NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Ifølge europæisk patentlovgivning kan man ikke tage patent på forædling af planter og dyr. Alligevel er der nu givet patent på en tomat.
Ifølge bladet »Global Økologi« for 10. september 2015 har Det Europæiske Patentkontor EPO ladet firmaet Syngenta få patent på en tomat, som skal have mere smag, farve og duft end sædvanlige tomater. Det står i artiklen »Stop EPO's lovstridige patentering af liv«.
Ifølge europæisk patentlovgivning kan man ikke tage patent på forædling af planter og dyr. Derfor kræver miljøorganisationen NOAH, at den danske regering tager sagen op i EPO's administrative råd, og at man i samarbejde med andre lande får standset EPO's ulovlige praksis. Den har allerede været kritiseret af regeringerne i Holland og Tyskland.
Artiklen gør i øvrigt opmærksom på, at direktør Jesper Kongstad fra Patent- og Varemærkestyrelsen for tiden er formand for EPO's administrative råd.