Hvad mener EU-Parlamentet om udenrigspolitikken?

Parlamentet bakker op om EU’s strategi i Ukraine trods kritik. En decideret EU-hær er urealistisk, men mere forsvarssamarbejde og nultolerance over for Rusland står højt på gruppernes udenrigspolitiske ønskeliste. 

Af Tine Toft Jørgensen
7. august 2015

De Grønne kæmper for skrappere miljøregler, De Konservative sikrer virksomhederne gunstige vilkår, og de EU-kritiske partier stemmer nej til stort set alt, der lugter af mere EU. Men hvad mener de politiske grupper egentlig om udenrigspolitik? Det sendte NOTAT en medarbejder til Bruxelles for at finde ud af.

Her betyder det i flere tilfælde betyder mere, om man er brite eller tysker, end hvilken gruppe, man sidder i. Særligt når talen falder på samarbejdet med USA og NATO.

Én ting er de dog enige om på tværs af både gruppe og nationalitet: EU’s udenrigspolitiske fordel ligger i den økonomiske og den bløde magt.

Næsten alle talspersoner påpeger, at EU er den største bidragsyder af udviklingsbistand, og bør spille en rolle i at genopbygge landes demokratier.

Samtidig nævner alle den rolle, EU indtager i handelsaftaler med nabolande. Her går politikken på nuværende tidspunkt ud på, at jo mere lande følger EU’s forbillede inden for demokrati og menneskerettigheder, des mere vil EU handle med dem ud fra ’mere for mere’ princippet. Men hvor adskiller de sig så?

Fabio Massimo Castaldo, italiensk koordinator for den EU-skeptiske gruppe EFD. 

Mener EU bør bruge mere blød magt, og at EU bør stå mere fast på principper om menneskerettigheder.

»Lige nu stiller vi krav til landes respekt for menneskerettighederne med forskellig styrke afhængig af, hvem den anden part er.«

Gruppen adskiller sig fra de andre ved blandt andet at kritisere EU’s position over for Rusland i Ukraine-konflikten.

»Der blev begået mange fejl i Ukraine, også af EU. Russerne skulle have været mere involverede, og vi skulle have lyttet mere til dem. For Ukraine enormt vigtig for Ruslands historie. Selvfølgelig har Ukraine suverænitet over sin egen politik, men samtidig burde vi også tænke med, at Rusland er en vigtig nabo.«

Vi benægter ikke, at der er seriøse problemer med respekten for menneskerettigheder i Rusland, men det er tydeligt, at mange andre sager ikke får den samme opmærksomhed fra de andre grupper.

Bakker I op om Jean-Claude Junckers udmelding om en EU hær?

»Hvis målet var et mere balanceret NATO og et stærkt fredsbevarende værktøj, ville vi være en del af forhandlingerne. Hvis man kunne undgå det misforhold, hvor USA er det store ledende medlem.«

Charles Tannock, britisk koordinator for den konservative EU-kritiske gruppe ECR.

Mener en EU-hær er ren fantasi, og er i øvrigt meget optaget af at fastholde det gode forhold til NATO. Støtter mere blød magt og styrkede økonomiske værktøjer.

»Jeg kan ikke se en offentlighed, der er klar til at dø under EU’s flag for den europæiske sag. Hvordan skulle det fungere. Skulle kommandosproget være engelsk? Det ville franskmændene ikke være glade for. Jeg ville også være bekymret at skilles fra USA og NATO. Vi skal ikke udvide militæret mere, end vi allerede har. Junckers kommentar er et spil for galleriet, det er ikke svaret.«

Den EU-kritiske gruppe afstår ofte fra at stemme, blandt andet om Elmar Brok rapporten, som er den årlige rapport fra udvalget. De mener som oftest, at løsningen på udenrigspolitiske problemer er mindre EU i stedet for mere. Så hvorfor afstå fra at stemme om formandens rapport?

