NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Det er sjældent, at fred og konfliktløsning er på dagsordenen. Langt oftere er det debatten om krig og militære aktioner, der får lov at dominere, når der er konflikter i verden.
Med julinummeret af NOTAT ønsker vi at give freden en chance. Europa har oplevet et halvt århundrede uden krige mellem de tidligere stormagter. Men konflikterne ulmer eller brænder i lys lue i landene omkring EU. Det gælder Ukraine, Balkan, Nordafrika, Syrien og Israel-Palæstina.
EU er fredens projekt, lyder det ofte i debatten. Det er helt rigtigt, når man ser på, hvilken rolle EU har spillet i forhold til at binde de store europæiske lande sammen i en union, der er med til at sikre at uenigheder ordnes ved forhandlingsbordet i stedet for på slagmarken.
EU går for at være en kæmpe i verdensøkonomien, men en dværg i udenrigspolitikken. Man kan sige, at EU ligger inde med en hel del blød magt og økonomisk magt, der er særligt afgørende i kandidatlande og de nærmeste nabolande. Det er en magt, der er blevet sat på prøve overfor Rusland i striden om Ukraine.
Men har EU også en mulighed for at blive et fredens projekt uden for egne grænser? Kan den økonomiske og bløde magt omsættes til at skabe en mere fredelig verden. Eller i det mindste et mere fredeligt område, der også tæller de nærmeste naboer østpå og omkring Middelhavet?
Udenrigspolitik og forsvarspolitik er fortsat national kompetence. Det har været tydeligt i den senere tids konflikter, hvor Angela Merkel forhandler med Moskva, og hvor enkeltlande har støttet militære aktioner i Libyen. Har EU en mulighed for at agere som en samlet enhed i udenrigspolitikken?
For at komme nærmere et svar på disse spørgsmål har vi haft vores praktikant, Tine Toft Jørgensen, på en rundtur i Bruxelles. Her har hun interviewet udenrigskoordinatorerne for alle partigrupperne i EU-Parlamentet.
De toneangivende ordførere er umiddelbart mest optaget af et øget militært samarbejde i EU eller i en egentlig EU-hær. Og måske mindre interesserede i at finde en alternativ rolle for EU i verdenspolitikken. Hun har også interviewet den danske tidligere topembedsmand Poul Skytte Christoffersen, der er en af arkitekterne bag EU’s udenrigstjeneste.
For at give luft til alternativer har vi bedt freds- og konfliktforsker Ole Wæver om at analysere EU som et fredens projekt. Vi har også sendt Ukraine-eksperten Peter Zacho Søgaard til Lund, for at snakke med fredsforskeren Jan Øberg om, hvordan EU kan spille en konstruktiv rolle i det konfliktprægede land under russisk indflydelse.
For at forankre alle disse indtryk i en konkret virkelighed bringer vi desuden en række nedslag i konkrete konflikter, hvor EU spiller, eller burde spille, en aktiv rolle.
Vi håber, at vi med dette blad får givet freden en chance – og måske kan inspirere læsere og magthavere til at tænke EU som et fredsprojekt. Også uden for egne grænser.