ARTIKLER


"Ja, vi kan ændre Spanien - og Europa"

Spanien er fortsat i krise, og befolkningen ramt af politikerlede. Det har skabt en bred, folkelig bevægelse omkring det systemkritiske parti Podemos. Men har de svaret på krisen, eller er det bare endnu et protestparti?


Af Mads Torp Skafte Jespersen
6. februar 2015

SPANIEN. Podemos betyder ”Vi kan”, og det er rammende. Spaniens nye, systemkritiske parti har på bare 10 måneder formået at omdanne en idé til en bredt funderet, folkelig bevægelse med kurs mod toppen af spansk politik.

Meningsmålinger har gennem de seneste måneder vist en stabil tilslutning til partiet på 25-30 pct., og allerede i maj sikrede det kun få måneder gamle Podemos sig fem pladser i EU-Parlamentet. En stor del af æren må tilskrives partiets stifter og frontfigur Pablo Iglesias, en 35-årig samfundsfagsprofessor med hestehale, jeans og kondisko. Med dundertaler mod den politiske elite, ”la casta” eller ”kasten”, har han blæst til kamp mod det etablerede system.

Partiet udspringer af Indignados-bevægelsen, som især repræsenterer den arbejdsløse halvdel af ungdommen. En stor del af Podemos’ vælgere findes da også her, som 26-årige Fernando Baeza, der tidligere var aktiv i Indignados:

»Jeg er glad for, at Pablo Iglesias har skabt Podemos, for de kommer med den samme systemkritik og mange af de tiltag, vi diskuterede i Indignados. Jeg vil stemme på Podemos«, siger han.

Vælgerskaren udgør næsten en tredjedel af landets befolkning og dermed langt flere end græsrødder som Fernando Baeza.

Vælgerne er den store gruppe spaniere, som er ramt af politikerlede og utilfredse med den økonomiske krise eller bare trætte af systemet.

Spansk redning går gennem EU

Podemos kom i november med en længe ventet økonomisk plan, som lægger op til vidtrækkende reformer både i Spanien og i EU. NOTAT har spurgt en af de to hovedforfattere, økonomiprofessor ved Sevilla Universitet José Torres López, hvad planen går ud på.

»Podemos vil gennemføre reformer på europæisk niveau. Spanien kommer kun ud af krisen, hvis kravene om tilbagebetaling af gæld bliver ændret og den Økonomiske og Monætere Union (ØMU’en, red.) reformeret. Euroen er konstrueret sådan, at de perifere og gældsramte økonomier i Europa bliver dårligere stillet overfor centrale og mere økonomisk stærke lande.«

Han mener, man burde gøre det lettere for landene at låne penge fra Den Europæiske Centralbank uden, at der følger skrappe sparekrav med. Samtidig skulle man indføre fælles skatteopkrævning og mere omfordeling på EU-niveau.

»Hvis vores forslag bliver indført, er det ikke kun Spanien, det vil gavne. Det vil gavne hele eurozonen, skabe balance i landenes økonomier og mere økonomisk aktivitet«, siger José Torres López. 

Et populistisk protestparti

Mange kommentatorer har skudt Podemos i skoene, at det er et populistisk protestparti, som lefler for befolkningen og kommer med utopiske forslag.

En af dem er José Ignacio Torreblanca, der er senioranalytiker ved tænketanken European Council on Foreign Affairs.

»I de undersøgelser, som er lavet, kan vi se, at mange af dem, som vil stemme på Podemos, er mere interesserede i muligheden for at fjerne de etablerede partier fra magten, end de er i selve politikken. Podemos får utroligt svært ved at gennemføre sin politik. Selvom de får flertal i Spanien, skal rigtig mange af de ting, de foreslår, ændres på europæisk niveau. Jeg kan ikke se, at der skulle være et flertal i hverken Rådet eller i Parlamentet for at lave så store ændringer.«

I et interview i december på den private tv-kanal La Sexta svarede Pablo Iglesias igen på kritikken:

»Vi er ikke kun et protestparti. Vi er et reelt alternativ med en socialt retfærdig økonomisk politik. Den korrupte og magtfuldkomne kaste er bange for os, fordi vi har givet folket en stemme, og fordi vi udfordrer deres position.«

Det spanske valg er sat til november 2015. Hvis Podemos kan opretholde succesen så længe, håber partiet at danne fælles front i EU med venstrefløjspartiet Syriza, som vandt det græske valg 25. januar. De to har det sidste halve års tid dannet tætte bånd.

Artiklen blev bragt i NOTAT nr. 1280 1. februar 2015