NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Økonomisk ulighed skaber distance mellem europæerne
INTERVIEW Manglende sympati blandt EU-borgerne forringer muligheden for et fair arbejdsmarked, advarer arbejdsmarkedsforsker.
Af Nina Maria Grovermann
9. september 2016
Med indførelsen af det indre marked blev det med ét lettere for europæerne at søge arbejde i andre EU-landene. Ikke længere var det nødvendigt med arbejdstilladelser; man kunne træde ind på et hvilket som helst arbejdsmarked inden for EU’s grænser og tage en lang række rettigheder med.
”Tanken bag arbejdskraftens fri bevægelighed var blandt andet at gøre det lettere for folk at finde arbejde,” siger Jens Arnholtz, arbejdsmarkedsforsker ved Københavns Universitet.
|
Jens Arnholtz er uddannet cand.scient.soc. fra Roskilde Universitetscenter. Han har en ph.d. fra Københavns Universitet, hvor han i dag er ansat som arbejdsmarkedsforsker. |
Drømmen om et Europa uden grænser skulle for arbejdsmarkedet betyde, at underskud på arbejdskraft ét sted, skulle få folk til at flytte sig fra et andet med overskud, og på den måde få løst en lang række strukturelle problemer i den europæiske økonomi.
”Hvis den fri bevægelighed fungerede optimalt, ville det være en effektiv måde at fordele resurser på,” siger Jens Arnholtz og forklarer, at ét af EU’s kerneproblemer er, at hver stat fortsat er sig selv nærmest.
”Det store europæiske arbejdsmarked forringer mulighederne for at det enkelte EU-medlem kan bekæmpe sin egen arbejdsløshed. Hvis man i Danmark stimulerer økonomien med offentlige investeringer, men de nye jobs besættes af polakker eller rumæner, så hjælper det jo ikke på de danskere, der går ledige,” forklarer forskeren og understreger vigtigheden af sympati for andre landes arbejdsløse.
Nationalitet afgør satsen
Med indførelsen af arbejdskraftens fri bevægelighed opstod også debatten om velfærdsturisme, som ifølge Jens Arnholtz er stærkt overdreven.
”Velfærdsturisme er en vanskelig debat, fordi man hele tide skal huske på, at man fra EU’s side har forsøgt at sikre arbejdstageren nogle rettigheder,” siger han og understreger, at ydelser, der forlader Danmark, langt fra er den største udfordring ved arbejdskraftens fri bevægelighed.
Én måde at komme debatten om velfærdsturisme til livs på er at tilpasse velfærdsydelserne de europæiske lande imellem. En indeksering af børnechecken, som Dansk Arbejdsgiverforening har foreslået, giver Jens Arnholtz dog ikke meget for.
”Tilpasser man sociale ydelser til leveomkostningerne i de vandrende arbejdstageres hjemlande, risikere man, at de bliver en slags andenrangsborgere i det land, hvor de arbejder,” siger han og pointerer, at diskrimination på baggrund af nationalitet er imod EU-retten.
Skulle en tilpasning af velfærdsydelser alligevel komme på tale, har Jens Arnholtz svært ved at se, hvordan et sådant system skulle fungere i praksis.
”Skal vi så til at lave et system med forskellige dagpengesatser og lave registrer over medlemslandenes takster samt, hvilke herboende europæiske nationaliteter har ret til hvilke satser? Det bliver umuligt at regulere,” siger han og giver i stedet et forsigtigt bud på en forsikringsfond for de vandrende arbejdstagere.
Velfærd sikrer mod negative konsekvenser af den fri bevægelighed
”De, der er sådan rigtig liberale, foreslår jo, at man bare afskaffer velfærdsstaten og lader folk rejse fuldstændig frit over grænserne. Så er man jo i hvert tilfælde ude over debatten om velfærdsturisme,” forklarer Jens Arnholtz og pointerer, at uden det velfærdssamfund, vi kender i dag, ville effekterne af den fri bevægelighed for alvor begynde at vise sig.
Forskeren går dog ikke selv ind for en afskaffelse af velfærdsstaten. Han fastslår i stedet, at større konvergens mellem landene er nødvendig.
”Så længe der er så store socioøkonomiske forskelle mellem medlemsstaterne, er der incitamentsproblemer til at skabe et velfærdssystem på EU-plan. Og vi må bare konstatere, at i øjeblikket er villigheden til dybere integration meget lille,” konkluderer han.
Kom og mød Jens Arnholtz når DEO holder Folkehøring om arbejdskraftens fri bevægelighed den 20. september.
TEMA: De fire friheder
Henover efteråret afholder DEO en række Folkehøringer om EU’s fire friheder: Fri bevægelighed for varer, serviceydelser, kapital og arbejdskraft.
Vi tager debatten om fordele og ulemper ved de fire friheder - og leder efter bud på EU's fremtid.
Input og løsningsforslag fra deltagere og offentlighed indsamles før og diskuteres på møderne. Debatindlæggene indgår efterfølgende i en debatbog om EU's fremtid.
Send dit bidrag til eus-fremtid@deo.dk
Kom og stil eksperterne dine egne spørgsmål når DEO holder Folkehøring i København og Aarhus.
Læs mere om arrangementerne på www.deo.dk