Socialdemokraterne splittede over frihandelsaftale

I sidste uge skulle EU-Parlamentet have stemt om en resolution, der skulle præsentere en samlet parlamentarisk holdning til de igangværende forhandlinger om frihandelsaftalen med USA - TTIP. Men aftenen før blev afstemningen pludseligt udskudt.

Den officielle forklaring er, at der var for mange ændringsforslag til selve resolutionen. Den rigtige forklaring er, at investeringsbeskyttelsesmekanismen ISDS skabte usikkerhed omkring, hvorvidt de folkevalgte i EU overhovedet kunne finde ud af at tale med en samlet stærk stemme.

Fronterne trækkes op
Flere af socialdemokraterne i S&D-gruppen havde nemlig været medstillere på ét ud af de i alt 116 ændringsforslag til den samlede resolution. Her står der, at EU-Parlamentet foreslår en ordning om sager mellem investorer og stater "Uden en anvendelse af en privat mægler mellem parterne", eller med andre ord, at EU-Parlamentet ikke vil acceptere en privat ISDS i aftalen.

Det lyder måske ikke særligt ophidsende, men ISDS-mekanismen er efterhånden noget af det allermest omdiskuterede i forhold til frihandelsaftalen. Og her ser man for en gangs skyld, at de store grupper i EU-Parlamentet ikke er ens, selvom de på tværs af midten støtter en frihandelsaftale. Der går nemlig både ideologi og taktik i den, når beskyttelse af investeringer er i fokus for debatten.

Først det taktiske. Hvis det nævnte ændringsforslag blev stemt igennem, ville et flertal af de borgerlige muligvis have stemt hele resolutionen ned. Hvis ikke det blev stemt igennem, ville dele af socialdemokraterne måske havde gjort det samme.

Og det ville have været katastrofalt, mener Jeppe Kofod, der har beskæftiget sig indgående med frihandelsaftalen som frihandelsordfører for Økonomi- og Valutaudvalget. NOTAT mødte ham til Folkemødet på politikerens hjemstavn Bornholm, hvor han blandt meget andet også deltog i debatmøder om TTIP. Han er en af de socialdemokrater, der klar til at indgå et kompromis om investeringsbeskyttelsen, for at få resolutionen igennem i sidste ende.

Det samme må have ligget i baghovedet hos formanden for EU-Parlamentet, Martin Schulz, da han valgte at slå bremserne i, inden ”katastrofen” kunne nå at indfinde sig. Det gjorde han ved at bruge sin position til at udskyde afstemningen. Om årsagen til den tvivl, der fik Martin Schulz til at trække stikket, siger Jeppe Kofod:

»Det ville være en politisk katastrofe, hvis EU-Parlamentet ikke har en holdning til de igangværende forhandlinger. Og nogle grupper vil stemme imod uanset hvad. Det er både den yderste venstrefløj, de Grønne og den yderste højrefløj. De samme mennesker ville måske først have stemt vores ændringsforslag igennem om, at man ikke vil have en privat ISDS, og så bagefter have været en del af et endnu større flertal med de borgerlige, der i protest ville have stemt imod hele resolutionen. Men altså ud fra helt andre motiver. Så ville vi slet ikke have en resolution. Og det var det, der skete. Helt ærligt.«

Tilbage på tegnebrættet
Situationen er nu den, at hele resolutionen på foranledning af Martin Schulz er røget tilbage til handelsudvalget (INTA). De har nu indtil den 29 juni til at blive enige om, hvilke af de mange ændringsforslag, der skal sendes til afstemning i enten juli eller september.

Og det er godt, mener Jeppe Kofod, der hellere vil gå på kompromis end stå i en situation, hvor EU-Parlamentet slet ikke har nogen holdning til de igangværende forhandlinger.

Men det bliver formentlig ikke et stille og formaliseret kompromis. Fløjene er blevet tydeliggjorte i den folkevalgte forsamling, og det så man særligt i kølvandet på udskydelsen. Her blev der diskuteret heftigt i Parlamentet, med buhen, råben, klappen og beskyldninger flyvende igennem luften: "V og S-profiler kritiserer TTIP-debatten - "pinagtigt cirkus". 

Og på den anden side af den højrøstede debat, står de konservative fra EPP-gruppen klar til at sende aben hen i den socialdemokratiske lejr.

”Det var skuffende og meget bekymrende, at vi ikke kunne blive enige om klare anbefalinger til de aktuelle forhandlinger mellem EU og USA. I stedet endte det med udskydelse af afstemningen, fordi de europæiske socialdemokrater – under indflydelse af anti-frihandelskræfterne på den yderste venstrefløj – ikke kunne bestemme sig,” skriver Bendt Bendtsen (K) blandt andet i et indlæg til Altinget: "Socialdemokraterne må vælge side i TTIP-forhandlinger"

I den konservative EPP-gruppe og den liberale ALDE-gruppe kalder de jer socialdemokrater for illoyale, fordi I stillede et ændringsforslag til den tekst, I allerede var blevet enige om i handelsudvalget. Satte I ikke den enighed på spil ved at være medunderskrivere på det forslag om at fjerne ISDS?

»Nej. For i handelsudvalgets tekst står der, at man ønsker et nyt system for ISDS. At den gamle ISDS er død. Det eneste, der ikke står eksplicit, er, at man ikke vil have en privat ISDS. Det er det, vi forstår ved teksten, og for at præcisere det, stillede vi det ændringsforslag, hvor der står ”without a private ISDS”. Men så sker der det, at der går politisk stolthed i den. For den konservative EPP-gruppe vil ikke give S&D-gruppen den sejr. For så ville det se ud som om, de har tabt et eller andet slag. Selvom det jo allerede står i teksten. De vil kunne give os én over snuden på den.«

Jeppe Kofod peger her på, at de konservative særligt øjnede en chance for at stikke til Parlamentets ordfører på resolutionen, Bernd Lange. Han er nemlig både tysker og socialdemokrat, og det er ifølge den bornholmske socialdemokrat svært for de konservative i Bruxelles ikke at gribe en mulighed for at trække tæppet væk under ham.

