Mønstre og myter i tillidsforskningen

TILLID. Er du tilbøjelig til at stole på EU? Sådan lyder et af spørgsmålene i Kommissionens halvårlige undersøgelse af EU-borgernes holdninger – det såkaldte Eurobarometer. I den seneste udgave, der udkom sidst på året, svarede 56 % i gennemsnit, at de ikke havde tillid til EU. Det er en markant stigning siden 2008, før finans- og eurokrisen brød ud, hvor tallet lå på 36 %.

Tilliden til EU svinger markant mellem de forskellige medlemsstater, viser undersøgelsen. I Grækenland udtrykker hele 81 % af befolkningen mistillid til EU, mens tallene for Litauen, Estland og Rumænien ligger mellem 25 og 29 %. Danmark ligger midt i feltet med 41 %, der ikke stoler på EU.

Et vanskeligt begreb
Hvad tillidsbegrebet i Eurobarometer-undersøgelsen præcist dækker over, står dog ikke helt klart. Det samme gælder årsagerne til, at deltagerne svarer, som de gør. Det er problemer, som går igen i forskningen i tillid, forklarer Jørgen Goul Andersen, der er professor ved Institut for Statskundskab på Aalborg Universitet. Han har i 40 år deltaget i de danske valgundersøgelser, der blandt andet ser på danskernes holdninger til forskellige temaer i forbindelse med danske folketingstingsvalg.

»Det har egentlig altid stået lidt skidt til med begrebsliggørelsen af tillid og dermed også målingen af det. Der mangler lidt en produktudvikling af de spørgsmål, man stiller,« forklarer han.

De fleste forskere er dog enige om, at den politiske tillid er faldende på tværs af landegrænser, og at politisk mistillid både kan dække over utilfredshed med regeringen, med politikerne generelt og med hele det demokratiske system.

Ser man på denne opdeling, viser den seneste Eurobarometerundersøgelse da også, at hele 78 % af EU-borgerne generelt har tillid til de politiske partier. Tilliden til hjemlandets parlament ligger på 64 %, mens det til gengæld kun er 27 %, der har tillid til den nationale regering.

Lukkethed fostrer mistillid
Når man forsøger at finde en årsag til den politiske tillid, ser man blandt andet på de politiske institutioner, forklarer Goul Andersen. Tilliden er ofte højere i lande, hvor institutionerne er åbne og gennemskuelige frem for lukkede eller ligefrem korrupte.
Oftest er den nationale politiske tillid også højere end tilliden til EU. Der er dog også eksempler på, at EU fremstår som et bedre alternativ, understreger Goul Andersen.

»I Italien har man traditionelt været meget glade for EU i forhold til egne nationale institutioner, fordi det alt andet lige har været knapt så råddent. Desuden har der typisk været høj tillid til EU i nye fattige medlemslande, hvor EU har medført en stor økonomisk fremgang.«

Krisepolitik og alternativer
En af de væsentligste årsager til ændringer i tillidsniveauet over tid er de økonomiske konjunkturer. Folk er generelt mere tilfredse med de siddende politikere, når det går godt med økonomien, beskæftigelsen og velfærden. Omvendt forholder det sig, når økonomien halter.

»Det er ikke sådan, at det er fuldstændig umuligt at skabe begejstring i en krisetid, men det er alt andet lige noget sværere,« forklarer Goul Andersen.

At tilliden falder i kriseårene giver derfor god mening, mener han. Det gør dog også en forskel, hvilken politik der føres. Hvis et stort antal af borgerne er stærkt utilfredse med den førte politik, herunder krisepolitikken, vil det naturligt øge den politiske mistillid. Som oftest vil den politiske tillid hos oppositionens vælgere være lavere end hos regeringens, men mistilliden bliver endnu mere alvorlig, hvis vælgerne ikke opfatter at have reelle politiske alternativer.

I Europa har manglen på alternativer ført til et stigende antal proteststemmer, tydeligst ved valgene i Spanien og Grækenland, hvor folk er flygtet fra de tidligere regeringspartier. I Italien er komikeren Beppe Grillo løbet med mange proteststemmer, og det nationalkonservative parti, Alternative für Deutschland, er gået kraftigt frem ved delstatsvalgene i Tyskland.

Møgsager og løftebrud er myter
En række af de forklaringer, der ofte fremhæves i medierne som forklaring på faldende tillid, er dog myter, forklarer Goul Andersen. Blandt andet ser enkelte politiske skandalesager ikke ud til at påvirke den politiske tillid generelt. I hvert fald ikke i politiske systemer, der selv er i stand til at rydde op i skandalerne.

De danske valgundersøgelser viser da også, at effekterne af såkaldte møgsager oftest er kortvarige og begrænsede eller sågar helt fraværende. Som et ekstremt eksempel nævner Goul Andersen Tamil-sagen, som var en af 80’ernes største politiske skandalesager i Danmark, men som ikke fik den generelle politiske mistillid til at stige mærkbart.

Politikernes løftebrud er en anden forklaring, som ofte bliver fremhævet som begrundelse for den faldende tillid. Jørgen Goul Andersen mener, at man her skal være forsigtig med at drage en sammenligning.

»At politikerne nogle gange svigter deres løfter og sminker omtalen af virkeligheden, kan ikke forbløffe vælgerne,« siger han og peger på, at politikere historisk set har haft lav troværdighed hos befolkningen på linje med brugtvognsforhandlere, ejendomsmæglere og journalister.

»Folk forventer ikke engang, at politikerne holder deres løfter. Derimod kan de blive sure, hvis de kommer med uventede, ubehagelige indgreb.«

Medierne overvurderes
Mediernes rolle er et andet populært skudsmål, når politikerne selv skal forklare, hvorfor den politiske tillid falder. Jørgen Goul Andersen mener dog, at beskyldningen bygger på en forkert tilgang til mediernes rolle.

»Hvis ikke medierne i nogen grad var med til at mobilisere mistillid til politikerne, ville de ikke varetage deres rolle som kritiske aktører, der går magthaverne på klingen.«

Han mener desuden, at der ofte sker en overvurdering af mediernes betydning. Særligt i nyere tid, hvor de politiske partier og institutioner har oprustet markant på medietræning og voksende kommunikationsafdelinger. Samtidigt er medierne blevet svækket økonomisk og ressource-mæssigt, så der i dag er langt færre journalister til at arbejde kritisk over for en styrket professionalisme i det politiske system.

»Politikerne står i dag langt stærkere over for medierne, end de gjorde for 30 år siden«, lyder konklusionen.

Næste Eurobarometer bliver offentliggjort i maj 2016. De danske valgundersøgelser fra valget i 2015 er tilgængelige via Aalborg Universitets hejmmeside.

FAKTA: Eurobarometeret:

Siden 1973 har Kommissionen undersøgt europæernes holdninger til en række emner.
Undersøgelsen omfatter et repræsentativt udvalg af 1000 borgere fra hvert medlemsland. På Kommissionens website findes en interaktiv oversigt over resultaterne fra undersøgelsen gennem årene. I Danmark er det Gallup og GFK, der står for dataindsamlingen, der spørger til danskernes tillidstilbøjeligheder