Skatteunddragelse er et udenrigspolitisk problem

SKATTELY. Skatteunddragelse og skattespekulationer er blevet en fast del af den globale økonomi og har vist sig som en større udfordring for verdens indkomstskattesystemer. Ifølge Kommissionens beregninger går EU årligt glip af 7.500 milliarder kroner i tabte skatteindtægter på grund af skattely.

I modsætning til tidligere er det i dag erkendt, at skatteunddragelse er et internationalt problem og ikke alene skal ses som et nationalt anliggende. Det vurderer juraprofessor fra Aarhus Universitet, Jan Pedersen. Han betragter skattesnyd som et alvorligt problem for en retfærdig indkomstfordeling på verdensplan.

»Den internationale skatteunddragelse og spekulation udgør en trussel mod opretholdelsen af det moderne velfærdssamfund og udviklingen af den tredje verden,« lyder det fra Jan Pedersen.

Forskellige stater agerer skattely
Der eksisterer omkring 50 deciderede skattely på verdensplan, som blandt andet er kendetegnet ved udbredt diskretion i forhold til økonomiske og erhvervsmæssige forhold og en stærkt begrænset deltagelse i internationalt skattesamarbejde.

Skattely består ofte af små stater, hvor der i forvejen ikke eksisterer en betydelig indkomstbeskatning. Skattely inkluderer dog også stater, som i øvrigt har høj beskatning, men som tilbyder særlig fordelagtig beskatning på nærmere angivne områder.

Ifølge Jan Pedersen foregår der nemlig en kamp om skatteprovenuet mellem højskattesamfundenes skattemyndigheder, som alle ønsker så store indtægter som muligt. Der er altså konkurrence mellem landene om at tilbyde gode skatteforhold. Kommissionen anslår, at virksomheder, der laver skattespekulation, slipper med at betale omkring 30 procent mindre i skat.

»Det betyder, at virksomheder, der ikke kan eller ikke vil deltage i den internationale skattespekulation bliver ofre for en konkurrenceforvridning,« forklarer Jan Pedersen, der dog understreger, at han overordnet set ikke er imod tilstedeværelsen af multinationale selskaber.

»Jeg synes, at det er godt, at vi har dem, for de er med til at skabe forskning og udvikling på en række områder,« siger han. Han ærgrer sig dog over, at deres skattespekulation afføder en urimelig mistænkeliggørelse af det samlede erhvervsliv såvel som selve skattesystemet.

Et udenrigspolitisk problem
For Jan Pedersen er det afgørende, at skatteproblemstillingen bliver
betragtet som et udenrigspolitisk problem, hvor højskattesamfundene med diplomatiske midler forsøger at få ændret skattelylandenes adfærd.

Det kan for eksempel være gennem en finansiel embargo mod skattelyenes bank- og finansieringsinstitutter. I den blødere ende kunne der ydes bistand
til etablering af skattesystemer, der svarer til niveauet i højskattesamfundene.

»Den eneste effektive løsning er at fjerne selve forudsætningen for skattelyene,« understreger Jan Pedersen, der mener, at der allerede sker fremgang på området. Han roser blandt andet EU’s rentebeskatningsdirektiv, som kræver automatisk udveksling af oplysninger om private indtægter fra opsparing, som det er lykkedes at få Schweiz til at tilslutte sig.

Han mener desuden, at EU bør se mod den amerikanske FATCA-ordning, som tilbageholder 30 % af overførsler hos banker, der ikke vil samarbejde om gennemsigtighed og udlevere oplysninger om deres kunder.

Nye tiltag fra EU
Europa-Parlamentet vedtog i 2015 oprettelsen af et særligt udvalg til undersøgelse af skatteforholdene i Europa. Udvalget fik en efterfølger (det såkaldte TAXE II) ved mandatets udløb, der indtil videre eksisterer frem til august 2016.

Siden Panama-lækagen har Kommissionen også barslet med en række nye tiltag. Blandt andet ønsker man at indføre krav til multinationale selskaber om at aflægge separate regnskaber til skattemyndighederne for hvert land, de gør forretning i.