Politi-problemer skal få danskerne til stemmeurnerne

Danskerne kommer til at træffe et stort valg inden jul - og det er ikke valget mellem and og flæskesteg. Ifølge statsminister Lars Løkke Rasmussens (V) regeringsgrundlag, skal vi nemlig snart stemme om afskaffelsen af retsforbeholdet.

Afstemningen er ikke udskrevet endnu. Men et argument for hurtigst muligt at få afholdt den er, at Danmark i udgangspunktet ikke kan blive i Europol, hvis vi beholder retsforbeholdet. Det skyldes, at Europol kommer til at ændre status fra et mellemstatsligt til et overstatsligt samarbejde. Konsekvensen er, at hvis der kommer en ny beslutning om, hvordan Europol skal arbejde eller fungere, så står Danmark udenfor. 

Spørgsmålet er dog, hvor meget det kommer til at betyde for politiets arbejde.

»Selvfølgelig har det en betydning, men det går jo i al almindelighed glimrende for Norge og Schweiz, som ikke er fuldgyldige medlemmer af Europol,« siger Jan Jarlbæk, der tidligere har været dansk betjent i Europol og i dag er direktør i et privat sikkerhedsfirma. Han vurderer dog, at der vil være en del arbejdsopgaver, som bliver mere bøvlede for det danske politi, ligesom at indflydelsen på, hvad der skal bekæmpes, og hvordan det skal gøres, også forsvinder. Med det in mente så han derfor gerne, at retsforbeholdet forsvandt.

Det ser Trine Thygesen Vendius også. Hun er ph.d. med speciale i Europols bekæmpelse af cyber crime, og hun tror ikke på, at dansk politi fremover kan bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet såsom identitetstyveri, børnepornoringe og storstilet netsvindel alene. Hun vurderer dog, at politiet vil forsøge at fortsætte samarbejdet med Europol, selvom Danmark officielt ryger ud.

»De politifolk, jeg har talt med uformelt, siger, at det bliver business as usual. Vi gør bare, hvad vi plejer, og lader være med at sætte jungletrommerne i gang. Det er ikke fordi, det danske politi ser stort på reglerne, men de er innovative inden for de rammer, de har” fortæller hun.

Udenfor fælles databaser

Lige nu har Danmark adgang til en lang række databaser i EU-landene og i Europol - eksempelvis motor-registre, pas-registre og fingeraftryksregistre. Arbejdet foregår sådan, at hvis det danske politi eksempelvis mistænker en hollandsk borger for at deltage i et narkokartel i Danmark, så kan en dansk betjent i Europol spørge sin hollandske kollega, om den pågældende borger optræder i forskellige registre. Hvis den hollandske betjent bekræfter, sender det danske politi en officiel anmodning til Holland om at se nærmere på forholdene.

Der er altså tale om adgang til andre landes registre via en hit-no-hit tilgang. Og den adgang vil blive besværligere, hvis det danske politi står uden for Europol. Så skal Danmark i stedet sende en retsanmodning til Holland, som skal svare på, om der er et hit. Først derefter kan Danmark så sende en officiel anmodning om at få flere oplysninger på personen. Spørgsmålet er så, hvor stor en forskel det vil gøre for politiets arbejde.

»På et operativt plan er det ikke meget værre, for så fremsender du bare en forespørgsel, som du gjorde i gamle dage med afsæt i retshjælpskonventionen«, siger Jan Jarlbæk.

Retshjælpskonventionen fra 1959 sikrer, at de lande, der har underskrevet den, forpligter sig til at yde bistand til retsforfølgelse af forbrydelser. Derfor kan Danmark stadig samarbejde bilateralt med de andre EU-lande.

»Det svarer til, om jeg skal klikke en eller to gange, når jeg skal læse avisen,« forklarer Jan Jarlbæk.

Svært at stå udenfor

Langt fra alle er dog enige i, at problemerne vil være så små. Henning Bang Fuglsang Madsen Sørensen er adjunkt ved Syddansk Universitet med speciale i retsforbeholdet, og han forudser flere store problemer.

Det er nemlig kun staterne, og ikke EU, der har underskrevet retshjælpskonventionen. Derfor vil det danske politi ikke få adgang til de mange krydsdatabaser, Europol er i besiddelse af, som giver overblik over, hvordan kriminaliteten udvikler på tværs af grænserne. Dem har Norge eksempelvis kun begrænset adgang til.

»Så kan vi sende en retsanmodning til eksempelvis tyskerne, som så tapper data fra Europol og giver til os. Men så er vi ude i mere finurlige tiltag, der næppe er lovlige. Derfor er retshjælpskonventionen ikke vejen frem. Den eneste vej, hvis vi beholder retsforbeholdet, er, at lave en parallelaftale med Europol,« siger Henning Sørensen.

En parallelaftale kræver både Parlamentets, Rådets og Kommissionens godkendelse. Og den kan blive meget svær at få, vurderer Henning Sørensen. Det skyldes, at Kommissionen formentlig ikke vil sætte sig i en situation, hvor den bliver beskyldt for at underkende den danske befolknings beslutning, hvis man vælger at bevare retsforbeholdet. 

Artiklen blev bragt i NOTAT 1287 Hvad er EU’s retspolitik? der udkom 1. september 2015.