I selve ændringsforslaget fra S&D kan man se, at der i det oprindelige forslag, som der altså var enighed om i handelsudvalget, nævnes både demokratisk kontrol, offentligt udpegede dommere samt en appelordning: 

Man kan også læse hele den oprindelige rapport her. 

Alt eller intet?

Jeppe Kofod mener ikke, at der er stor splid i S&D-gruppen. Tværtimod, var hele gruppen bag det omstridte ændringsforslag. De er imod ISDS, og det ville de understrege. Faktisk var det så vigtigt for nogle at få gennemført den ændring, som Jeppe Kofod altså kalder en ”mindre præcisering”, at de truede med at stemme imod hele resolutionen, hvis ikke den kom igennem. Det ville Jeppe Kofod ikke risikere, og med ham altså heller Martin Schulz, der i øvrigt også er tysk socialdemokrat.

»De ville så også stemme imod på alle de gode områder, vi har fået igennem. Som de otte kernearbejdstagerkonventioner, der for første gang står i nogen tekst fra Parlamentet. Der er masser af guf i resolutionen. Men så ville de stemme imod den, på grund af den ene ting.«

Jeppe Kofod mener, at socialdemokraterne har sat et særligt aftryk på resolutionen i retning af bedre rettigheder for arbejdstagere. Det har også han skrevet et indlæg om til Altinget, som du kan læse her: "Arbejdervenlig frihandelsaftale med USA"

Og han står fast. Fast på, at trods kritik og protester imod ISDS, er det alfa og omega, at EU-Parlamentet kan stå sammen som institution over for hovedforhandlerne i Kommissionen. Han mener derfor, at det var sund fornuft at sende resolutionen tilbage til handelsudvalget.

»Vi bliver jo til grin som Parlament, hvis ikke vi har en holdning til de igangværende TTIP forhandlinger. Det kan vi ikke leve med. Dem der i forvejen er imod, er jo ligeglade. Vi socialdemokrater vil gerne have en handelsaftale med USA. Men ikke hvilken som helst aftale. Det eneste, der var uklarhed om, var ISDS-delen. Derfor ville vi have præciseret, at den ISDS-mekanisme vi kender, er død.«

Hvis det kommer tilbage til udvalget, og jeres ændringsforslag om ISDS ikke kommer med, vil du så stemme for det alligevel?

»Ja. Det er måske dumt at sige det, men det er fordi, der er så mange andre gode ting. Og fordi det som sagt ville være en politisk katastrofe, hvis ikke Parlamentet har en holdning til de igangværende forhandlinger. De nuancer i ISDS skal ikke stå i vejen for en resolution. Og vi stemmer jo ikke om selve aftalen. Vi stemmer om, hvor vi er i en proces. Så når vi om nogle år skal stemme om selve aftalen, er situationen en smule anderledes.«

Meget er op til socialdemokraterne. Bliver aftalen til noget?

»Ja, det gør den. Det gør den fordi vi som socialdemokrater aldrig vil acceptere en dårlig handels- og investeringsaftale med USA, hvor vores niveauer ikke er beskyttet, og hvor der ikke er ordentlige arbejdstageragtigheder. Og det er vigtigt, for hvis ikke USA og EU kan arbejde sammen om at sætte nogen høje og demokratiske standarder i global handelspolitik, vil vi stå svækket over for Kina og Indien, der ikke har samme dagsorden som os,« slutter Jeppe Kofod, med et af de efterhånden mest anvendte argumenter fra fortalernes mund – nemlig at frihandelsaftalen ikke kun forlader sig på løfter om vækst, men i højere grad drejer sig om et handelskapløb, hvor det handler for EU om at være med dér, hvor tonen til fremtidens frihandel bliver slået an.

Modstandere køber ikke ISDS-reformen
Rina Ronja Kari fra Folkebevægelsen mod EU var også på Folkemødet til TTIP-debat med både modstandere og kritikere. Hun er stærk kritisk over ISDS-mekanismen, altså den mekanisme, Jeppe Kofod hævder er ”død” og erstattet af noget andet. Derfor spurgte NOTAT hende, om der slet ikke er noget godt i de ændringsforslag, der er til debat?

»Stort set ikke. Det er et reformforslag på papiret, men ikke en rigtig reform. For man fastholder det grundlæggende princip, at man skal have lov til som virksomhed at lægge sag an mod en stat. Og til det spørgsmål er svaret stadig ja. Nu diskuterer man at lægge den første instans ved de nationale domstole, og så have muligheden for at anke det ved en international domstol. Men så er vi jo altså tilbage ved det grundlæggende princip, at du skal have lov til at anlægge sag, og anke til en domstol uden for demokratisk kontrol.

Men skal man ikke reformere det nu, hvor man har muligheden for at ændre den mekanisme, der er og formentlig vil være i mange aftaler fremover?

»Vi skal slet ikke ha’ det. Det er så dårlig en ide. Det er fint, hvis vi kan få de nationale domstole ind som første instans, så man kan stoppe noget af galskaben, men man skal ikke bilde sig ind, at det løser problemet.«

Vil du læse mere om ISDS og handelskapløb? NOTAT har skrevet intet mindre end tre temanumre om emnet.