NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Leder: Den polske prygelknabe
Den polske håndværker, den polske jordbærplukker og den polske rengøringsdame. Polakken er blevet en fast figur i den politiske debat, både i Danmark og i Europa.
Af Rasmus Nørlem Sørensen
2. januar 2015
Når krisen kradser og arbejdsløsheden stiger, så er der behov for et ansigt på ulykkerne.
Hvem er skurken, når lønnen trykkes, arbejdsvilkår forringes, og sociale ydelser kommer under pres? Det er nemt at pege fingre af den fremmede, og i Danmark ofte polakken, der tager jobbet på trods af de ringe vilkår og ikke mindst den lave løn. Den fremmede, der hæver børnepenge til afkom, der ikke engang bor i Danmark. Ja, er det faktisk ikke polakkerne, der løndumper og laver velfærdsturisme?
Det er ikke fordi, vi synes, det som sådan er synd for polakker i Danmark. På NOTAT mener vi blot, at det er vigtigt at undersøge, hvad problemet er, og hvor det kommer fra. Social dumping er ikke noget mennesker kan foretage. Det er noget, virksomheder kan praktisere ved at udnytte huller i regler og lovgivning, eller ved helt at blæse på dem og gribe chancen for profit i de juridiske og faglige gråzoner i for eksempel vikarbranchen.
Største tilflyttergruppe
Polakkerne er i dag den største indvandrergruppe efter tyrkerne. De seneste 15 år er det også fra Polen, den største gruppe tilflyttere er kommet til landet. De er blevet billedet på den lavtlønnede europæer, der i krisens kølvand har lagt ekstra pres på en række sektorer i Danmark. Men hvem er polakkerne på vandring? Hvad vil de i Danmark, hvor bor de, hvad arbejder de med?
Dette temanummer tager fat på arbejdskraftens frie bevægelighed fra et andet perspektiv.
Det er muligt, at Finansministeriet og Tænketanken Europas eksperter kan glæde sig over, at de vandrende arbejdstagere overordnet set gavner den danske økonomi. Men i byggefagene er de danske faglærte og ufaglærte arbejdere måske mindre glade for, at det sker på bekostning af deres løn og arbejdsvilkår.
Mennesker er aldrig problemer
Vores ambition med dette nummer er at skille menneskene fra problemerne. Problemerne er strukturelle og politisk skabte. Formålet med et fælles arbejdsmarked i EU er et større udbud af arbejdskraft. Dette større udbud er en realitet, når folk er parate til at flytte over grænserne efter arbejde. Uanset deres motivation. Og et større arbejdsudbud sætter pr. definition løn og arbejdsvilkår under pres – når der vel at mærke er et samlet overskud af arbejdskraft i Europa. Det har krisen sørget for er virkeligheden i dag.
Lad os åbne øjnene for de mennesker, der gemmer sig bag fordommene. Og lytte til forskere, fagbevægelse og de polske arbejdstagere. Polakkerne og de andre vandrende arbejdstagere er helt almindelige mennesker, der flytter efter helt almindelige menneskelige motivationer.
Artiklen blev første gang bragt i NOTAT nr. 1279 1. januar 2015