»Vi går ind for, at der skal bruges 2 procent af det nationale BNP på militær. Men det er uacceptabelt med ting som et EU sæde i FN, det anerkender Storbritannien ikke. Det er kun ultraføderalisterne, der vil have den slags. Vi vil heller ikke have flere økonomiske ressourcer til den fælles udenrigsservice.«

Har EU handlet korrekt i forhandlingerne om en associationsaftale med Ukraine?

»Ja, fuldstændig. Rusland tænker på en helt gammeldags måde, som om Ukraine ikke var selvstændig nok til selv at bestemme over sine handelsrelationer, uden at spørge om lov hos Rusland. Måske var det naivt ikke at have lyttet mere til truslerne fra Rusland. Vi troede aldrig Putin militært ville annektere Krim. Det kom som et chok og et wake-up call. Men glem ikke, at det var Ukraine, der ville have associeringsaftalen.«

Johannes Cornelius van Baalen, hollandsk koordinator for den liberale gruppe ALDE

Mener EU’s forsvarspolitik fokuserer for meget på de institutionelle regler i stedet for handling.

Bakker ikke op om EU-hær, og mener EU har handlet korrekt i Ukrainekonflikten.

»Med en EU hær skulle vi have en forsvarsminister og en EU regering. Det ville tage 30 år. Vi fokuserer for meget på den institutionelle tilgang. Det er vigtigere, hvad vi gør, end at vi skriver det på en pæn måde.«

I Elmar Brok-rapporten står der, at der skal bruges flere penge på territorialt forsvar og militære ressourcer. Er I enige i det?

»Absolut. For det handler ikke om organisatoriske ting, det handler om i dag og i morgen. Og vi har underprioriteret forsvarsbudgettet i EU, mange medlemsstater har skåret ned. Det var logisk lige efter den kolde krig, men det er blevet ved. Vi skal gå efter et mål om at landene bruger omkring 2 procent af deres BNP. Vi skal samarbejde mere om materialer, også med amerikanerne.«

Som Parlamentets liberale gruppe fokuserer ALDE meget på frihandelsaftaler og udvidelsespolitik som områder, hvor EU kan sætte et stærkt eksempel for andre lande.

»EU’s udvidelsespolitik gør, at demokratiske lande, som lever op til EU’s kriterier, kan blive en del af EU. Her ser vi lande som Rumænien og Ungarn reformere sig ud af en konflikt, og nu er de gode venner. Og så er det afgørende, at vi gør det muligt for alle lande at handle på lige vilkår, for handel er vejen til at opnå frihed, antidiskriminiation og ytringsfrihed.«

Jeppe Kofod, medlem af EU-Parlamentet for den socialdemokratiske gruppe S&D.
S&D har ikke en gruppeholdning til en EU-hær, men personligt er Jeppe Kofod imod. Det der ér enighed om, er samarbejdet med NATO. Det skal styrkes, mener socialdemokraterne.

»Man skal have så tæt et samarbejde, at man kan kalde på NATO, når der er en trussel. Der skal være en arbejdsdeling, hvor NATO står for det hårde forsvarsmilitære samarbejde, og EU står for alt det andet. Og det er både hård og blød magt. Økonomiske sanktioner er også hård magt, og ligeså vigtige er rollen som donor af humanitær bistand og eksperthjælp i de lande, EU er involveret i. Vi bakker helt klart op om et stærkere forsvars- og sikkerhedssamarbejde. Samtidig skal vi deles mere om indkøb af forsvarsmaterialer, for det har en alt for stor omkostning, at man ikke samarbejder om de her ting.«

Har EU handlet korrekt i forhandlingerne om en associationsaftale med Ukraine?

»Nogen mener, EU har provokeret Rusland. Det er et helt absurd synspunkt. Det ville være det samme, som hvis Rusland ikke ville have, at Finland blev medlem af NATO. EU har ikke handlet forkert. Men det er klart, at Rusland har så meget magt, at de kan influere forskellige lande og holdninger, også holdninger i det her Parlament, hvor nogen begynder at blive fascinerede af de her antifrihedsværdier.«

Tamás Meszerics, ungarsk koordinator for den Grønne gruppe.

