Kemikalier - en magtpolitisk cocktail

Hvis politiske udtalelser altid stod til troende, kunne denne artikel om TTIP’s mulige konsekvenser for kemikalielovgivningen i EU starte og slutte med et citat af handelskommissær Cecilia Malmström:

»Vi giver ikke køb på menneskers sikkerhed og sundhed. Vores love er resultater af politiske beslutninger. Dem laver vi ikke om på. Punktum,« sagde hun i december sidste år. Det har hun gentaget siden hen.

Men artiklen slutter ikke her, blandt andet fordi røster som Mute Schimp fra miljøorganisationen Friends of the Earth i Bruxelles (i Danmark kendt som NOAH) ikke lader sig overbevise om ordenes sandfærdighed.

»Malmströms forsikringer giver ingen mening. Enten sænker man standarder for at øge handlen, eller også gør man ikke«, siger Mute Schimp.

To forskellige principper

En udfordring i forhandlingerne er, at EU og USA har vidt forskellige måder at regulere kemikalieområdet på.

EU’s vigtigste kemikalielov, forordningen REACH (Registrering, Evaluering, Autorisation af kemikalier), pålægger producenterne hovedansvaret for at dokumentere mulige risici ved alle stoffer, som produceres i mere end et ton om året.

En tilsvarende lov i USA, TSCA (Toxic Substances Control Act – lov om giftige stoffer), pålægger myndighederne ansvaret for at vurdere og bevise, om noget er farligt.

Samtidig omfatter den kun stoffer, som er markedsført efter 1976. Resultatet er blandt andet, at der er langt mere dokumentation og mange flere begrænsninger i EU end i USA. Kommissionen siger, at EU’s måde at regulere på vil blive bevaret.

»Vi har ingen hensigter om at harmonisere regler eller indføre gensidige godkendelser af kemikalier«, siger Kommissionens chefforhandler Ignacio Garcia Bercero til NOTAT. Men han tilføjer, at Kommissionen bestræber sig på at identificere enkelte kemikalieområder, hvor de to parter kan lette samarbejdet.

Kemiske cocktails
Miljø- og forbrugerorganisationer mener, at det virkelige problem vil opstå indenfor de områder, der endnu ikke har været genstande for hverken amerikansk eller europæisk lovgivning. Det gælder for eksempel hormonforstyrrende stoffer, nanopartikler og den såkaldte cocktaileffekt – de farer, der opstår ved blanding af forskellige stoffer.

Ifølge organisationerne kan de områder blive påvirket af TTIP, hvis planerne om et såkaldt reguleringsråd bliver til noget. Rådet skal ifølge lækkede forhandlingsdokumenter fungere som et forum, hvor EU og USA rådfører sig med hinanden, når de hver især planlægger ny, handelsrelevant lovgivning.

Miljø- og forbrugerorganisationerne frygter, at reguleringsrådet på et tidligt stadie vil informere erhvervslivet om kommende regler og love, og dermed invitere til indflydelse.
Kommissionen afviser, at reguleringsrådet handler om andet end udveksling af information.

»Der bliver ikke tale om et lovgivende organ eller et forum, hvor man skal indberette alt det, der er i gang, men om en mulighed for at identificere nye initiativer,« siger forhandlingschefen Garcia Bercero.

En storm i horisonten
Den nedtoning af reguleringssamarbejdet er forbrugerorganisationen BEUC ikke enig i. Generaldirektøren Monique Goyens beskriver i en blog det senest lækkede forslag om reguleringsrådet som en ”storm i horisonten”.

Hun taler om en ”surrealistisk institutionalisering af lobbyisme” og mener, at det foreslåede reguleringsråd vil give lobbyister adgang til at påvirke al mulig lovgivning, også indenfor områder, som ikke direkte bliver reguleret i en TTIP-aftale.

Mute Schimp fra Friends of the Earth har en lignende vurdering:

»Vi er ikke bange for, at EU vil lave om på eller afskaffe gældende lovgivning, men for at TTIP skaber muligheder for at omgå og udhule lovene gennem særlige importregler og måske ved sænkede grænseværdier. Og vi frygter, at kemikalieindustrien forstærker sin indflydelse på den lovgivning, som ikke er vedtaget endnu.«

Links til grunddokumenter:

Svar fra EU-Kommissionen

Svar fra de 111 organisationer

Artiklen bliver bragt i NOTAT 1281 den 1. marts 2015