SF: Suverænitet er at sidde for sig selv uden at have en skid at skulle have sagt

NOTAT har lavet en række Q&A-interviews om retsforbeholdet med rets- og EU-ordførere fra de forskellige partier, der bliver bragt i disse dage. Dette interview med Margrethe Auken, MEP for SF, er det sjette interview i serien. 

Af Lise Møller Schilder
1. december 2015

Margrete Auken, hvorfor har aftalen været hemmelig?

»Jeg kan ikke se, at det har været mere hemmeligt end alle andre forhandlinger på Christiansborg. Nu har jeg jo ikke fulgt forhandlingerne, men jeg har snakket med folk hen af vejen. Og jeg har talt med både Pia Olsen Dyhr, som har siddet med i forhandlingerne og hendes rådgiver. Det ligner almindelige forhandlinger.«

Grunden til jeg spørger, skyldes kompleksiteten i aftalen. Når man sidder som almindelig borger og skal sætte sig ind i tingene, så får man ikke så meget at vide, som man kunne have fået at vide, fordi I har gemt hele analyseapparatet hos jer.

»Du skal være klar over, at SF gerne vil være med i det hele. Vi synes, at det er træls med den her aftale, men så er vi gået med i et forlig, og det har vi accepteret, fordi aftalen gør, at det er hele retsforbeholdet, vi nu omdanner til en tilvalgsordning. Der har vi så sagt, at det er så vigtigt, at vi kan det nu, fordi vi bliver spærret hele tiden.

Vi kan ikke komme videre, og det er meget svært at få parallelaftaler. Og vi tumler ind i, at vi ikke kan være med. Hvis du tager en lille ting som konkursdirektivet. Det er fuldstændig forfærdeligt for småvirksomheder i Danmark, at vi ikke kan være med der. Mindst 10 procent af alle arvesager er i dag transnationale.

Der er en masse steder, hvor vi bare bliver stoppet. Og man skal ikke regne med at det bliver nemmere at få parallelaftaler, hvis vi siger nej til en tilvalgsordning, der for øvrigt er meget generøs.

Men der er to retsakter, jeg er rigtig ked af, at vi ikke sagde ja til. Det er først og fremmest den retsakt om retshjælp med oversættelse, fordi den var med til at underbygge og støtte arrestordren, at man sikrede sig, at der var ordentlig tolkning til den. Så det er lidt ærgerligt, at den ikke er med, men der blev vi så stemt ned.«

Hvad var den anden?

»Den anden det var offerdirektivet. Jeg kan ikke forstå, hvorfor vi ikke skulle være med i det. Det er jo noget, der giver andre borgere rettigheder. Jeg synes jo, at offerdirektivet er vigtigt. Og der har man altså en eller anden snik snak om, at det er så godt, det vi allerede har i Danmark, så det behøver vi ikke.

Men jeg synes jo, at der har været lidt for meget snak om, at det kostede penge for Danmark at gå med der. Vi kan dog få den med senere hen, hvis vi kan få overtalt de andre partier til det. Vi har jo ikke afskåret os fra at være med, hvis vi får sagt ja her den 3. december. Det er klart, at hvis vi siger nej her, så er vi ude af det alt sammen. Det er det, der hedder suverænitet, hvor man sidder ude helt for sig selv uden at have en skid at skulle have sagt.«

Hvis vi stemmer ja til tilvalgsordningen, kan Folketinget vælge at sige, at vi gerne vil deltage i forhandlinger fra starten, eller Folketinget kan vælge at sige, vi venter til de andre lande er færdige? Hvad synes SF, er den bedste strategi?

»Det er da en utrolig fleksibel ordning, de andre har givet os. Alt andet EU-samarbejde handler om, at vi går sammen med de andre, og nogen gange bliver man så stemt ned. Sådan foregår arbejdet jo i EU. Når du spørger på den måde, så tænker jeg: Ved I ikke på NOTAT, hvad EU er for noget? Det er lidt flabet spurgt, men alligevel.

Lige præcis på retsområdet får vi nu lov til fremover, at være med til det hele, hvis vi vil. På den anden side kan vi også sige, at det vil vi ikke være med til, og så hvis vi alligevel senere vil være med, kan vi også det. Så har vi til gengæld ikke nogle forhandlingsmuligheder.

Men EU-samarbejdet er jo et samarbejde, hvor vi har puljet vores suveræniteter, og det vil sige, at der sidder vi så sammen og bestemmer ting. Og jeg har fået mange ting igennem hernede, som vi aldrig ville kunne få igennem i Danmark, fordi der er SF for små.«

Jeg tænkte på, hvilken strategi, synes du, vi skal vælge. For eksempel har England valgt den strategi at sige ja fra starten, og så gå ind og påvirke forhandlingerne. Synes du, at det er bedre end at vente?

»Ja, det synes jeg da er langt det klogeste. Jeg er da vild med at få indflydelse. Jeg synes ikke, at det er særligt sexet med norske ordninger, hvor vi bare kan kopiere det, de andre har lavet uden at have en dyt at skulle have sagt.

Med Dublin-forordningen tog det seks år at få en parallelaftale. Og det var stof, der var kendt i forvejen, da den blev flyttet fra at være en mellemstatslig konvention til at være en forordning, altså en overordnet EU-lovgivning. Det tog seks år at lave den parallelaftale.

Nu er der jo også mennesker, der er meget kede af, at vi har flygtningeforbeholdet, de må i hvert fald ikke stemme nej.«

Hvorfor?

