Har EU en fremtid?

Medlemslandene er problemet

Holger K. Nielsen, EU-ordfører, SF:

»Når EU er i krise, er det ikke EU’s institutioner, der er i krise. Det er medlemslandene, som ikke vil bidrage til at få samarbejdet op at stå.  Lige nu er EU udfordret af nationalistiske og populistiske regeringer, som har fået vind i sejlene. Vi har jo behov for at løse de grænseoverskridende problemer, eksempelvis flygtningekrisen.

Jeg mener stadigvæk, at nationalstaterne er fundamentet for Europa. Her udfolder nogle demokratiske og kulturelle traditioner sig. Men man er nødt til at have forpligtende aftaler landene imellem, så man solidarisk kan håndtere de mange flygtninge, der kommer til Europa. Tyskland og Sverige kan ikke gøre det alene. Det er vigtigt, at vi har hele EU med«.

Et bedre EU

Rasmus Nordqvist, EU-ordfører, Alternativet:

»Den store vision er, at EU kan spille en positiv rolle globalt i forhold til ulighed og menneskerettigheder og samtidig have den frie bevægelighed. Her bliver vi nødt til at redefinere, hvad EU skal være. Det er vigtigt, at vi med politiske kræfter tør tage nogle grundlæggende diskussioner om hvilke beslutninger, vi skal træffe i fællesskab, og hvordan vi skal træffe dem.

Vi har nogle institutioner, der fungerer godt sammen, men det er afgørende, at vi får mere åbenhed ind i systemet og i forlængelse heraf ser på, hvordan vi kan involvere flest mulige borgere. Vi vil have, at ejerskabet over EU som fællesprojekt ligger i de enkelte lande. Så vi ikke snakker om mere eller mindre EU, men om et bedre EU«.

Mindre i detaljer

Mette Gjerskov, formand for Europaudvalget, Socialdemokraterne:

»Der er ingen tvivl om, at det er et meget alvorligt tidspunkt i EU’s historie, vi står i lige nu. Vi går ufatteligt vanskelige tider i møde. Men det ændrer ikke på, at der ikke er et alternativ til EU. Det europæiske samarbejde har skabt stabilitet i Europa, og stabilitet er en forudsætning for en ordentlig økonomi, altså en forudsætning for vores velfærd. Men jeg tror, at vi kommer til at få et EU, som går mindre i detaljer.

Jo flere vi er, og jo større overordnede problemstillinger EU skal tage sig af, jo mindre detailstyring kan vi have. Vi skal ikke ned i den detaljegrad, vi har været vant til på budget- og landbrugsområdet, men op i et højere helikopterperspektiv fra EU samlet set. Det er i hvert fald det, vi gerne vil have«.

Stærkt og slankt EU

Jan E. Jørgensen EU-ordfører, Venstre:

»Visionen for EU skulle have overskriften: Et stærkt, men slankt EU. Vi ønsker et stærkt markedssamarbejde og et samarbejde, hvor vi fokuserer på de grænseoverskridende problemer som flygtninge, miljø og klima, forbrugerrettigheder og rettigheder for små og mellemstore virksomheder.

Derudover mener vi, at det er vigtigt, at EU har fælles fodslag på visse dele af udenrigspolitikken, hvor vi kan stå sammen og tale med én stemme. Men vi ønsker ikke en reel føderation, så eksempelvis på kulturelle og familieretlige spørgsmål skal EU ikke blande sig. I Europa har vi eksempelvis en del katolske lande, der har en markant anderledes familiestruktur, end vi har i de protestantiske lande, og det skal man respektere«.

Et stærkere fællesskab

Jens Rohde, Medlem af Europa-Parlamentet, Radikale Venstre:

»Jeg er vel én af de sidste føderalister, der er tilbage. Min vision for EU er, at vi bliver et fællesskab, der formår at levere den basale ydelse til befolkningen, nemlig tryghed. Og det gør vi kun, hvis vi kan løse de grænseoverskridende problemer i fællesskab.

Men det kræver, at nationalstaterne giver EU de instrumenter, der skal til. Det vil sige en dybere integration af landenes økonomi, sikkerheds- og forsvarspolitik, udenrigspolitik, dybere integration på flygtningeområdet og selvfølgelig også mere integration, når det kommer til bekæmpelse af kriminalitet. På områder, hvor jeg mener, at vi er udfordret som kontinent i en globaliseret verden. Og så er jeg enig i, at resten kan vi overlade til medlemsstaterne«.

