Rygterne om Schengens død er stærkt overdrevne

GRÆNSER. Det er både dyrt og besværligt at indføre effektiv grænsekontrol i de enkelte EU-lande. Det har flere undersøgelser efterhånden slået fast. En af dem står den tyske tænketank Bertelsmann Stiftung bag. Den har regnet ud, at et totalt sammenbrud af Schengen vil koste EU 3,1 billioner kroner over de næste 10 år.

Schengen-samarbejdet er dog meget langt fra at være brudt sammen, selvom der er indført grænsekontrol ved nogle af de interne grænser. Det vurderer Gerd Battrup, der er Lektor ved Center for Grænsestudier ved Syddansk Universitet.

»I øjeblikket er 10-15 procent af Schengengrænserne lukkede. Det ser voldsomt ud, hvis man ser på opsætningen af pigtråd ved de ungarske grænser eller på grænselukninger i forbindelse med terrorisme. Men det korte og det lange er, at langt de fleste grænser er åbne,« forklarer Gerd Battrup.

Heller ikke hendes kollega, den hollandske jura- og sociologiprofessor Kees Groenendijk, er bange for, at Schengen er ved at bryde sammen. Det forklarede han under en høring i Folketingets Europaudvalg i maj måned.

»Jeg var mere bekymret for Schengen-samarbejdets fremtid i 1995, da konflikten mellem Holland og Frankrig var på sit højeste«.

Han henviser til en periode, hvor Frankrigs tidligere præsident Jacques Chirac udskød planerne om at igangsætte Schengen-samarbejdet på grund af Hollands lempelige politik over for cannabis. De opstartsvanskeligheder fik landene dog afklaret og Schengen-samarbejdet endte med at blive indført samme år blandt syv lande i EU. I dag omfatter grænsesamarbejdet 22 EU-lande samt fire lande, som ikke er en del af EU.

Dansk og Østrigsk isolation
På europæisk plan er grænsekontrollen derfor relativt begrænset. Men ser man på de enkelte landes situation, er der især to Schengen-lande, hvor grænsekontrollen er steget markant. Det gælder Danmark og Østrig.

I Danmarks tilfælde har nordmændene og svenskerne indført grænsekontrol ved de danske grænser, mens Danmark selv har indført kontrol ved de tyske grænser. Østrig har indført grænsekontrol ved grænserne til Slovenien og Ungarn, mens Tyskland har indført kontrol på den tysk-østrigske grænse.

De nye grænsekontroller skyldes de mange flygtninge og migranter, der har valgt at rejse fra Grækenland mod Østrig og videre ind i Tyskland, hvorfra nogle tager videre til Skandinavien for at søge asyl. Kontrolposterne ved grænserne har indtil videre fået lov til at fortsætte midlertidigt inden for Schengen-samarbejdet. Spørgsmålet er dog, hvor længe denne form for ”Schengen light” vil fortsætte.

»Jeg tror stadig, at vi er medlem af Schengen om fem år, men det kan godt være med en mere fleksibel struktur, hvor man kan opsætte filtre ved de grænser, som der er ekstra pres på,« siger Gerd Battrup.

Hun betegner Danmark og Østrig som to korridorer, der er blevet midlertidigt lukket af, og som sagtens kan forblive lukkede i lang tid. Det kan dog blive en dyr affære, hvis grænsebevogtningen fortsætter.

Ifølge tænketanken Bertelsmann Stiftung kan det koste Danmark 160 milliarder kroner, hvis grænsekontrollen fortsætter de næste 10 år. Det skyldes særligt den ventetid, som lastbiler kommer til at opleve ved grænserne, som betyder, at det bliver dyrere og mere besværligt at handle med danske virksomheder.

Ny Dublin-forordning nødvendig
Oprindeligt blev Schengen-samarbejdet og den frie bevægelighed for borgerne i EU indført udelukkende for at styrke økonomien. Migration og flygtningepolitikken var i 1995 ikke en debat, der fyldte meget.

Det har ændret sig. Krigene i blandt andet Libyen, Syrien, Irak og Afghanistan har skabt millioner af flygtninge, som har måttet forlade deres hjem. Samtidig har konflikter og fattigdom i en række afrikanske lande fået mange til at søge mod EU, som de mere eller mindre har kunnet rejse frit indenfor, så snart de har krydset den ydre grænse.

