Kina er vilde med ISDS

I debatten om frihandelsaftalen med USA trækker fortalere for ISDS-mekanismen ofte "Kina-kortet": Argumentet er, at man kun med ISDS i TTIP kan sikre globale standarder for investeringsbeskyttelse fremover. Men Kina har allerede indgået mange aftaler med ISDS, og derfor kan Kina-kortet ikke bruges i den sammenhæng, vurderer eksperter.

ISDS-mekanismen er et af de mest omdiskuterede elementer i den frihandelsaftale, der lige nu forhandles over Atlanten. Fortalere argumenterer for, at investorbeskyttelsen er nødvendig, blandt andet med henvisning til, at der skal sættes globale standarder over for de nye vækstøkonomier. Her bliver Kina ofte trukket frem som favoriteksempel.

I juli 2014 udtalte den daværende handelskommissær, belgiske Karel De Gucht, sig om aftalen til Financial Times. Her sagde han, at ”det bliver svært at hævde den ene dag, at vi skal undgå ISDS med USA, fordi det er farligt, og så den næste dag inkludere samme mekanisme i aftaler med andre såsom Kina.”

I en videnskabelig artikel fra Columbia Center of Sustainable Development konkluderes det imidlertid, at dette argument ikke holder, da Kina har ISDS i mange aftaler. En af forfatterne bag artiklen, som udkom i februar 2015, er forskeren Axel Berger fra det tyske Institut for Økonomi og Udviklingspolitik. Ifølge ham er Kina en af de fremmeste fortalere for ISDS.

»Med undtagelse af Tyskland er der ikke noget land, der har færdiggjort flere internationale investeringsaftaler end Kina. Mange af de aftaler indeholder en investeringsbeskyttelsesmekanisme, også de seneste aftaler. Der er intet tegn på, at Kina trækker sig tilbage fra den position. Også den seneste færdigforhandlede frihandelsaftale mellem Kina og Australien indeholder en omfattende ISDS-mekanisme, selvom Australien nægtede at inkludere selvsamme beskyttelsesmekanisme i frihandelsaftalen med USA fra 2005,« siger han til NOTAT.

Artiklen er skrevet sammen med Lauge N. Skovgaard Poulsen, der er adjunkt i International Økonomi ved University College London.
Og årsagen til Kinas tilslutning? Landets massive udenlandske investeringer over hele verden.

Hvornår gælder ”Kina-kortet”?

Men hvorfor bliver Kina og ”kampen om at sætte de internationale standarder” så fortsat trukket frem som hjemmel for, hvorfor man absolut ikke kan udelukke ISDS helt fra aftalen mellem EU og USA? 

»Mange har skrevet om det, og jeg gætter på, det bare er for fristende at bruge Kina-kortet,« vurderer Axel Berger, der sammen Lauge Skovgaard Poulsen konkluderer, at Kina har underskrevet brede og bindende investeringsaftaler i mere end 15 år, og selvom andre udviklingslande er begyndt at blive skeptiske over for ISDS, er ”Beijing fortsat en stærke fortalere”.

Hos Dansk Industri, en af Danmarks største fortalere for aftalen, rykker Kinas dedikation ikke ved, at ISDS bør være en del af TTIP, da man skal se på, hvilken type ISDS man får.
»I en aftale med kineserne skal man sådan set nok få ISDS en eller anden form. Men spørgsmålet er, om man får en ligeså god ISDS-mekanisme. Det er nu vi har muligheden for at lave ISDS for the future. Det virker hul i hovedet ikke at benytte den mulighed,« siger seniorchefskonsulent og TTIP-talsperson Peter Bay Kirkegaard til NOTAT, og uddyber, at en god ISDS er en form, hvor udenlandske investorer hverken kan få større eller mindre rettigheder end nationale investorer.

»Ja, vi har argumenteret med, at det vil gøre det lettere at få ISDS med de lande, hvor vi virkelig har brug for det, som med Kina, Rusland, Indien og Brasilien. Og jeg er fuldt opmærksom på, at Kina gerne vil have ISDS med os. Givetvis fordi de har en, måske, berettiget frygt for at blive forskelsbehandlet af nationale domstole i EU. Men det fjerner på ingen måde argumentet for, at vi skal have en moderne og balanceret ISDS aftale med USA, for det vil jo netop kunne anvendes som en god og brugbar model, når vi skal lave ISDS med Kina.«

Derudover mener Peter Bay Kirkegaard, at EU har et ansvar for at sætte en standard for ISDS af hensyn til de udviklingslande, der fremover skal indgå lignende aftaler.

»I Europa er vi en stærk forhandlingspartner i forhold til Kina, og kan sådan set få lavet den ISDS-aftale, der måtte passe os. Men hvis man ser lidt ud over vores egne interesser, har vi også et ansvar for at vise resten af verden, hvordan man kan lave en balanceret ISDS-aftale, som udviklingslandende kan bruge, når de skal lave investeringsaftaler med Kina. For Kina vil komme og trække investeringsaftaler ned over dem, som ingenlunde er til deres fordel. Og der kan man håbe på, at en moderne, balanceret ISDS i TTIP ville kunne fungere som en model, der ville kunne skabe en bedre mekanisme og balance i de forhold.«

”Det argument bruger vi da ikke”

NOTAT har spurgt Kommissionen om, hvorvidt man fortsat henviser til ’Kina-kortet’, efter der er kommet en ny kommissær i byen. Selvom det, efter kommissionsformand Jean-Claude Junckers omrokering, er blevet svært at få fat i den enkelte kommissær, som i dette tilfælde er svenske Cecilie Malmström, har en talsperson fra Kommissionen svaret:
»Så vidt jeg ved, har Kommissionen aldrig brugt den slags argumenter. Kommissionen betragter diskussionen om investeringsbeskyttelse som en diskussion der bør betragtes generelt og i forhold til TTIP vurderes på dens egne meritter. Derfor arbejder vi nu på en moderniseret version af de relevante instrumenter.«

Da NOTAT fremlagde den tidligere kommissærs kommentar i Financial Times, fik vi følgende svar: »Fra det citat konkluderer jeg ikke, at den tidligere kommissær retfærdiggjorde behovet for den slags provision i TTIP med et andet land. Kommissionen har aldrig ændret position i forhold til dette behov. Det kan den heller ikke, da det er en del af det forhandlingsmandat, Kommissionen har fået af medlemslandende.«

Trods det har Axel Berger og Lauge N. Skovgaard Poulsen alligevel vurderet, at der i debatten har været behov for at slå fast, at Kinakortet er ugyldigt at trække, når det drejer sig om at fastholde eller inkorporere ISDS i aftaler mellem lande som EU og USA. Deres afsluttende bøn lyder: »Ligesom TTIP kritikere bør undgå at sprede myter om ISDS for at fremme deres sag, skal fortalere for TTIP være forsigtige med at overdrive deres. Baseret på Beijings seneste tilgang til ISDS i aftaleforhandlinger, kan det ikke længere bruges som et af kerne argumenterne for at beholde det.«

Læs hele teksten her: http://ccsi.columbia.edu/files/2015/02/No-140-Berger-and-Skovgaard-Poulsen-FINAL.pdf

NOTAT jagter TTIP: Henover efteråret dækker vores fagmedarbejder Tine Toft frihandelsforhandlingerne med særligt fokus på den udskældte ISDS. Efterårets forhandlingsrunder står for døren, og det er for alvor nu, der skal skrues op for debatten. Følg #TTIP, #ISDS og @tinetoft1 på Twitter for mere. For kontakt og tips: tine@notat.dk