Tyrkiet får nøglerolle i kommende terrorlov

TERROR. Bekæmpelse af terrorisme er en af de fem ja-partiers begrundelser for at afskaffe det retslige forbehold. Men hvad bekæmpelse af terrorisme konkret indebærer, kan ændre sig allerede til næste år, når den gældende lov om terrorbekæmpelse fra 2002, opdateret i 2008, skal erstattes med noget nyt.

Den lovændring bliver ikke nævnt i aftalen om den tilvalgsordning, som ja-partierne har sendt til folkeafstemning. Ændringen af EU-loven om terror kan til gengæld ses i en officiel meddelelse fra Kommissionen tidligere i år. I den meddelelse kan man læse følgende:

"Den nye retslige ramme skal åbne døre for et intensiveret samarbejde med tredjelande om udenlandske terrorkrigere – baseret på positive erfaringer af samarbejde med Tyrkiet i senere tid."

Tyrkiet i nøglerolle

Den positive vurdering af antiterror-samarbejdet med Tyrkiet stammer fra april i år. Tingene har dog ændret sig siden. Både den tyrkiske regering og det kurdiske PKK har optrappet de væbnede kampe i landet. Sympatisører til regeringspartiet AKP har angrebet det prokurdiske oppositionsparti HDP’s lokaler, som man hævder er arnesteder for terrorisme. Presset er øget på journalister og andre opinionsdannere fra myndighedernes side. Bombeangrebene mod en demonstration i Ankara den 10. oktober er et foreløbigt højdepunkt på den optrappede vold.

NOTAT har på den baggrund spurgt Kommissionen om, hvorvidt den positive vurdering af samarbejdet med Tyrkiet fra foråret står ved magt. Det gør den, får vi at vide. Det er bare ikke til citat.

Tyrkiet beskrives af Kommissionen som et nøgleland for bekæmpelse af terrorisme og strømmen af udenlandske krigere. Harmonisering af strafferetten om udenlandske krigere på EU-plan vil lette det internationale samarbejde med andre lande, mener Kommissionen. Den hævder derudover, at alle landene har en fælles forståelse af, hvad der er strafbare handlinger, og hvordan de skal imødekommes.

Forbudt tilskyndelse

Harmonisering er et nøgleord her. Det skyldes, at den gældende lov er en såkaldt rammeafgørelse, som giver EU’s medlemslande en vis selvbestemmelse, når de fælles rammer omdannes til national lov. For eksempel varierer minimumstraffene for terrorisme i de forskellige EU-lande mellem straffe på under ét år og straffe på op til 20 års fængsel – med de danske straffe i den lavere ende.

Men rammeafgørelser eksisterer ikke længere i EU. Den kommende retsakt kommer derfor til at blive udformet som en EU-lov (direktiv eller forordning), som giver mindre frirum til nationale fortolkninger end i dag.

Ifølge oplysninger til NOTAT forbereder Kommissionen et direktiv baseret på artikel 83 i Lissabon-traktaten, der regulerer ”minimumsharmonisering af strafbare handlinger og strafferammer”.

Den gældende og den kommende lov omfatter ikke kun terrorhandlinger, men også finansiering, oplæring, opfordring og tilskyndelse af terrorisme. Danske eksempler er retssagen mod den nu lukkede kurdiske station Roj-TV og sagen mod ”Fighters+Loves”, aktivisterne som solgte T-shirts til støtte for den palæstinensiske gruppe PFLP og FARC-guerillaen i Colombia.

Radikale Venstre og PKK

EU’s særlige anti-terrorkoordinator Gilles De Kerchove har tidligere udtalt, at en direkte bindende EU-lov mod terrorisme, som nu er på vej, gør det nødvendigt med entydige definitioner.

Behovet bliver tydeligt, når man ser, hvilke uenigheder der allerede findes på området. Eksempelvis bliver kurdiske PKK i danske retssager defineret som en terror-organisation, mens Radikale Venstre ifølge en resolution, der blev vedtaget på partiets seneste landsmøde, vil have fjernet PKK fra EU’s terrorliste.

Jørn Vestergaard, professor i strafferet ved Københavns Universitet, mener dog, at det under alle omstændigheder er op til danske domstole at trække grænsen mellem terrorister og frihedskæmpere, sådan som Højesteret gjorde i sagen mod Fighters+Lovers.

»For dansk vedkommende er der ikke behov for yderligere præciseringer. Men andre medlemslande har implementeret reglerne på mange forskellige måder. Jeg er dog ikke bekendt med, at det skulle have givet anledning til væsentlige problemer.

Flygtninge skaber forståelse

Jørn Vestergaard ser heller ikke nogen retssikkerhedsmæssige problemer ved et tættere samarbejde mellem EU og Tyrkiet.

»Tværtimod vil det da være en fordel at få Tyrkiet til at anerkende de perspektiver, der er udbredt enighed om i EU,« siger han.

Søren Søndergaard fra Enhedslisten mener, at det er mere sandsynligt, at påvirkningen går den anden vej:

»De juridiske overvejelser foregår jo ikke i et politisk vakuum. Nu sidder Tyrkiet med to millioner flygtninge, som vil til Europa, og så bliver det nok mest Tyrkiet, som får skabt forståelse for sine perspektiver i EU,« siger Søren Søndergaard.

Han mener til gengæld ikke, at det er et problem i sig selv, at EU samarbejder med tredjelande mod terrorisme.

»Selve princippet er det vanskeligt at være imod – at man for eksempel udveksler oplysninger. Men hvordan harmoniseringen af straffe kan komme til at virke, og hvordan man vil se på, hvad der er terrorisme, er vanskeligt at sige noget om på forhånd. Det er noget, jeg vil prøve at tage op.«