Håndbremse på handelsaftaler

Kommissionen åbner op for, at enkelte EU-lande kan komme til at blokere en handelsaftale med Canada, selv om de – måske – ikke har ret til at gøre det.
Egentlig vil Canada-aftalen, som formelt kaldes CETA (Comprehensive Economic and Trade Agreement), kunne vedtages ved en flertalsbeslutning i ministerrådet og efter godkendelse af Europa-Parlamentet.

Der er, ifølge Kommissionen, ingen juridisk grund til at give de enkelte medlemslande en mulighed for at blokere aftalen. Alligevel åbner Kommissionen op for muligheden ved at kalde aftalen ”blandet ” – og ved at give de enkelte lande en mulighed for at trække i håndbremsen.

»Retsligt set er der ingen grund, men vi risikerer at få en langvarig fortolkningsproces,  hvor medlemslande kan komme til at puste til anti-globaliseringsfølelser. Nu bliver det regeringernes ansvar at forsvare den aftale over for borgerne,« sagde  handelskommissær, Cecilia Malmström, på et pressemødet i Strasbourg den 5. juli 2016.

Får Domstolen det sidste ord?
Kommissionsformand, Jean-Claude Juncker, havde nogle dage inden sagt, at aftalen juridisk set er et rent EU-anliggende og vil kunne vedtages med et flertal af medlemslandenes stemmer.

Alligevel er det ikke tale om en komplet kovending fra Kommissionens side.
For det første foreslår Kommissionen, at Canada-aftalen træder i kraft provisorisk, så snart den er vedtaget af regeringerne i Rådet og af Parlamentet. Hvis et eller flere lande efterfølgende gør vrøvl, må man tage de problemer til den tid.

For det andet henviser Kommissionen til en tilsvarende aftale, som EU har indgået med Singapore, og som EU-domstolen har fået til opgave at udtale sig om. Den afgørelse ventes at komme næste år. Hvis Domstolen mener, at Singapore-aftalen – og dermed også Canada-aftalen – ikke er en ”blandet” aftale, så vil det være nok med en flertalsafgørelse i Rådet.

På pressemødet i Strasbourg blev handelskommissæren spurgt, hvad der vil ske, hvis Domstolen mener, at aftalen ikke skal vedtages af alle medlemslandene alligevel.

»Domstolen ser altid til den retslige side af sagen,« lød svaret.

Handelspolitik i dødvande
Modstanderne af CETA og den endnu ikke færdigforhandlede TTIP-aftale med USA var hurtige til at beskrive det som en sejr på det sociale medie Twitter. Dog med visse forbehold.

”Det er udemokratisk at lade aftalen træde i kraft, inden de nationale parlamenter har taget stilling til den,” skrev Friends of the Earth, de offentligt ansattes fagforeninger EPSU og organisationen Anti-Poverty Network i en fælles udtalelse.

De tre organisationer mener, at CETA og TTIP truer offentlige serviceydelser, miljøregler og den demokratiske beslutningsproces. Omvendt reagerede den canadiske handelsminister, Chrystia Freeland, vredt:

”Hvis EU ikke kan slutte en aftale med Canada, er der grund til at spørge, hvem i alverden EU så kan indgå aftaler med,” skrev hun på Twitter.

Hosuk Lee-Makiyama, direktør for European Centre for International Political Economy - en erhversvenlig tænketank - tweetede:

”Kommissionen er blevet traktatens forrædere, ikke dens vogtere.”

Italiens handelsminister, Carlo Calenda, kom ifølge netavisen Politico.eu med en lignede reaktion:

”Dette er et afgørende trin imod dødvande for EU's handelspolitik.”

Brexit-effekt
Kommissionens beslutning er også en følge af den britiske folkeafstemning.
Den franske handelsminister, Matthias Fekl, har kaldt det utroligt, at Kommissionen, efter Brexit-afstemningen, overvejede at få aftalen vedtaget uden om de nationale parlamenter.

Tysklands forbundskansler, Angela Merkel, sagde for en uge siden, at det tyske parlament, Bundestag, ville få Canada-aftalen på dagsordenen, uanset hvad Kommissionen måtte mene om processen.

På sit pressemøde i Strasbourg gjorde handelskommissionær, Cecilia Malmström, det klart, at hun var godt og grundigt træt af kritikken fra medlemslandene, hvis regeringer har givet Kommissionen et mandat til at forhandle Canada-aftalen og har stillet sig tilfredse med et endelige resultat.

»Det er blevet tid for medlemslandene til at udvise lederskab,« sagde hun.

Privatisering ad bagveje
En handelsaftale er et rent EU-anliggende, hvis indholdet ikke går ud over de kompetencer, EU i forvejen har fået fra medlemslandende. En aftale er blandet, hvis den har et indhold, som kommer til at begrænse medlemslandene mulighed at føre egen politik på en ny måde.

Kritikere mener, at CETA og TTIP vil bane vej for privatisering af offentlige serviceydelser inden for sundhedsvæsenet, uddannelser og på det sociale område på en måde, som ikke har støtte i traktaten.

Lande, som fortryder privatiseringer, og som for eksempel vil kalde udliciterede opgaver tilbage, risikerer at blive stævnet af private virksomheder, hvis de to aftaler træder i kraft.

Modsagt af bestilt rapport
Aftalerne indebærer dermed ”en risiko for, at den nationale tilrettelæggelse af sådanne tjenester forstyrres alvorligt, og at medlemsstaternes ansvar for levering heraf bringes i fare,” som det står i traktatens artikel 207 om handelsaftaler. Derudover skal de godkendes nationalt.

Det afviser Kommissionen, som igen og igen har forsikret, at beslutningskompetencen over for offentlige serviceydelser forbliver uberørt. De forsikringer er dog ikke trængt helt igennem. En rapport fra foråret om TTIP, som Kommissionen har bestilt og betalt, sår tvivl om Kommissionens forsikringer.

”Den store usikkerhed om en endelig aftale gør det vanskeligt at forudsige de endelige konsekvenser af TTIP for det offentlige sundhedsvæsen,” kan man bl.a. læse i rapporten.

Læs mere om dette i artiklen fra sidste temanummer af NOTAT:
/artikler/2016/offentlige-serviceydelser-fredes-ikke-i-ttip