Ja-partier uenige om loven vi skal stemme om

RETSFORBEHOLD. 42 dage før folkeafstemningen er det uklart, hvad danskerne skal stemme om. De fem aftalepartier er ikke afklarede, om lovteksten skal være retsligt bindende eller bare udvides med en politisk erklæring.

Af Staffan Dahlöff og Rasmus Nørlem Sørensen
22. oktober 2015

Lovforslaget, som danskerne skal stemme ja eller nej til den 3. december, blev fremsat i Folketinget den 8 oktober.

Tolv dage senere annoncerede udenrigsminister Kristian Jensen (V), at regeringen ønsker at ændre sit eget lovforslag.

»Vi agter at komme med et ændringsforslag, hvoraf det af bemærkningerne ganske klart vil fremgå, at sådan vil reglerne være fremadrettet, sådan at det også af lovteksten fremgår i bemærkningerne, at en række partier vil forvalte deres veto på en sådan måde, at en ændring, der indebærer, at vi skulle være med i en fælles asyl- og indvandringspolitik, ville kræve en ny folkeafstemning,« sagde ministeren under Folketingets førstebehandling af forslaget.

Kort sagt: Der skal på en eller anden måde fremgå at forbeholdet mod en fælles asyl- og indvandringspolitik står ved magt.

Spørgsmålet er hvordan.

Den centrale paragraf

Hidtil har de fem partier bag folkeafstemningen (V, K, S, RV og SF) henvist til den politiske aftale de har indgået med hinanden. I aftalen er de enige om, at de ikke ønsker at Danmark deltager i EU's fælles asyl- og indvandringspolitik, uanset at retsforbeholdet ophæves.

Den enighed har statsminister Lars Løkke Rasmussen villet forstærke ved en forsikring om, at i hvert fald Venstre vil stå ved sit veto ”indtil solen brænder ud.”

Justitsminister Søren Pind og EU-ordfører Morten Løkkegård har udtalt sig noget mindre kategorisk om politiske aftalers levetid.

Selve lovteksten som den kommende folkeafstemning handler om, er dybt uforståelig, hvis man kun nøjes med at læse forslagets fire lovparagraffer.

I den helt centrale paragraf , § 3.2 står, på i al sin kryptiske enkelhed:

”§ 4, nr. 14, litra a, ophæves. Nr. 14, litra b, bliver herefter nr. 14, litra a.” (Litra betegner bogstaver brugt som tal).

Ophæves eller erstattes

Forklaring:

Paragraffen henviser til loven fra oktober 1972 om Danmarks tiltræden til det daværende EF. Den er senere er blevet opdateret flere gange, blandt andet med en præcisering af det retslige forbehold – i § 14 a.

Det er den paragraf i tiltrædelsesloven som ophæves, hvis et flertal af danskerne stemmer ja den 3. december.

Når retsforbeholdet ophæves, overlader Danmark suverænitet til EU på det retslige område, og forbeholdet bliver erstattet med den tilvalgsordning, som de fem partier er enige om.

Per Lachmann, seniorkonsulent i tænketanken Europa og tidligere dansk forhandler om tilvalgsordningen i Lissabontraktaten, skriver i et notat:

”Tilvalg på forslagsstadiet kan ikke fungere, hvis beføjelserne ikke er overladt på forhånd.”

Det kritiske spørgsmål er nu, om partierne alligevel vil bevare det retsligt bindende forbehold om asyl- og indvandringspolitik, eller om man nøjes med at erklære, hvordan man vil bruge tilvalgsordningen i fremtiden, i en bemærkning til loven.

”Ingen bindende retsvirkning”

Hvis et retsligt bindende forbehold om asyl- og indvandring forsat skal gælde, skal det fremgå af den opdaterede tiltrædelseslov, hvilke paragrafer i EU-traktaten Danmark ikke omfattes af.

Peter Pagh professor i EU-ret ved Københavns Universitet, skriver i en kommentar til NOTAT, med forbehold for at han ikke har set regeringens kommende forslag:

”Udsagnet fra Kristian Jensen kan opfattes på den måde, at lovteksten ændres – og hvis den ændring skal afspejle det af Kristian Jensen anførte formål, må det jo kræve, at loven indebærer at art. 78-80 ikke er overdraget.”

(Artikel 78 omhandler asylpolitik, artikel 79 indvandringspoliti og artikel 80 et princip om solidaritet og ansvarsfordeling).

Hvis partierne til gengæld nøjes med at kun at lave om på formuleringer i lovens bemærkninger, så kommer Danmark i praksis til at overlade hele retsområdet til EU.

”Angivelse i lovbemærkninger af, hvordan de enkelte partier vil forvalte deres vetobeføjelse i en politisk aftale har ingen bindende retsvirkning,” kommenterer Peter Pagh.

Den kontroversielle mekanisme

NOTAT har været i kontakt med SF og Radikale Venstre, de to partier som i princippet er tilhængere af en overstatsligt asyl- og indvandringspolitik, men som begge to har lovet at overholde fempartiaftalen, ved ikke at føre deres egen politik ud i livet.

Ingen af de to partier har ønsket at kommentere, om de går ind for et bevaret retsligt bindende forbehold i selve lovteksten, eller ej, med henvisning til pågående forhandlinger.

Udover SF's og de Radikales principielle holdning til overstatslig EU-politik har samtlige fem partier en pragmatisk grund til at ikke bare skrive ind artiklerne 78-80 i en ændret tiltrædelseslov:

I et forslag til en ny version af Dublin-forordningen om ansvarsfordeling af asylansøgere, vil Kommissionen indføre en omfordelingsmekanisme. Det er S, V og K stærkt imod.

Samtidig ønsker alle de fem partier, at Danmark forsat skal omfattes af Dublin-forordningen.

Hvis Danmark på forhånd afskriver sig muligheden at deltage i de forhandlinger, fordi man ikke omfattes af asylpolitikken, har man ingen mulighed for at prøve at få fjernet den kontroversielle mekanisme.

Artiklen er skrevet torsdag den 22. oktober. Vi følger op på udviklingen når nærmere detaljer om lovforslaget bliver tilgængelige.

Selve loven med bemærkninger og bilag , i alt 47 sider, kan læses på Folketingets hjemmeside: Lov om omdannelse af retsforbeholdet til en tilvalgsordning