NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Liberaliseringer af plejehjem, men ikke hospitaler
Danske plejehjem skal med i de internationale handelsaftaler, så de kan åbnes yderligere for udenlandsk konkurrence. Det skal hospitaler og andre behandlingssteder ikke. Skellet bunder i et gammelt forbehold, som ingen husker årsagen til.
Af Staffan Dahllöf
3. marts 2015
Offentlige social- og sundhedsinstitutioner, herunder hospitaler, er ikke omfattet af handelsaftalerne TiSA (Trade in Services Agreement) og TTIP. Privatfinansierede er heller ikke, men det kunne de have været, hvis ikke Danmark og andre EU-lande havde forbeholdt sig retten til selvstændigt at vedtage regler for privathospitaler og andre behandlingssteder.
Forbeholdet fremgår af EU-Kommissionens samlede udspil til forhandlingerne.
Der er dog en undtagelse. Behandlingshjem og plejehjem, som helt eller delvist betales privat, er ikke omfattet af forbeholdet. De skal være – og forblive – åbne for udenlandsk konkurrence uden særlige betingelser.
Hvorfor det lige er plejehjem og behandlingshjem, som skal med i handelsaftalerne, kan de handelskyndige i Udenrigsministeriet ikke svare på.
Måske i Rigsarkivet
En forklaring fra ministeriet er, at nationale forbehold i EU’s frihandelsaftaler i et vist omfang stammer tilbage fra midten af 1990’erne, hvor man forhandlede om GATS-aftalen, og hvor det var nødvendigt at få klarlagt medlemslandenes behov for reservationer. I forbindelse med forhandlinger om nye aftaler tager man udgangspunkt i de samme lister, der så opdateres efter behov.
NOTAT henvises til Socialministeriet for nærmere besked.
Der trækker vi dog en nitte. Socialministeriet har, får vi at vide, sikkert leveret bidrag til Udenrigsministeriets forhandlinger af frihandelsaftaler i 1990’erne fra det, der dengang hed Internationalt Kontor.
Kontoret eksisterer ikke længere. For at kunne finde et svar, skal vi derfor til Rigsarkivet, anbefaler Socialministeriet.
Danske professorer!
En lignende mystik spreder sig om holdningen til privatfinansierede uddannelser. Her har Danmark, til forskel fra mange andre EU-lande, åbnet dørene for udenlandsk konkurrence, men med et forbehold:
Professorerne på helt eller delvist privatfinansierede universiteter skal være danske statsborgere.
Hvorfor, kan Udenrigsministeriet ikke svare på, men henviser til Uddannelses- og Forskningsministeriet. Her har Styrelsen for Videregående Uddannelser nu indledt en research i arkiverne.
Vi bliver stillet et svar i udsigt indenfor et par uger, da disse linjer bliver sendt til redigering – nysgerrige henvises til notat.dk for besked.
Læs også den opfølgende artikel Danmark trækker krav om danske statsborgere tilbage
Artiklen blev først bragt i NOTAT 1281 Kampen for frihandel, der udkom 1. marts 2015