EU har indtil videre ikke været i stand til at håndtere den nye situation, så de flygtninge, der reelt har haft behov for beskyttelse, også har fået det. Dublin-forordningen, der dikterer, at flygtninge skal søge asyl i det første EU-land, de ankommer til, er mere eller mindre brudt sammen.

Det skyldes, at det er Italien og Grækenland, der er første ankomststed for langt de fleste asylansøgere. De to lande har hverken kapacitet eller vilje til at registrere alle asylansøgere, da de opfatter systemet som uretfærdigt. Derfor har mange asylansøgere kunnet rejse videre til andre lande i Nordeuropa, hvilket i sidste ende har resulteret i indførslen af en indre grænsekontrol. På den måde hænger Schengen-samarbejdet og Dublin-forordningen uløseligt sammen.

Kommissionen præsenterede derfor et forslag til en ny Dublin-forordning den 4. maj i år. Forslaget indeholder en fordelingsmekanisme, så det ikke længere er landene i Sydeuropa, der er forpligtet til at behandle alle asylansøgninger. I den forbindelse er det blevet foreslået, at de lande, som ikke vil modtage asylansøgere, får en bøde på 250.000 euro, hver gang de nægter at modtage en person.

Ser man på problemstillingen fra et dansk perspektiv, er det vigtigt at få afklaret spørgsmålet om, hvorvidt Danmark vil blive tvunget til at deltage i en ny Dublin-forordning eller på grund af retsforbeholdet kan fortsætte med at følge reglerne efter den nuværende Dublinforordning.
Det sidste mener den hollandske professor Kees Groenendijk dog ikke er muligt.

»Det er svært at se, hvordan de andre medlemslande skulle kunne acceptere, at Danmark tilbagesender asylansøgere på baggrund af de gamle kriterier til et andet medlemsland, som er underlagt en fordelingsmekanisme, Danmark ikke er underlagt,« sagde han til høringen.

»Hvis det system, som Kommissionen foreslår, kommer på plads, så tror jeg, at det er umuligt. Det er i hvert fald højst usandsynligt, at de andre medlemslande ville acceptere det,« fortsatte han og tilsluttede sig derved den vurdering, som ph.d. ved Københavns Universitet, Roberta Mungianu, havde præsenteret tidligere ved høringen.

Frontex skifter navn
Et andet vigtigt aspekt, der er afgørende for Schengensamarbejdet, er kontrollen ved de ydre grænser. Den står også til at blive ændret det kommende år, når EU’s grænseagentur Frontex bliver reformeret. Indtil i dag har Frontex organiseret de forskellige EU-landes grænsevagter, der er blevet sendt ud til de grænser, som flest asylansøgere har forsøgt at krydse. Den indsats har EU-landene dog vurderet utilstrækkelig, forklarer lektor Gerd Battrup.

»Der er ved at ske en udbygning af Frontex-samarbejdet. Frontex bliver formentlig omdøbt til at hedde Den europæiske grænsevagt, og den udrykningsstyrke, man hidtil har haft løst tilknyttet, bliver en fast styrke på op til tusind mand indtil 2020. Og så bliver koordinationen strammet gevaldigt,« forklarer hun.

Hvad det betyder i praksis for asylansøgere og migranter er svært at sige med sikkerhed, da massiv patruljering i forvejen har presset dem til at krydse EU’s grænser ad søvejen. En ting er dog sikker. Med det nye forslag til en reformation af Frontex kommer EU til at spille en større rolle i de enkelte lande. Det gælder også, selvom EU-landene stadig formelt bevarer suveræniteten over deres egne territorier.

»I det oprindelige forslag, var der tale om, at EU’s grænsevagter fik adgang til at gå ind og overtage styringen af de ydre grænser fra medlemslandene. Men den del er røget ud undervejs i forhandlingsforløbet til fordel for en bestemmelse om, at man vil kunne opsætte grænsekontrol mod et medlemsland. Så de andre EU-lande kan sige: Hvis I ikke gør, som vi siger, så vil vi indføre grænsekontrol mod jer over det hele,« siger Gerd Battrup.