Uden det indre marked, ikke noget EU

Der er meget på spil, når EU og USA forhandler frihandelsaftale. Meget mere end blot forbrugerrettigheder og miljøbeskyttelse, som ellers er den europæiske befolknings største anke mod TTIP. Det mener i hvert fald Jens Ladefoged Mortensen, lektor i international politik.

”Politisk kan vi komme ud i meget alvorlige problemer. Den fælles handelspolitik, som er én af grundstenene i EU, er i fare for at styrke i grus og uden det indre marked, er der ikke noget EU.”

Lektoren anerkender flere at kritikernes argumenter for at ville forhindre TTIP, men mener, at modstanden bunder i en dyb mistillid til EU.

”Folk tror i mindre og mindre grad på, at EU er en institution, der kan varetage deres interesser. EU’s garantier for det ene og det andet klinger hult og der er ikke mange, der ikke har fidus til Kommissionen. Og det er den mistillid, der er kommet op til overfladen i TTIP-forhandlingerne,” siger lektoren, der til dagligt underviser på Københavns Universitet. ”Og så hjælper det jo heller ikke, at der er mange nationalpolitikere, der hurtigt peger fingre ad EU, så snart der er noget, der ikke spiller.”

Ny finanskrise på vej

Udover de politiske eftersmæk, frihandelsaftalen kan føre med sig, frygter Jens Ladefoged Mortensen for de vidtrækkende økonomiske konsekvenser, hvis TTIP ikke vedtages.

”Der er flere advarselslamper i den globale økonomi, der blinker som tegn på, at en ny finanskrise er under opsejling. Brexit var én af dem. TTIP er en anden. Spørgsmålet er, hvor mange lamper økonomien kan holde til går af.”

Lektoren anser det dog ikke for sandsynligt, at den europæiske økonomi bryder sammen uden TTIP, men ærgrer sig over, at Europa i så fald kommer til at gå glip af vækst og langsigtede, positive effekter som jobskabelse.

Det er især Nordeuropa, der står til at drage fordel af at handle over Atlanten, forklarer Jens Ladefoged Mortensen, og peger på service-, bil- og medicinalindustrierne som nogle af de områder, der vil få allermest ud af frihandelsaftalen.

”De økonomiske fordele går til de industrier og sektorer i Europa, som er konkurrencedygtige og har eksportpotentiale, der kan udnyttes i USA,” siger han og krydser fingre for, at aftalen også kommer til at omfatte geografiske indikationer, GI.

”Bliver GI en del af forhandlingsresultatet og det kommer til at gælde i USA også, så er det en gave til den trængte sydeuropæiske økonomi.”

Geografiske indikatorer er en term under World Intellectual Property Organization, WIPO, som udstikker patenter til lande for nationalproducerede varer. Grækerne har eksempelvis patent på navnet ”feta,” som kun må benyttes om ost produceret i Grækenland.

Netop GI er et omdiskuteret emne i TTIP-forhandlingerne, hvor amerikanerne hårdnakket har afvist at skrive GI ind i aftalen og derved, blandt andet, svække grækernes eksportmuligheder af netop feta.

WTO, kritikernes redning

Patenter og økonomisk vækst ligger dog ikke den europæiske befolkning nær så meget på sinde som miljø- og forbrugerbeskyttelse. Særligt fylder GMO-spørgsmålet meget i TTIP-modstandernes argumentation mod frihandelsaftalen

Frygten for, at genmodificerede fødevarer finder vej til de europæiske kølediske, er dog ifølge Jens Ladefoged Mortensen stærk overdreven.

”De europæiske standarder forringes ikke som direkte konsekvens af TTIP,” garanterer lektoren. ”Hvis vi i EU ændrer vores fødevaregodkendelse, så skal det ske gennem den almindelige lovgivningsproces dvs. gennem Ministerrådet og Europaparlamentet osv. Det er ikke noget TTIP kan gøre. Det er vigtigt at holde sig for øje, at TTIP er en aftale og ikke et stykke lovgivning.”

Lektoren anerkender dog, at EU og USA har meget forskellige syn på videnskab, og at særligt fødevarer og miljø er meget sensible emner i Europa. Derfor anser Jens Ladefoged Mortensen det for højst usandsynligt, at bioteknologi bliver inkluderet i frihandelsaftalen med amerikanerne.

”Hvis GMO skrives ind i aftalen, og her taler vi helt usandsynligt scenarier, er der rent juridisk ikke længere grundlag for fælles miljø- og fødevareregulering. Men det kræver et flertal af medlemslandene, der i Ministerrådet og i Parlamentet ønsker at slette forsigtighedsprincippet fra EU-lovgivningen.”

EU’s forsigtighedsprincip har til opgave at sikre miljø- og forbrugersundhed mod kemikalier, der med rimelighed kan tolkes som skadelige, dog uden et konkret bevis for skadelig effekt er dokumenteret. Princippet må ikke anvendes, hvor kun en mistanke om skadevirkning foreligger. En risikovurdering af et potentielt skadeligt stof er derfor nødvendig, før forsigtighedsprincippet kan benyttes til at vedtage love om et rimelige beskyttelsesniveau af miljø og mennesker.

Slettes forsigtighedsprincippet kan TTIP angribes af de GMO-kritiske EU-lande gennem WTO, hvor medlemmerne er selvstændige og ikke repræsenteret gennem EU. Presses Danmark for eksempel til at godkende GMO af EU, kan vi fortsat kræve visse standarder gennem Verdenshandelsorganisationen, hvor TTIP også skal ratificeres.

”GMO kan reelt ikke påtvinges. Konsekvenser er dog, at EU ikke længere fungerer. Hvert land vil så selv lave de aftaler og den fødevarelovgivning og miljøpolitik de ønsker. Der vil ikke længere være et Indre Marked.”

Kom og mød Jens Ladefoged Mortensen når DEO holder Folkehøring om EU’s indre marked den 6. og 26. oktober. Læs mere om arrangementet på www.deo.dk

Blå bog

Jens Ladefoged Mortensen er Ph.d. fra European University Institute i Firenze og lektor i International Politik og International Politisk Økonomi ved Københavns Universitet.

TEMA: De fire friheder

Henover efteråret afholder DEO en række Folkehøringer om EU’s fire friheder: Fri bevægelighed for varer, serviceydelser, kapital og arbejdskraft.

Kom og stil eksperterne dine egne spørgsmål når DEO holder Folkehøring i København og Aarhus.

Læs mere om arrangementet på www.deo.dk