Tænk EU, som du har lært at bruge et regneark

Opskriften, som har ført frem til de efterfølgende sider i NOTAT, lyder i en noget forenklet udgave:

Læg en bund med et par forelæsninger om forvaltning og institutioner. Repetér hovedpointerne et halvt år senere. Fyld på med baggrund og historie. Kom en portion politisk aktuelle sager i gryden. Lad simre, imens I øver jer med en uges nyhedsrapportering. Arbejd videre med smag og konsistens.

Brug så fem arbejdsdage i Bruxelles på at møde kilder og opleve miljøet.
Rør rundt, tilføj citater og læs korrektur.
Fyr op under gryden, anret og server.

Resultaterne af et hold journaliststuderendes brug af denne opskrift kan ses på de følgende 12 sider i bladet.

Ligesom Folketinget og Odense
Emner og vinkling har forfatterne selv bestemt.

»De er ikke blevet guidet til, hvad de skulle skrive om. Det har de valgt ud fra egne interesser, ud fra fornemmelser for, hvor der kan ligge en god historie, eller bare ud fra tilfældigheder, sådan som det også sker på redaktionerne,« siger Jan Dyberg Larsen, lektor ved Danmarks Medie-og Journalisthøjskole i Aarhus, og ansvarlig for et syv uger langt forløb i undersøgende EU-journalistik.

Hvorfor har I lavet et særligt EU-projekt?
»Det er næsten indlysende med EU's betydning for dansk lovgivning, samfundsforhold og for hvor meget, vi bliver påvirket. Samtidig er det en udfordring at forstå kompleksiteten. Det er også en formidlingsopgave ikke at betragte EU som udenrigsstof, men i lige så høj grad se det som et dansk anliggende, ligesom hvad der sker i Folketinget eller i Odense kommune.«

Noget fjerne i blikket
Jan Dyberg Larsen så gerne, at alle journaliststuderende fik arbejdet målrettet med EU-journalistik under uddannelsen:

»Hvis vi havde ressourcerne, ville vi sende hele holdet til Bruxelles og ikke kun en gruppe på 18-20. Det kan godt være, at journalister bliver noget fjerne i blikket, hvis de bliver bedt om at koble en EU-vinkel på deres arbejde. Men jeg er ganske overbevist om, at dem, som har gennemført det her forløb, er blevet meget sikrere og bedre rustet end deres kolleger, til når de bliver stillet overfor EU-opgaver i deres praktik og senere hen i arbejdet.«

Formålet med projektet er ikke at uddanne fremtidens Bruxelleskorrespondenter, men at lære almindelige journalister at håndtere stoffet og at se EU-vinklen i det daglige journalistiske arbejde.

Et hus med mange døre
»Man behøver ikke at sidde i Bruxelles for at dække EU eller for at kunne se sammenhængen, hvis man for eksempel arbejder med miljøstof herhjemme. De tilbagemeldinger, vi får, er, at deltagerne på relativt kort tid er rykket meget, og at de har fået fjernet nogle af de barrierer, de havde oplevet.«

»Der er jo forskelle, blandt andet med sproget, men også det at ”EU-huset” er så meget større og har så mange flere aktører og døre, end man kender det fra Danmark. Men det indebærer jo også mange kilder og indgange. Vores pointe er, at man skal lære sig at tænke EU ind i det, man laver. Det er noget, man nok skal tvinge sig selv til, lidt som at lære at bruge Excel i det daglige arbejde,« siger Jan Dyberg Larsen.

Artiklen blev første gang bragt i 1286 Fremtidens EU-journalister, der udkom 1. august 2015