Kan Spaniens venstre genfinde begejstringen?

Spanierne skal til parlamentsvalg i december, hvor valget står mellem den nuværende konservative regering, som har implementeret nedskæringer for at håndtere krisen og en venstreorienteret koalition med en mere social bevidst samfundsmodel.

Af Patricia Fernández González
15. oktober 2015

VALG. Da Syriza kom til magten i Grækenland i januar 2015, skabte det begejstring blandt venstreorienterede i Spanien. Syriza viste, at det kunne lade sig gøre at vinde et valg med venstreorienteret politik i et kriseland, og Podemos’ leder Pablo Iglesias fløj til Athen for at fejre vinderen.

Han udtalte, at »i Grækenland er afpresningen ikke lykkedes, hvilket betyder, at det vil blive sværere for den at triumfere i Spanien« – med reference til det pres, Syriza var udsat for i og uden for Grækenland op til det græske valg. Måske kan Podemos på samme måde sætte et kraftigt aftryk på en ny spansk regering?

Efter den græske pakke

Siden blev Grækenland tvunget til at acceptere en brutal reformpakke for at kunne blive i euroen. NOTAT har spurgt Iñigo Sáenz de Ugarte, vicedirektør for den spanske netavis El Diario, hvad det har betydet for den politiske situation i Spanien op til valget.

»I Spanien har situationen bragt følelser i kog på begge sider af det politiske spektrum. På den ene side har ledelsen i de venstreorienterede partier – Podemos, IU, ICV og ERC – taget en position, hvor de støtter Tsipras og Syriza, og er forstående overfor, hvor svære forhandlingerne har været for Grækenland,« siger Sáenz de Ugarte, og fortsætter:

»På den anden side har de borgerlige partier fået ekstra momentum i deres fortælling om, at de nye partier ikke kan ændre grundlæggende på tingene, fordi de ikke forstår systemets mekanisme«.

Ifølge Sáenz de Ugarte falder også vælgernes tillid til, at en bevægelse som Podemos skulle kunne ændre på noget, som Tyskland ikke går ind for. Det kan læses i meningsmålingerne, hvor Podemos ved redaktionens slutning står til at få 16 procent af stemmerne.

Har Podemos mistet magien? 

Men nedturen skyldes ikke kun, at grækerne fik tæsk i EU-forhandlingerne. Tilslutningen til Podemos faldt i meningsmålingerne fra 23,9 procent i januar til 16,5 procent i april ifølge CIS, Det Spanske Sociologiske Forskningscenter.

Partiet oplever metaltræthed på flere fronter, mener Sáenz de Ugarte:

»For det første er deres begreber og slogan om ændring blevet overtaget af andre partier som Ciudadanos, der forfægter ”en ny æra” i spansk politik og PSOE, der kræver ”en forandring, der forbinder”. For det andet har de mistet deres oprindelige nyhed og friskhed, og mange mener, at de er blevet en del af det etablerede politiske system, som de fra starten slog sig op på at kritisere«.

Sáenz de Ugarte påpeger også, at Podemos oplever tiltagende modvind i medierne, hvor der blandt andet stilles spørgsmålstegn ved bevægelsens driftsikkerhed og politiske professionalisme. Kan en bevægelse af akademikere og aktivister regere et land som Spanien?

De der faldt ud

Men vigtigst af alt, vurderer han, at Podemos risikerer at gå glip af indflydelsen, hvis de ikke kan mobilisere samfundets bund. Efter syv års krise er en stor gruppe mennesker i Spanien ramt af krisens langtidsvirkninger. Det er familier, hvor først en siden flere er ramt af arbejdsløshed, og som ikke længere kan få støtte fra staten, fordi de har været ledige længere end to år. Mange af dem har mistet al tillid til politik og politikerne.

Podemos står i den kommende valgkamp over for en kamp mod ligegyldighed, desillusionering og apati. Kun hvis de kan overbevise den udmattede spanske befolkning om, at det faktisk er muligt at ændre på tingene, får de mulighed for at komme ind og præge en eventuel venstreorienteret regering.

