Schengen-reglerne kan sættes på pause i to år

SCHENGEN. Midlertidige grænsekontroller i 3-6 måneder er ikke nok. EU-landene skal kunne kontrollere persontrafikken mellem hinanden i op til to år. Det er EU’s justits- og indenrigsministre blevet enige om at forberede.

Kommissionen fik den 3. december til opgave at arbejde videre med det forslag, som blev lækket kort før ministerrådsmødet. Grænsekontroller skal kunne opretholdes og indføres mellem EU-landene uden at komme i karambolage med princippet om fri bevægelighed.

Forslaget motiveres af, at Schengen-systemet er sat under hårdt pres. Medlemslande har indført midlertidige grænsekontroller, men uden i tilstrækkelig grad at informere hinanden.

Den 8. december indledte Østrig eksempelvis opførelsen af et 3,7 km langt hegn på grænsen mod Slovenien, det første af slagsen mellem to Schengen-lande.

Asylhåndtering har spillet fallit

Steve Peers, professor i EU-ret ved universitetet i Essex og tilknyttet rettighedsorganisationen Statewatch, fik adgang til det lækkede forslag.

"Der var tidligere tale om at udelukke Grækenland fra Schengen, men dette forslag har en bredere tilgang," noterede han.

Grækenland er blevet kritiseret for at mangle vilje og kompetence til at holde flygtninge ude og har derfor fået en del af skylden for flygtningekrisen og Schengen-sammenbruddet. Men det bør de ikke have, ifølge Steve Peers.

Schengen-reglerne gør det nemlig klart, at asylansøgere ikke er illegale migranter, men at de har ret til at søge asyl i EU. Grækenland har derfor ikke forbrudt sig mod Schengen-reglerne. Det er ved den efterfølgende håndtering af asylansøgere i EU, man har spillet fallit.

Mens danskerne diskuterede retsforbehold

»Dublin-reglerne blev ikke skabt til de mange ansøgere, vi ser i dag. Grækenland har ikke en chance for at håndtere det store antal asylansøgere, som de egentlig skulle tage ansvar for,« argumenterer Steve Peers i en analyse.

Forslaget om at tillade op til to-årige grænsekontroller mellem EU-landene blev vendt og drejet mellem EU-landenes embedsmænd i Bruxelles samtidig med, at diskussionen op til folkeafstemningen om det danske retsforbehold var mest intens.

I den debat var det kun Dansk Folkeparti, som argumenterede for at genindføre grænsekontrollen.

Øresundsbroen går op og i

Et andet eksempel på forskellen mellem hvad man taler om, og beslutninger som forberedes ved siden af debatten, var det pludselige svenske udspil om identitetskontrol på trafikken over Øresund og muligheden af helt at lukke Øresundsbroen for biltrafik.

Planerne om en lovændring for midlertidig lukning af broen blev dog trukket tilbage efter en usædvanlig hård kritik fra Lagrådet – et fast udvalg af dommere med opgaven at vurdere om lovforslag er i overensstemmelse med svensk grundlov og almindelige retsprincipper.

Identitetskontrollen ved Øresundstrafikken var planlagt til at begynde kort før jul, men er, mens dette skrives, skubbet til begyndelsen af det nye år.