Tillidskrise

Christina Egelund, EU-ordfører, Liberal Alliance:

»Jeg mener bestemt, at EU har en fremtid, men det afhænger selvfølgelig af, om EU formår at agere på de store udfordringer, vi står overfor. Lige nu står vi i, hvad jeg vil kalde en tillidskrise i befolkningen. Jeg tror, at den består i en opfattelse af, at samarbejdet breder sig over emner, EU ikke bør brede sig over uden at tage nationale hensyn.

Derfor mener vi , at EU bør koncentrere sig om at udbygge det indre marked og håndtere problemer, som i sin natur er grænseoverskridende, for eksempel miljø. EU er også en vigtig spiller på frihandelsområdet, og her bør indgås langt flere frigandelsaftaler – også med udviklingslande. Men alt andet skal EU blande sig uden om«.

Et EU i opløsning

Rina Ronja Kari, Medlem af Europa-Parlamentet, Folkebevægelsen mod EU:

»Alt tyder jo på, at Unionen er ved at gå i opløsning. Det handler især om, at man har opbygget en hel hob af kriser, som man ikke har løst. En finanskrise, en flygtningekrise, Grækenlands nye lånepakker og Sydeuropa, der kæmper med høj arbejdsløshed. Man forsøger at løse det, som man altid gør ved at give EU mere magt.

Jeg ser gerne, at vi i stedet tager udgangspunkt i den model, vi kender fra Europarådet, hvor man samarbejder med udgangspunkt i menneskerettighederne og på et mellemstatsligt niveau. Jeg vil gerne have et europæisk samarbejde, der bygger på demokrati og velfærd og med rigtig meget fokus på at få borgernes ønsker og visioner for samfundet til at stå i centrum for beslutningerne«.

Magt tilbage til nationalstaterne

Kenneth Kristensen Berth, EU-ordfører, Dansk Folkeparti:

»EU’s fremtid afhænger af, om man tager bestik af den stigende modstand mod projektet. Både i vest, men særdeles i øst, hvor adskillige regeringer er stærkt kritiske. Vi vil have, at EU ruller magt tilbage til nationalstaterne. EU skal beskæftige sig med det indre marked, forbrugersikkerhed, miljøspørgsmål, borgernes tryghed og politisamarbejde.

Lovforslag skal komme fra nationalstaterne. Kommissionen skal udelukkende være et embedsorgan, der forvalter lovgivning. Og så skal Parlamentet nedlægges. EU bør være en statssammenslutning, ikke en stat med sit eget parlament og egne beslutningsprocesser. Nationalstaterne skal have mulighed for at trække et rødt kort, hvis de mener, at EU overskrider sine kompetencer«.

Mere service i EU

Bendt Bendtsen, Medlem af Europa-Parlamentet, Konservative:

»Vi har intet alternativ til EU. Mange af de store problemer, vi slås med, er ikke noget, nationalstaterne kan klare alene. Så er det lige meget, om vi taler økonomisk krise, migrant- og flygtningeproblemer eller klimaproblemer. Min ambition er jo stadigvæk, at vi kan udbygge det Europa, vi har. Det, der har skabt så meget velstand samt mulighed for at tage sig af samfundets svageste.

Historien viser ganske tydeligt, at det indre marked har været en kæmpe gevinst. Det skulle vi gerne have udviklet for fremtiden, så det også kommer til at dreje sig om serviceydelser, som Danmark er rigtig god til. Vi skal være dygtigere i fremtiden til at bruge tiden på at få merværdi i vores produkter og i vores serviceydelser«.

Retten til at gå foran

Søren Søndergaard, EU-ordfører, Enhedslisten:

»Det projekt, som blev formaliseret med Lissabon-traktaten, er brudt sammen. Det kommer aldrig til at genopstå. Og jo længere man krampagtigt forsøger at holde fast i en unionsmodel, hvor mange ting styres centralt, jo hurtigere vil opløsningen gå. Det er nødvendigt at lave et meget mere fleksibelt samarbejde.

Vi tror på ”coalition of the willing”, hvor de lande, der kan være enige om at samarbejde på nogen områder, kan gøre det. Der skal være ret til at gå foran, når det gælder arbejdsmiljø, lønmodtagerrettigheder, miljø, dyrevelfærd. Det skulle vi have gjort for længe siden. Der er massevis af opgaver, som venter, men bliver blokeret af, at det skal igennem EU-systemet«.