De Grønne fokuserer på at løse global ulighed, for på den måde at komme konflikter og kriser til livs. De vil principielt gerne støtte en EU-hær på sigt, hvis hovedformålet er at økonomisere det allerede eksisterende forsvarsforbrug, så færre materialer bliver spildt.

»Lige nu bliver der skrevet en hel masse kontrakter og lavet aftaler om ubrugelige materialer. Det er spild af ressourcer og af skatteydernes penge.«

Hvordan adskiller din gruppe sig mest markant fra de andre på forsvars- og sikkerhedspolitikken?

»Vi tror, at konfliktforebyggelse er langt vigtigere end konflikthåndtering. Mange internationale konflikter kommer af, at den internationale ulighed stiger. Det skal vi håndtere, ellers kan vi ikke forebygge at konflikter opstår ved Europas grænser.«

Den Grønne gruppe udtrykker kritik af den måde, man lige nu samarbejder med andre lande. De mener, at EU slækker alt for hurtigt på krav om menneskerettigheder og demokrati, når først samarbejdslandene har vist gode tegn.

»EU’s nabopolitik handler lige nu om, at landene får ’mere for mere’, altså mere samarbejde, jo mere de forbedrer sig. Her vil vi gerne have en ’mindre for mindre’ strategi i stedet, så de lande, der slækker på menneskerettighederne, skal have mindre ud af samarbejdet med EU. Ellers mister landene interessen i at opretholde menneskerettighederne, og så giver man det bare væk gratis.«

Har EU handlet korrekt i forhandlingerne om en associationsaftale med Ukraine?

»Ja, absolut. Sådan nogle aftaler er mellem én stat og EU. Baggrunden for krisen er Ruslands ansvar. Alt andet kommer af det.«

Rina Ronja Kari, medlem af Folkebevægelsen mod EU.

Sidder i den venstreorienterede og EU-kritiske gruppe GUE/NGL, også kaldet de nordiske grønne.

Mener EU’s udenrigspolitik er styret for meget af egne økonomiske interesser, og dermed lader menneskerettigheder og befolkninger i stikken.

»Det er ofte vigtigere for af parlamentet at lave en handelsaftale med et udviklingsland, selvom landet har store problemer med menneskerettigheder. Som at lave en handelsaftale med Columbia eksempelvis, selvom landet er direkte farligt at være fagligt aktivt i.«

Gruppen står for en anti-militær linje, og har blandt andet stemt imod Elmar Brok rapporten, fordi den presser på for at øge ressourcer til militæret og koordinere forsvarspolitikken langt mere. De er selvsagt også dybe modstandere af en EU-hær.

»Tanken er fuldstændig vanvittigt. EU er i forvejen styret af egne økonomiske interesser, og at forestille sige en hær, der skal udføre de ønsker, er en meget bekymrende tanke. Desværre er det ikke bare en tanke, men noget vi ser mere og mere.«

Den venstreorienterede gruppe har ligesom dele af højrefløjen markeret sig med skarp kritik af EU's ageren i Ukrainekonflikten.

»EU har været med til at optrappe Ukraine konflikten. Det er ikke i orden det Rusland har gjort, men vi skal overveje, hvad der er bedst for den ukrainske befolkning. En krig med Rusland? Nej. EU skal gå en mere diplomatisk vej og ligge sin stolthed til side, så man kan lave en aftale med Rusland.«

I GUE/NGL-gruppens offentliggjorte politik står der desuden, at de går ind for en skarp adskillelse mellem EU og NATO, samt at alle EU-aktiviteter bør holde sig inde for FN’s mandater.

Læs også interviewet Formand for udenrigsudvalg: Selvfølgelig arbejder vi for en EU-hær

Artiklen er en udvidet version af interviewet på side 8 i NOTAT 1285, der udkom 1. juli 2015