En samlet bevægelse

Et skridt på vejen bliver sandsynligvis, at samtlige partier til venstre for socialdemokraterne samles i én national bevægelse. Det har været under løbende forhandling gennem sommeren.

Marina Albiol, talsmand for IU i EU-Parlamentet, er optimist:

»IU vil lave en venstreorienteret koalition, ligesom den vi har i EU-Parlamentet. Hvis det kan lykkes at samle alle de venstreorienterede partier i Spanien i en enkel bevægelse, så kan vi vinde valget. Og når vi har fjernet den borgelige regering fra magten, kan vi begynde at ændre på ting«.

Men spørgsmålet er, om Podemos, som er det største af partierne, vil være med på det. Podemos har allerede meldt ud, at de ikke vil indgå i en koalition. Men de vil gerne åbne for, at andre partier og bevægelser kan samles under navnet Podemos i en paraplymodel. Det ligner lidt et puslespil, hvor personlighederne, partiernes struktur og økonomi kommer til at få en stor betydning.

Indflydelse i EU

Hvis det lykkes at præge en socialdemokratisk regering, har Spanien, ifølge Iñigo Sáenz de Ugarte, bedre chancer for at præge EU’s politik end Grækenland:

»Spanien befinder sig i en meget bedre økonomisk og politisk situation, end Grækenland har gjort på noget tidspunkt, siden krisen startede. Den spanske regering har implementeret alle de samfundsreformer, EU har krævet, og de har tillid fra Eurogruppen, og især fra Tyskland«.

Spørgsmålet er blot, om et samarbejde mellem IU og Podemos på EU-området er muligt, selv om både bevægelsen og partiet stiler efter grundlæggende samfundsændringer. Podemos’ strategi har nemlig ændret sig det seneste år fra drastiske ændringer til at være små skridt og det muliges kunst. IU’s repræsentant Marina Albiol er mere kompromisløs i sin vurdering af vejen frem:

»Vi har mange gode grunde til at kæmpe for en ændring. De, der accepterede den spanske redningspakke, gjorde det uden kamp og uden at spørge folk om deres mening. Der er alternative løsninger til den økonomiske krise. Der er andre måder at spille på. Vi accepterer ikke reglerne«. 

 

Udviklingen i vælgertilslutning i Spanien siden valget 2011
Procent af afgivne og forventede stemmer. Kilde: CIS.

 

PP – Partido Popular.Det spanske regeringsparti. Nationalkonservative.

PSOE - Partido Socialista Obrero Español. Det spanske socialdemokratiske parti.

Podemos, 'Vi kan', opstod som en systemkritisk bevægelse i kølvandet på finanskrisen med kritik af ulighed og korruption i samfundet. Som parti definerer de sig i en kamp mellem det brede samfund og eliten, snarere end mellem højre og venstre, men må betegnes som venstreorienterede.

C's - Ciudadanos, 'Borgere', er et nystiftet liberal-konservativt parti, startet i Catalonien, spansk nationalistisk, for centraliseret Spanien. 

IU – Izquierda Unida, Forenet Venstre, kan på mange måder sammenlignes med danske Enhedslisten.

ICV – Iniciativa per Catalunya Verds. Catalansk grønt socialistparti, går ind for catalansk selvstændighed.

CiU - Convergencia i Unió, 'Konvergens og Sammenslutning', er en sammenslutning af borgerlige catalansk-nationalistiske partier. Nu opløst

ERC – Esquerra Republicana de Catalunya. Republikansk venstreorienteret catalansk uafhængighedsparti.

UPyD - Unión, Progreso y Democracia, 'Sammenslutning, Fremskridt og Demokrati' er et socialliberalt parti imod enhver form for nationalisme, hvor ideen om Spanien som helhed er større end de regionale identiteter. Stiftet af den tidligere PSOE-politiker Rosa Diez.