Opgør om fødevarer lurer i handelsaftale

Der står klorbad, hormonkød og genmodificerede afgrøder (GMO) på menuen, når EU og USA forhandler om handels- og investeringsaftalen TTIP.

USA håber på mere eksport af især kød, hvede og soja, som det amerikanske landbrug storproducerer.

»Vores kødfolk vil kunne eksportere for mange hundrede millioner dollars til EU. Det kan blive mere, det kan blive mindre, men det er absolut noget, som kan betale sig at gå efter,« siger Dave Salmonsen, der er direktør i den amerikanske interesseorganisation American Farm Bureau Federation.

EU ønsker at udvide adgangen til det amerikanske marked for især specialiserede og forædlede varer som vin, ost og mejeriprodukter. Man udtrykker samtidig bekymring for, om europæiske regler og standarder vil blive tromlet af USA.

»Vi er nødt til at bevare kontrollen med hele fødevarekæden, hvis vi skal kunne opretholde forbrugernes tillid på hjemmebanen,« siger Pekka Pesonen, generalsekretær i de europæiske landmænds fællesorganisation COPA-GOGECA.

Videnskab mod forsigtighed

Set med amerikanske briller, er mange af de europæiske regler unødvendige, og bunder snarere i frygt end viden. Set fra EU er de amerikanske regler fulde af huller.

I USA indleder man for eksempel først sikkerheds- og hygiejnekontrollen af kødprodukter, når de rammer slagterierne. Det er forklaringen på den amerikanske praksis, hvor man skyller slagtede kyllinger med bakteriedræbende klor, som er forbudt i EU. 

EU-siden hylder det såkaldte forsigtighedsprincip med lovgivning og kontrol hele vejen fra jord til bord.

»Forskellen mellem en videnskabelig tilgang og forsigtighedsprincippet er helt grundlæggende for de tekniske handels-hindringer, som vi ønsker at komme af med,« siger Dave Salmonsen fra Washing-ton.

Men Pekka Pesonen fra Bruxelles vil ikke løbe nogen risiko:

»Lad os sige, der kommer en skandale med inficeret kød fra USA. Så risikerer vi, at forbrugerne reagerer ved at fravælge alt kød uanset oprindelse.«

Landbruget ligger mellem linjerne

Selvom landbruget ikke har fået sit eget kapitel i aftalen, betyder det ikke, at landbrugslobbyisterne ikke har interesser på spil. De holder nøje øje med alt fra handelsbarrierer til pesticider.

Forskellen i tilgangene på hver side af Atlanten indenfor landbruget viser sig på fire nøgleområder i forhandlingerne:

For det første er brugen af hormoner og andre vækstfremmere i okse- og flæskekød tilladt i USA, men forbudt i EU.

Noget lignende gælder på GMO-området, hvor USA ønsker, at EU skal effektivisere en ellers langvarig godkendelsesproces.

Derudover er der som sagt forskel på, hvor i produktionskæden, myndighederne sætter ind med kontrol.

Til sidst er der krav om geografiske indikationer, som dækker over, om for eksempel Parmaskinke skal komme fra Parma og Champagne fra Champagne-distriktet. EU mener modsat USA, at de krav er vigtige.

Mellem to stole

De danske landmænd står med et ben i hver lejr:

»Vi er for en frihandelsaftale. Men det er klart, at der er nogle grundforudsætninger, der ikke er til forhandling. Visse standarder skal overholdes og bevares,« siger Kenneth Lindhart Madsen, afdelingsleder i Landbrug & Fødevarer.

»Men det her med de geografiske indikationer er ikke noget, der fylder meget hos os. Længere nede i Europa er der nogle meget mere defensive tilgange«.

Hvad så med forsigtighedsprincippet?

»Det europæiske forsigtighedsprincip er traktatfæstet, så det er ikke noget, man sådan kan gøre op med«.

Er I så mere på linje med USA, når du snakker om at holde sig til videnskaben?

»Ja. Det er et skisma mellem to ting. På den ene side at have en videnskabelig og redelig tilgang til, om det er sundt eller ej. Der holder vi fast ved, at vi må have en videnskabelig tilgang. På den anden side er vi også nødt til at anerkende som en del af de samlede fødevareinteresser, at der er mange følelser bundet op på det her med, hvad vi putter i munden.« 

Artiklen blev først bragt i NOTAT 1283 Hvad er fremtiden for EU's landbrug?, der udkom 1. april 2015.