NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Hvad er EU’s retspolitik?
Inden årets julekalender kommer alt for godt i gang, skal danskerne afgøre, om vi skal deltage i et tættere samarbejde om retspolitikken. Partierne er uenige, og vælgerne vil i sagens natur skulle vælge side.
Af Rasmus Nørlem Sørensen, ansvarshavende redaktør
1. september 2015
Ja eller nej til en ændring af det danske retsforbehold. At være eller ikke være med i EU’s retspolitik – det er spørgsmålet.
Men står det klart for politikere og befolkning, hvad EU’s retspolitik er for en størrelse? Et samarbejde mellem 28 lande, der spænder fra ægteskaber og konkurser til terrorbekæmpelse og fælles anklagemyndighed, kan ikke forklares i sort/hvide nuancer.
En folkeafstemning kan hurtigt blive til en slåskamp mellem en ja-lejr og en nej-lejr. Men den kan heldigvis også blive meget mere end det. Det er en mulighed for at tage en vigtig samfundsdebat om retspolitik og om hvordan og på hvilke områder, vi skal samarbejde i Europa.
Det danske retsforbehold er for alvor begyndt at virke. Med Lissabontraktaten er flertalsafgørelser – uden vetoret til Danmark eller de andre lande – blevet den normale arbejdsform. Også i forhold til retspolitikken. Og det er netop flertalsafgørelser, der aktiverer vores forbehold. Derfor er der også en vis logik i, at vi tager stilling til, om retsforbeholdet skal ændres.
Vi kommer ikke udenom at diskutere et ja over for et nej. Men lad os bruge afstemningen som en anledning til at tage en seriøs og nuanceret offentlig debat. Politikere og eksperter må ud og gå i dialog med befolkningen, så vi kan få svar på alle de spørgsmål, kritikpunkter, faldgruber, fordele og perspektiver, der findes i det kompleks, som EU’s retspolitik omfatter.
I dette tema søger vi svar på nogle af disse vanskelige spørgsmål. Hvordan har EU’s retspolitik udviklet sig? Hvordan fungerer Europol og den fælles europæiske arrestordre? Kan vi stole på, at alle EU-landes retssystemer fungerer godt nok til et tæt og forpligtende samarbejde? Hvad er det for retskulturer og retstraditioner, vi skal have til at arbejde sammen?
Det handler om tillid. Forudsætningen for at vi kan have et frugtbart samarbejde 28 lande imellem er, at vi har tillid til hinandens retssystemer. Vi skal kunne stole på, at en rumænsk, svensk eller spansk dommer eller anklagemyndighed kan behandle danske statsborgere retfærdigt.
Det handler om tillid. Forudsætningen for at vi kan føre en fælles retspolitik for samtlige 500 millioner borgere i EU er, at vi tror på, at vi i fællesskab kan træffe gode beslutninger, hvor ingen føler sig tromlet af de andre.
Det handler om tillid. Den aftale om en ændring af retsforbeholdet til en tilvalgsordning, som de fem ja-partier har indgået, bygger på, at vi som vælgere har tillid til, at Folketinget kan forvalte Danmarks forhold til EU på retsområdet.