EU i eksistentiel krise

Det var en afdæmpet Kommissionsformand, der i går steg på talerstolen i Strassburg foran et tætpakket Europaparlament. “EU er ikke i topform,” erkendte Jean-Claude Juncker som noget af det første i sin State of the Union-tale. Og det må man give Kommissionsformanden ret i. Siden sidste års tale om Unionens Tilstand har terroren ramt Europa flere gange, briterne stemt sig ud af unionen og der er foreligger endnu ikke en løsning på den fortsatte flygtningekrise.

Formanden gik så langt som til at sige, at Unionen er i eksistentiel krise og erklærede, at de næste 12 måneder bliver af afgørende betydning for Unionen.

”Et dedikeret Europa kræver mod,” slog Juncker fast og kom ind på Unionens historiske og politiske succes, mens han opfordrede de 500 millioner EU-indbyggere til at udvise mere solidaritet med hinanden.

De arbejdsløses kontinent
Når solidaritet var kerneordet i Junckers tale, skyldes det de højreekstremistiske tendenser, der er vokset frem i hele Europa og som truer samhørigheden. Senest er en polsk mand blevet banket ihjel i England for i en telefonsamtale at have talt sit modersmål.

Næstekærlighed fyldte derfor også i kommissionsformandens gennemgang af EU’s økonomi, som må siges at være rundhåndet. Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer vil få fordoblet sin kapacitet på 350 milliarder euro, hvis formål er at gøre det finansielle system mere modstandsdygtigt over for kommende økonomiske kriser. Samtidig vil den 315 milliarder euro store investeringsplan, der skal komme ungdomsarbejdsløsheden til livs, også vil blive markant forøget frem mod 2017.

Og netop den unge generation fyldte meget i Junckers tale, som udtrykte sin bekymring for, at generation Y, som situationen er nu, vil blive fattigere end deres forældres generation. Flere gange slog kommissionsformanden fast, at investeringer i de unge er en nødvendighed.

Investeres skal der også i Afrika, mente formanden. Nærmere betegnet vil EU sætte 44 milliarder euro af til at dæmme op for flygtningestrømmene fra det afrikanske kontinent og dermed lette asylpresset på Europa og skåne mange mennesker for turen over Middelhavet.

Juncker huskede samtidig Parlamentet på, at handelsaftaler betyder flere arbejdspladser og gav dermed fornyet håb til, at den voldsomt kritiserede frihandelsaftale med USA, TTIP, stadig har en chance for at blive gennemført.

EU-hær på tegnebrættet

I lyset af fortsatte russiske aggressioner, de seneste års terrorangreb på europæisk jord og syrienskrigere, der vender tilbage til Europa, blev en god del af talen brugt på sikkerhed og tryghed for de europæiske borgere. En forsvarsfond skal derfor oprettes, Europol oprustes og NATO-samarbejdet styrkes, sagde formanden og slog fast, at det er naivt at tro, at Europa kan blive ved med at være afhængig af hjælp udefra.

Dermed lagde Juncker indirekte op til at danne en EU-hær, mens han var mere klar i mæglet om at oprette et hovedkvarter for fælles EU-missioner samt en EU-udenrigsminister til at varetage EU’s internationale interesser.

I et forsøg på at øge sikkerheden internt i Europa, foreslog Juncker desuden at registrerer samtlige rejseaktiviteter til EU-området og tilføre det europæiske grænseagentur, Frontex, yderligere kapital. Om de ekstra 200 grænseposter mellem den bulgarsk-tyrkiske grænse vil være nok til dæmme op for de terrorister, der strømmer med de flokken af syriske flygtninge ind i Europa, er dog mindre sikkert.

En grim skilsmisse i vente

Også briterne fik et par ord med på vejen, og her lagde formanden ikke op til forsoning. Juncker understregede, at EU ærgrer sig over Brexit, men at man respekterer briternes beslutning. Han opfordrede den britiske regering til hurtigst muligt at aktivere artikel 50, så forhandlingerne kan være færdige inden det næste EP-valg i 2019.

Kommissionsformanden slog i samme ombæring fast, at briterne ikke kan forvente en a la carte-aftale, men må acceptere fri bevægelighed for personer, såfremt de ønsker at forblive en del af det indre marked. Dette vil være en stor kamel at sluge for briterne, da netop fri bevægelighed for EU-borgere har fyldt meget i debatten og var en af leave-kampagnes hovedargumenter for at forlade EU.

Solidaritet nedefra

Alt i alt var det en mere kompromissøgende Junker, der i år gik på talerstolen. Tonen var mere forsonende, og flere gange understregede formanden vigtigheden af at stå sammen trods interne uenigheder. ”Solidaritet kommer fra hjertet og kan ikke påtvinges,” sagde kommissionsformanden, som ikke var sen til at lange ud efter populisterne, som han anklagede for at skade det europæiske samarbejde.

Til de internationale partnere, der bekymrer sig om EU’s fremtid, sagde Juncker flere gange, at trods EU’s mange problemer, er Unionen ikke ved at lukke ned. ”Den europæiske levevis er værd at bevare,” erklærede formanden.

Slutteligt understregede Junker, og beroligede måske dermed en lang række skeptikere, at EU ikke ønsker at afskaffe nationalstaterne, men at arbejde tættere sammen med dem. ”EU skal lære at lytte til Parlamentet” (det eneste folkevalgte organ i EU, red), slog Kommissionsformanden fast foran den klappende plenarsal.