GMO er danskernes største frihandelsfrygt

”Hvilket, hvis noget, mener du er det stærkeste argument imod frihandel?”.

Du må vælge to af de følgende kritikpunkter:

-          Øget transport kan lede til større miljøpåvirkning

-          Frihandel kan true jobs på grund af øget konkurrence

-          Harmoniserede standarder kan lede til lavere miljø- og produktstandarder

-          Vi bliver måske nødt til at åbne vores marked for GMO

-          Frihandel fører til højere fødevarepriser i udviklingslande.

Spørgsmålene kommer fra en undersøgelse foretaget af Svenskt Näringsliv – den svenske udgave af Dansk Industri, og svarene på de udvalgte spørgsmål viser, at flest danskere sætter kryds ved GMO på markedet som det største kritikpunkt. GMO er en genetisk modificeret organisme, der ved genteknologi har fået generne modificeret, f.eks. med et gen fra en anden organisme. 

(Kilde: Svenskt Näringsliv).

Også finnerne og islændinge ser GMO som den største fare, mens nordmændene ser truslen mod jobs som den mest negative konsekvens. De grønne svenskere er samtidig mest bekymrede for mere forurening på grund af øget transport over Atlanten.  

Ville du gerne sætte kryds ved anden mulighed? Det kan du ikke. Du kan undlade at vælge nogen af delene, men du kan til gengæld ikke vælge den ellers udskældte investeringsbeskyttelsesmekanisme ISDS som kritikpunkt. Du kan for eksempel heller ikke vælge ”Reguleringsråd på tværs af Atlanten kan svække de demokratiske processer og styrke industriens indflydelse på nye regler”.

Forbrugeren kan bare vælge det fra

NOTAT har spurgt fødevareministeriet og minister Eva Kjer Hansen (V), om GMO-frygten er berettiget. Eva Kjer Hansen har tidligere været formand for Folketingets Europaudvalg, og hun understreger, at selvom der kommer GMO på det danske marked, vil det være nemt for forbrugeren at stemme med fødderne ved at vælge det fra.

»Hvis der markedsføres fødevarer på det danske marked, der indeholder GMO’er, vil disse skulle mærkes tydeligt. Forbrugeren får mulighed for at fravælge de fødevarer, der indeholder GMO-ingredienser, hvis de ønsker det. Sådan er EU’s regelsæt.«

I svaret lægger ministeren vægt på, at selv hvis EU indgår en frihandelsaftalen mellem med USA, vil genmodificeret dyrefoder og GMO i fødevarer stadig skulle godkendes efter samme metoder, som man kender det i dag. Hvis først et produkt bliver godkendt, er det på nuværende tidspunkt godkendt i hele EU. Det er det Europæiske Fødevareagentur (EFSA), der vender tommelfingeren op eller ned, og indtil videre er 68 genmodificerede produkter blevet godkendt.

Nanna Clifforth fra miljøorganisationen NOAH mener omvendt, at danskernes frygt er berettiget.

»Det er det helt bestemt. Amerikanerne, både politikere og industri, har udtalt, at det er et område de meget gerne ser indrømmelser på.«

Hun har i et indlæg til magasinet Solidaritet skrevet om, hvordan lækkede dokumenter fra Tyskland viser, at EU ville give indrømmelser på landbrugsområdet til gengæld for adgang til offentlige indkøb i USA.

Samtidig påpeger hun over for NOTAT, at man ud fra en lignende aftale mellem EU og Canada (CETA) kan se, hvordan meget national lovgivning bliver behandlet som ”tekniske handelshindringer” på trods af EU-Kommissionens løfter om, at fødevaresikkerhed og mærkningsordninger vil forblive uændret. Derudover har området gråzoner allerede i dag.

»For det første ved vi ikke, om eventuelle GM-varer skal mærkes. Allerede nu skal animalske produkter, der er fodret med GMO, ikke mærkes. Desuden mener jeg ikke, det er forbrugerens opgave af vælge GMO fra, hvis hun har penge og ressourcer til det.«

EU-Parlamentet underkender GMO-forslag

I dag kan Kommissionen godkende GMO’er, selv om et flertal af landene er imod. Det har vist sig i en sag fra 2014 om GMO-majs, som er giftig for visse sommerfuglelarver. 18 ud af 28 lande sagde nej til at tillade majsen, men det var ikke nok til at afvise en forventet godkendelse fra Kommissionen – en følge af en særlig beslutningsproces. Af den årsag har Kommissionen fremsat et forslag om, at de enkelte lande skal kunne afvise import af de enkelte GMO’er. Også selvom de er blevet godkendt på EU-niveau.

Det nyeste i den sag er, at EU-Parlamentet, heriblandt de danske medlemmer, netop har stemt forslaget om national ret til afvisning af import af GMO’er ned.

Da NOTAT spurgte Kommissionen om, hvordan regler om GMO hænger sammen med frihandelsaftalen, fik vi følgende svar: ”EU har et strikt system for beslutninger omkring GMO. Det er fuldstændig separat fra handelsforhandlingerne. Ansøgere kan søge om at få et genmodificeret produkt godkendt ved EFSA. Og lad os lige huske på, at Kommissionen har gjort det meget klart i flere omgange, at EU’s sikkerhedsstandarder ikke er til forhandling, heller ikke i TTIP,” slutter kommentaren fra EU-Kommissionens pressekorps.

Men netop EU’s system for at risikovurdere GMO-produkter, er noget af det amerikanske virksomheder er trætte af. De synes systemet er for langsomt og vil gerne have processen speedet op. USA ønsker, at EU skal effektivisere en ellers langvarig godkendelsesproces.

Det sagde Dave Salmonsen, der er direktør i den amerikanske interesseorganisation American Farm Bureau Federation, til NOTAT i marts: »Forskellen mellem en videnskabelig tilgang og forsigtighedsprincippet er helt grundlæggende for de tekniske handelshindringer, som vi ønsker at komme af med.«

I EU har man nemlig et forsigtighedsprincip i forbindelse med madvarer, og det princip mener amerikanske lobbyister altså er præget af frygt snarere end viden.

Der er altså uenighed om, hvor tæt GMO og TTIP er knyttet til hinanden, men det ændrer ikke ved, at danskerne er bekymrede for netop det område. For mere om undersøgelsen og frihandelsholdninger i Norden kan du læse artiklen her: Danskerne elsker frihandel.