”En dosis deregulering” for kapitalmarkederne

”Kapitalmarkedsunionen” var et varmt samtaleemne i Bruxelles længe inden, nogen overhovedet vidste, hvad det mere præcist handlede om.

Da EU-Kommissionen blev skiftet ud i slutningen af 2014, var det et af den nye formand Jean Claude-Junckers store slagord – at markederne for penge og finanspapirer skal integreres mere i EU – men selvom detaljerne var uklare, var der ikke tvivl om stødretningen: kapitalmarkedsunionen vil rumme en række initiativer, der skal liberalisere og standardisere den del af finansmarkederne, der har vægten på markedet uden for bankerne, også kaldet ”skyggebanker”.

Dermed ændres tonen i Bruxelles. Generalsekretær Christophe Nijdam for FinanceWatch, en NGO som arbejder med finansregulering, finder det slående, at debatten for kort tid siden handlede om at ”vi må regulere skyggebanker”, mens det nu handler om at ”fremme skyggebanker”.

Selvom resultaterne fra den forrige Kommission ikke var så entydige, så var målsætningerne og retorikken noget anderledes. Den nye Kommission vil løsne de snærende bånd om kapitalmarkederne for at sætte gang i økonomien, og midlet er ”en dosis deregulering”, som det hed i en leder i oktober 2014 i den britiske avis Financial Times. 

Finanssektoren er tilfreds
Samme avis kaldte det ”snedigt” at udpege en brite til Kommissær for finansområdet. Jonathan Hill har en fortid som lobbyist for finanssektoren i London og i forløbet op til en folkeafstemning om Storbritanniens EU-medlemskab, kan han vise især finanssektoren, at der er en meget kontant værdi i medlemskabet. 

Og det har virket. En elektronisk rundspørge blandt 854 britiske bankfolk, foretaget af Chartered Institute for Securities & Investments indikerede, at tre fjerdedele mener, at en ”Brexit” vil reducere den britiske finanssektors mulighed for at vinde på kapitalmarkedsunionen betragteligt.  

Hovedargumentet for kapitalmarkedsunionen er dog ikke hensynet til briterne. Grundtanken er, at den skal få bugt med kreditproblemet for virksomhederne, især små og mellemstore virksomheder.

Mens store virksomheder færdes hjemmevant på finansmarkederne og har gode muligheder for at skaffe lån, ser det noget anderledes ud for små og mellemstore virksomheder. De skal nu have bedre mulighed for at skaffe sig penge ad andre kanaler, og de andre kanaler forudsætter innovation og liberalisering, mener Kommissionen.

De små melder pas
Det er avancerede værdipapirer, der er i fokus. I USA er det almindeligt, at også små virksomheder kan skaffe kapital gennem disse værdipapirer, når banken takker nej. I EU er det imidlertid en anden sag. Og spørger man de små og mellemstore virksomheders organisationer, er der ikke gnisten af den samme optimisme omkring projektet som i EU-institutionerne.

I en fælles udtalelse fra en organisation for små banker, ESBG, og den største europæiske sammenslutning for små virksomheder UEAPME, afviser de den centrale påstand bag kapitalmarkedsunionen: »Meget få små og mellemstore virksomheder tilhører de hurtigvoksende, højteknologiske foretagender, som er attraktive for investorerne på finansmarkedet«.

Til trods for at de er rygraden i den europæiske økonomi, vil ”almindelige” virksomheder ikke få deres lån på kapitalmarkederne. Det store flertal af dem vil fortsat være afhængige af lån i almindelige banker, mener de.
En bred palet

I september 2015 kom det til at stå mere klart, hvilke tiltag der kommer til at udgøre kapitalmarkedsunionen. I en handlingsplan fremlagde Kommissæren tyve separate initiativer, grupperet under fem målsætninger.

Det er en god blanding af småting, såsom forenkling af salgsopstillinger for aktier (prospekter) og kortlægning af nye finansieringsmetoder for SME'er, gengangere som lettelse af pensionsfonde og kapitalfondes investeringer over grænserne samt indførelse af en fælleseuropæisk tilladelse for investeringsfonde (kapitalfonde og hedgefonde), der således kun skal godkendes en enkelt gang i et enkelt land. 

Meget af dette er gammel vin på nye flasker, men kapitalmarkedsunionen rummer også en række nye initiativer for at harmonisere reglerne for finansmarkederne i medlemslandene og liberalisere dem.

Securities vender tilbage
Blandt de kontroversielle projekter er indførelse af fælles regler for ”securities” (kreditbeviser med sikkerhed i f.eks. fast ejendom) med henblik på at styrke netop dette marked.

Det er kontroversielt, fordi det netop var securities, som var i centrum for finanskrisen i 2008. Et vildtvoksende og uigennemskueligt marked for securities, især i det amerikanske ejendomsmarked, fik korthuset til at vælte, og securities har været i skammekrogen siden.

Denne gang er anderledes, bedyrer Kommissær Hill, som vil have securities af høj kvalitet og større gennemsigtighed, men der er mange kritikere. I EU-Parla-mentet er venstrefløjen og de grønne stærkt kritiske, og socialdemokraternes begejstring er også temmelig forbeholden og støtten til kapitalmarkedsunionen er betinget af en lang række krav til den præcise udformning. I akademiske kredse peger mange på de skadevirkninger, securities skabte for den europæiske økonomi.

Den hollandske økonom Ewald Engelen er blandt de skarpeste kritikere: »Det bliver kun værre af, at securities nu skal udbredes til lande, som hidtil har været forskånet. Det kan godt være, at set fra en investors synspunkt kan securities gøres sikre, men set fra den brede befolknings synspunkt er det utænkeligt.«

”Unødige byrder”
Kapitalmarkedsunionen er et ambitiøst projekt, og selvom konturen er kendt, er omfanget ikke. Særligt er det ikke kendt, hvor langt projektet vil gå med at rulle vedtagne regler tilbage.

Tilbagerulning er nemlig en af hjørnestenene bag projektet. Kommissær Hill har iværksat en stort anlagt offentlig høring om, hvilke eksisterende regler der lægger ”unødige byrder” på banker og investeringsfonde, og mens enhver kan skrive under på, at unødige byrder er en uting, kan udfaldet blive en afvikling af regulering, der skal sikre os mod nye kriser.

Blandt kritikere af EU's finansregulering har høringen i hvert fald skabt en smule panik.
Høringen blev afsluttet efter redaktionens slutning i slutningen af januar. I løbet af de kommende måneder vil det vise sig, om frygten er berettiget