retssikkerhed, hvis de bliver anklaget for en forbrydelse i Danmark. Det gælder også offerdirektivet, der også er valgt fra. Det sikrer, at ofre får passende information, støtte og beskyttelse samt mulighed for at deltage i straffesagen. Men hvorfor er disse akter fravalgt?

»Det har ikke været et fælles ønske på tværs af partierne. Men det betyder jo ikke, at man ikke kan fremføre det i dansk lovgivning. En lang række af de her initiativer kan partierne selv vælge at fremsætte i det danske Folketing. For eksempel den del om ofre. Men mange af de her retsakter er allerede dækket af dansk lov,« siger Trine Bramsen og forklarer, at Socialdemokraterne gerne så offerdirektivet med i afstemningen.

Ser man på de fravalgte akter, tegner der sig et billede af, at de er valgt fra, fordi de ville betyde en merudgift for den danske stat. Og det billede er ikke helt forkert, vurderer Rasmus Jarlov (K):

»Vi har da været rimelig egoistiske i forhold til at sikre, at Danmark får en fordel af at tilslutte sig de fremførte retsakter,« siger han.

Fakta: Hvad er en tilvalgsordning?

Hvis danskerne vælger at erstatte retsforbeholdet med en tilvalgsordning, kan Folketinget selv beslutte fra sag til sag, hvilke dele af samarbejdet om EU’s retspolitik, Danmark skal deltage i. Hvis Folketinget ikke tilvælger en bestemt retsakt, vil Danmark ikke deltage i retsakten eller være bundet af den. Storbritannien og Irland har en tilvalgsordning, der svarer til den, vi skal stemme om.