Virksomheder skal kunne gå udenom domstole

Måden, hvorpå investorer skal kunne sikre sine interesser er et af de mest kontroversielle områder i TTIP (Transatlantic Trade and Investment Partnership), forhandlingerne om en handels- og investeringsaftale mellem EU og USA.

Systemet, der forkortes ISDS (Investor State Dispute Settlement), har i foråret fået massiv kritik i en offentlig høring og møder samtidig modstand i EU-parlamentet.
Kommissionen ventes at præsentere et nyt udspil om sagen onsdag den 16. september.
På et møde med danske journalister i sidste uge fortalte den ansvarlige kommissær, Cecilia Malmström, om nogle af de centrale dele i forslaget, og argumenterne bag:

»Vi fremlægger et moderniseret forslag. Her vil det stå klart, at stater til hver en tid har ret at lovgive. Dommerne i voldgiftstribunaler vil blive udpeget på forhånd, og der vil også være en anke-mekanisme for ISDS-afgørelser.«

»Meget af det, vi foreslår, er omfattet af den udtalelse, som Parlamentet vedtog i juli. Vi har indtil nu ikke haft en fælles strategi fra EU’s side. Det her spørgsmål har været lagt på is i forhandlingerne. Amerikanerne har fulgt vores debat, men har overladt det til os finde en vej,« sagde hun.

Udenom domstolene

Den danske ISDS-ekspert Lauge N. Skovgaard Poulsen har peget på, at en ISDS-mekanisme vil gøre det muligt for udenlandske investorer at gå udenom danske domstole, noget som danske virksomheder i sagens natur ikke kan.

»Det er tale om et gensidigt forhold. En ISDS-mekanisme i TTIP vil ikke kun omfatte amerikanske virksomheder i Europa, men også europæiske i USA. De vil også kunne gå udenom nationale domstole.«

» I amerikansk lov er der ikke noget, som forbyder diskriminering af udenlandske virksomheder. Hvis en dansk virksomhed vinder et udbud på kørsler med skolebusser i en lille by i Alabama og pludseligt får trukket sin tilladelse tilbage, fordi virksomheden ikke er amerikansk, så har man ikke en chance i en amerikansk domstol med en folkevalgt jury. En sådan sag vil være komplet umulig at føre«

Hvad med forslaget om, at virksomheder skal være forpligtede til at henvende sig til nationale domstole, inden man bruger ISDS-mekanismen. Indgår det i jeres forslag?

»Nej, for det ville ikke fungere i USA. Det er selvfølgelig intet som forhindrer en virksomhed i at prøve. Men med ISDS tilbyder vi en løsning i de tilfælde, hvor ikke kan løses i domstol. Men vi tillader ikke virksomhederne at shoppe rundt. De må enten henvende sig til domstolene eller bruge ISDS.«

Vattenfall skader ISDS

Cecilia Malmström nævner tobaksfirmaet Philip Morris’ sag mod Australien, grundet et forbud mod logoer på cigarret-pakker. Philip Morris mener, at det er tale om en konfiskation af virksomhedens ejendomsret til eget logo og navn.

»Den sag er rejst af et skuffeselskab, som Philip Morris har oprettet i Hong Kong. Det er ikke tilladt i Europa. For det første, fordi man ikke kan rejse sager ved hjælp af skuffeselskaber, og for det andet fordi man ikke kan rejse sager imod en stat, der prøver at beskytte sine borgere. Jeg tror, Philip Morris taber sagen i Australien. Og jeg er absolut overbevist om, at de ville tabe i Europa under den lovgivning vi har i dag, og i endnu højere grad med de forslag, vi kommer med.«

Nu nævnte du Philip Morris’ sag mod Australien. Hvad med den sag som det statslige svenske energiselskab Vattenfall har rejst mod Tyskland efter beslutningen om at afvikle atomkraft i landet. Hvilken betydning har den sag haft for opinionen mod TTIP i Tyskland?

»Problemet er, at hele den juridiske proces er hemmelig. Vi ved ikke, hvad det er, Vattenfall forlanger. Med vores forslag ville deres krav være offentlige. Jeg tror, nej jeg ved, at Vattenfall prøver at få Merkel-regeringen til at lave om på beslutningen om et atomkraftsstop. Det går selvfølgelig ikke. På den anden side mener Vattenfall, at man har ret at forlange en form for kompensation, fordi det er lavet om på betingelserne for de investeringer, man har haft . Det har tyske virksomheder fået, så det vil Vattenfall sikkert også kunne få. Men du har helt ret: Som sagen er blevet kendt og debatteret har det skadet ISDS-mekanismen ry. Vattenfall i Tyskland er blevet et symbol på det, vi mener, virksomheder ikke skal have lov til.«

En rimelig kompensation

»Selvfølgelig kan Vattenfall ikke tvinge Tyskland at lave om på sine energibeslutninger. ISDS har siden 1959 kun givet virksomheder mulighed for økonomisk kompensation«, understreger Cecilia Malmström.

Men Vattenfall kan forhøje prisen for de politiske beslutningerne i Tyskland, særligt hvis man får en høj kompensation?

»Ja, men jeg går ud fra, vi kan være enige om, at når der laves om på de betingelser, som har lagt til grund for en investering, så er det rimeligt, at en investor får en form for kompensation.«

Hvis jeres kommende forslag om en moderniseret ISDS-mekanismen accepteres af medlemslandene, af Parlamentet og i sidste ende af USA, hvad vil der så ske med de aftaler, som EU allerede har indgået med andre lande, for eksempel Canada?

»Det vil betyde, at alle fremtidige aftaler, som aftalen med Vietnam – som er forhandlet men med spørgsmålet om investorbeskyttelse sat på stand by – vil indeholde den samme mekanisme. Det er anderledes med Canada. De forhandlinger er afsluttede, og teksten er formål for en juridisk-sproglig gennemgang med oversættelse til 23 sprog. Den aftale kan vi ikke genåbne. Men vi har talt med den canadiske regeringen, som ikke er afvisende overfor at diskutere en form af fælles deklarationer i vores retning.«

Hvor sandsynligt er det, at Parlamentet accepterer en moderniseret og forbedret form for ISDS med USA i TTIP, og samtidigt stemmer for et gammelt og dårligere system i en aftale med Canada?

»Canadaaftalen er slutforhandlet. Pacta sunt servanda (aftaler skal overholdes). Hvis Kommissionen med støtte af Parlamentet skulle rive op i en færdigforhandlet og lukket aftale, som rent faktisk er god for Europa, så ville vores troværdighed ikke være særlig høj.«