ARTIKLER


Mange unge portugisere flytter til andre lande for at studere.

Flere artikler
Gå til forside

Kategorier:

Udsigter til en usikker fremtid

Nok har Portugal været fremhævet som EU’s spareduks. Men krisen har aldrig været værre, hvis man måler på de sociale konsekvenser.


Af Josefine H. Esrup
19. januar 2015

»Folk er dybt deprimerede«. Sådan lyder João Feijó's dom over situationen i hans hjemland, Portugal. Ligesom mange andre portugisere i tyverne har han forladt Portugal for at finde arbejde. Nu bor han i Danmark.

Det samme gør hans veninde Sara Cordeiro. Hun er flyttet til Danmark for at studere, fordi det er svært at få enderne til at mødes i Portugal uden et studiejob. Hun oplever heller ikke, at situationen i landet er blevet bedre trods den stramme krisehåndtering. Mange står uden arbejde, mens de, der har et, ofte er underbetalte.

»Folk er ikke motiverede i deres arbejde. De knokler hver dag, og alligevel skal de kæmpe for at få alting til at hænge sammen økonomisk. Og man kan se på de unge, at de ikke har noget håb«.

En tredjedel uden arbejde
Portugal er ellers blevet fremhævet som mønstereleven blandt de højt forgældede EU-lande, fordi regeringen har gennemført ekstreme nedskæringer på det offentlige budget. Arbejdsløsheden blandt unge er da også faldet en smule i løbet af det sidste år, men ligger stadig skyhøjt på 33 pct.

Professor i sociologi ved Lissabon Universitet Renato Miguel do Carmo mener, at selvom tallene måske viser fremskridt, så er krisen værre nu, hvis man måler på de sociale konsekvenser. Blandt andet er fattigdommen blandt børn steget, og det samme er den generelle ulighed i samfundet. Der er skåret i lønningerne, mens skatter og priser er steget.

Og der er ikke stor hjælp at hente fra regeringens side:

»Regeringens indsats for at få unge i arbejde har ingen betydelig effekt haft – de hjælper måske nogle enkelte, men som helhed sker der ingen forbedringer«.

Løsningen for mange unge er derfor at forlade Portugal. Enten for at arbejde eller for at studere, som Sara Cordeiro og João Feijó har gjort.

»Vi, de unge, bliver opfordret af vores familier til at forlade landet, fordi de godt kan se, at der ikke er noget for os her« forklarer Sara Cordeiro.

Passiv befolkning
På trods af stor utilfredshed i befolkningen har der i Portugal været et minimum af strejker og protester sammenlignet med i nabolandet, Spanien.

»Man kan se på folk, at de er ulykkelige over situationen, men samtidig gør de ikke noget ved det«, siger professor do Carmo. Han mener, at befolkningens passivitet bunder i en usikkerhed omkring fremtiden.

João og Sara mener nærmere, det skyldes, at folk ikke oplever at blive hørt.

»Hvad nytter det?«, svarer Sara, da hun bliver spurgt, hvorfor der ikke er flere protester.
Følelsen af nytteløshed er ikke blevet mindre efter, at en række store korruptions-skandaler har præget nyhedsbilledet de seneste par måneder.

»Befolkningen er begyndt at få den her følelse af, at de ikke kan stole på systemet – og det er meget bekymrende«, siger Professor do Carmo.

Sara og João har da heller ingen tiltro til, at tingene ændrer sig ved det kommende valg i sommeren 2015. João er helt holdt op med at stemme.

FAKTA OM PORTUGAL

Befolkning: 10,5 millioner
Areal: 91.985 km2 (Danmark 43.561)
BNP pr. indbygger: 17.094 euro (Danmark 47.861 euro)
Arbejdsløshed: 15,6%
(Danmark 6,7%), for unge under
25 år: 33% (Danmark 12,6%)
Stemmer i Ministerrådet: 12 (Danmark 7)
Pladser i EU-Parlamentet: 21 (Danmark 13)

Artiklen blev første gang bragt i NOTAT nr. 1279 1. januar 2015