»Jamen så er vi helt ude af det, så har vi ikke en chance, så er vi væk. Og det må I ikke lyve om. Det er lige så dumt, som det er at sige, at vi ikke stemmer om at afskaffe retsforbeholdet. Det mener jeg er lyv og løgn, så må man heller ikke gå ud at sige, at hvis vi skal have ændret flygtningeforbeholdet, så skal man stemme nej.«

Både SF og Radikale Venstre har følt stærkt, at det var en god idé, at den her del om asyl og migration også var med i afstemningen. Men det virker som om, at I syntes, at det er vigtigere, at vi får lavet en afstemning om Europol, og så må det andet vente?

»Nej, så har du ikke forstået det. Vi ville gerne have retsforbeholdet afskaffet. Både Radikale og SF, men vi tæller altså ikke 50 procent af det her. Vi havde gerne ønsket, at hele retsforbeholdet var blevet afskaffet. Det er en gammel sag for os.«

Hvad synes du om, at lave en folkeafstemning kun om asyl og migrationsområdet?

»Jeg synes, at det ville være det dummeste, jeg har hørt om endnu. Og så kalder de det en vejledende folkeafstemning, som jeg mener er grundlovsstridig. For der står i grundloven i artikel 56 eller 57, at folketingsmedlemmer ikke må handle efter instruks fra vælgerne, men skal følge deres overbevisning. Og hvordan får man en instruks fra vælgerne? Det gør man via en vejledende folkeafstemning.

Jeg ved godt, at Schlüter lavede det 1986, og der gik SF rundt og skreg folkeafstemning hele tiden, så der opdagede vi det ikke. Men det er faktisk grundlovsstridigt.«

Apropos grundlovsstridigt, så er der nogen, der mener, at denne afstemning er grundlovsstridig. Det mener juraprofesser Peter Pagh. Han siger, at grunden til, at det kan være grundlovsstridigt er, at der står i grundloven, at Folketinget og eller befolkningen kun må overlade beføjelser til mellemfolkelige myndigheder i ’nærmere bestemt omfang’.

»Det har vi også. Så skulle hele EU være grundlovsstridigt. Og det er blevet undersøgt, at det er det ikke. Overlader vi suverænitet? Det gør vi i nærmere bestemt omfang ja. Det er de retslige og indre anliggender.«

For al fremtid?

»Ja selvfølgelig indtil EU bryder sammen, og vi får krig og begynder at rive hovederne af hinanden igen. Det kan vi skændes med hinanden om, men det er jo det, som EU går ud på, og så ville EU være grundlovsstridigt. Det har været prøvet på alle leder og kanter.«

Er der noget retslovgivning fra EU's side, som er på vej, som SF synes er relevant, at vi deltager i udformningen af?

»Jeg synes, at det er meget relevant at vi deltager i udformningen af det alt sammen. Hvis små lande laver sit arbejde dygtigt, så har de meget at skulle have sagt. Men det forudsætter, at vi laver noget, at vi indgår i forlig med hinanden.

I EU-Parlamentet – hvor jeg sidder i den grønne gruppe, som ikke er nogen stor gruppe – når vi laver vores arbejde dygtigt, så får vi indflydelse. Det er jo derfor, jeg synes, at det har været så skægt at komme herned. Hvis man gør sit arbejde rigtigt og har dygtige kollegaer i sin gruppe, så kan man få indflydelse på meget.«

Er der noget særlig lovgivning, som du synes er vigtig?

»Du nævner selv terrorlovgivningen, men der ved jeg ikke, om det ville gå bedre, hvis vi selv skulle beslutte det i Danmark. Det, du skal huske på, er, at meget af det, som man kan komme igennem med som venstrefløj hernede, det kan vi slet ikke komme igennem med i Danmark.

Det er jo der, hvor Enhedslisten er lidt grinagtig, når de sidder og siger, vi vil sådan og sådan, for det kan vi bedst selv. Men når man så ser på, hvad vi som venstrefløj kan komme igennem med i Danmark - for det er tit noget, vi er enige om - så bliver vi jo stemt ned.«

Hvad mener du så om eksempelvis PNR-registret? (et register over alle flypassagerer i EU, som er ved at blive udformet, red.)

»PNR-registret har Danmark allerede. Det er derfor, at det er lidt morsomt. Jeg stemte det ned hernede i den grønne gruppe. Men Danmark har det jo. Vi laver super registrering her i Danmark, og det er jeg jo ikke så vild med, men det gør vi.«

Der er en række organisationer, som har sagt, at de har ikke haft nok tid til at give svar i forbindelse med analysearbejdet. Det er Institut for Menneskerettigheder, Danske Advokater og Landsforeningen for Forsvarsadvokater.

»Det er den del om de beskyttelser der, hvor de er blevet kørt over på det punkt, og det er jeg jo også ked af. Men det er en beslutning, som er blevet truffet for et helt år siden.«

Men landsforeningen for statsadvokater nåede ikke engang at svare, fordi der var så kort frist

»Der er helt klart nogle bedre retsgarantier i det europæiske system, end det Danmark vil være med til. Og den begrundelse vi har haft er, at det vi har, er lige så godt. Men jeg kan se, at de går udenom de ting, der vil koste penge. Det er jeg jo ikke glad for, men det var udgangspunktet for at komme videre med aftalen. SF har faktisk bedt om at komme af med retsforbeholdet i 12 år.«