Tyskere og danskere ser vidt forskelligt på TTIP

”Er du for eller imod en frihandelsaftale mellem EU og USA?”

Til det spørgsmål svarer 58 procent af EU-borgerne ’for’ og 25 procent ’imod’ i en undersøgelse Eurobarometeret udgav i juli. 17 procent svarer ’ved ikke’.

Tilhængere fremstiller undersøgelsens resultater som en massiv opbakning til TTIP (Transatlantic Trade and Investment Partnership). Skeptikere, herimod, påpeger at modstanden er gået 3 procent frem siden 2014, og at billedet i lande som Tyskland, Luxembourg og Østrig ser direkte omvendt ud. Eksempelvis er hele 67 procent af østrigerne imod aftalen.

Overordnet er støtten faldet i 14 lande, blevet styrket i 9 og stabiliseret i 5. Alt i alt et rodet billede, der dog viser et flertal som bakker op om en frihandelsaftale.

Og danskerne? Sammenlignet med vores tyske naboer er vi fortsat nærmest jubeloptimister, når det kommer til frihandelsaftalen. 66 procent af danskerne er for, og kun 18 procent er imod. Vi vil have mere eksport af den grønne teknologi, og frygter ikke den amerikanske konkurrence.

Kritikere af undersøgelsen har dog påpeget, at undersøgelsen ikke afspejler en støtte for TTIP, da ”TTIP” slet ikke nævnes. Samtidig påpeger andre, at det i undersøgelsen burde være afdækket, om de adspurgte i forvejen vidste, hvad TTIP var.

Tysk-startet nej-kampagne

I Tyskland ser det anderledes ud end i Danmark. Her kritiseres TTIP for at underminere arbejdstagerrettigheder, regeringers suverænitet og samtidig være dybt uigennemskuelig.

En del af den kritik forsøger Cecilia Malmström at takle ved at deltage i flere offentlige debatter med NGO’er og offentliggøre flere dokumenter. Derudover påpeger hun at kritikken i Europa er ”meget højrøstet”, mens det støttende flertal er ’mere stille’.

Med den højrøstede kritik tænker hun måske på de 2.5 millioner europæere, der indtil videre har underskrevet borgerinitiativet ’Stop TTIP’. Et borgerinitiativ, der ikke blev godkendt af EU-Kommissionen til at begynde med, men som siden har vokset sig mere end dobbelt så stort som det officielle krav på 1 millioner underskrifter i et godkendt borgerinitiativ. Ikke overraskende, er ’Stop TTIP’ startet i Tyskand, og de tager nu rundt i den ganske Union med en stor oppustelig blyant for at indsamle kritiske stop-stemmer.

NOTAT har skrevet om ”Stop TTIP”, læs mere her: Stop TTIP satser på 3 millioner underskrifter

Kritik til Merkel

Som svar på den tyske kritik retter Cecilia Malmström en direkte henvendelse til Angela Merkel i Tagesspiegel-interviewet: »Jeg er nogle gange overrasket over, hvor stor kritikken kan være i et land, der i så høj grad er afhængig af eksport og allerede er så tæt forbundet med den amerikanske økonomi. Det centrale ansvar (for at tage debatten og håndtere kritikken, red.) ligger hos de stater, i hvis navn jeg forhandler. Jeg kan ikke overbevise de mange borgere i Tyskland. Tyske politikere må gøre det. Jeg ved at kansler Merkel og vicekansler Gabriel er meget engagerede, men måske burde de gøre noget mere på det nationale, regionale og lokale niveau.«

Hun har også udtalt til EurActiv, at ”debatten i Tyskland er to grader koldere, men jeg er ikke i stand til sociologisk at analysere mig frem til hvorfor”.

En ikke-sociologisk forklaring

Hvis man lader den sociologiske analyse ligge et øjeblik, og i stedet ser på Eurobarometerets andre tal, kan man se, at den tyske afvisning i hvert fald ikke har noget med manglende politisk interesse at gøre. Af dem, der fortæller at de interesserer sig for europæisk politik, er 60 % imod en frihandelsaftale. Hvor kan Malmström da lede efter forklaringen?

Det kan måske forklares med at de store tyske fagforeninger, som eksempelvis IG Metall og Ver.di, i modsætning til de danske fagforeninger, er modstandere af aftalen, hvilket kan skabe usikkerhed om aftalens gevinster?

Ellers kan forklaringen være, at det var en øjenåbner for tyskerne, da det svenske firma Vattenfall lagde sag an mod den tyske stat, fordi staten besluttede at afskaffe atomkraft som energikilde efter ulykken på Fukushima-værket i Japan? Beslutningen nedsatte Vattenfalls profitmuligheder i Tyskland, og Vattenfall lagde derfor sag an via den såkaldte ISDS- mekanisme, som NOTAT har beskrevet i flere artikler. Netop denne mekanisme bliver formentlig en del af den endelige aftale.

Det kan selvfølgelig også skyldes, at Angela Merkel har for travlt med Grækenlands økonomi og den aktuelle flygtningekatastrofe til at ”overbevise de mange borgere i Tyskland” og ”gøre noget mere”, som handelskommissæren ellers efterlyser.

Tysk eller dansk særegenhed?

Om det er en tysk eller dansk særegenhed der gør, at optimismen ligger mod nord, og den højrøstede kritik mod syd, er måske ikke i så høj grad et ”sociologisk fænomen”. Det kan måske også skyldes at langt de fleste virksomheder, fagforeninger og politikere herhjemme bakker op om aftalen. Senest har Udenrigsminister Kristian Jensen udtrykt stærk opbakning til aftalen: 

Denne holdning går igen på den anden side af det politiske spektrum, hos de tidligere handelsministre i S og SF. Også Dansk Industri forudser store gevinster ved aftalen, der skal styrke dansk eksport til det amerikanske marked, skabe arbejdspladser og give forbrugerne billigere varer.

TTIP-kritikere i Danmark har været særdeles tavse – til trods for, at Folketinget afgav forhandlingsmandatet allerede i 2013. Til sammenligning er den tyske TTIP-kritik et højhastighedstog.

Men som den tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen sagde i Deadline den 16. juli om, hvorfor den danske kritik ikke er større: ”Vi har jo ikke rigtig haft tid til at diskutere det til bunds endnu.”

Med det tempo ser Cecilia Malmström, hendes forhandlerhold og hvad der eller måtte høre til af sociologiske analyser, trods alt ud til at løbe hurtigere end de danske kritikere. Tysk modstand eller ej.

NOTAT jagter TTIP: Henover efteråret dækker vores fagmedarbejder Tine Toft frihandelsforhandlingerne med særligt fokus på den udskældte ISDS. Efterårets forhandlingsrunder står for døren, og det er for alvor nu, der skal skrues op for debatten. Følg #TTIP, #ISDS og @tinetoft1 på Twitter for mere. For kontakt og tips: tine@notat.dk