”Vi er blevet enige om sikkerhedsseler og billygter”

FRIHANDEL. ”Hvis vi overkommer barriererne, kan handlen stige mellem 70 og 350 procent,” lyder det på EU-Kommissionens hjemmeside om biler i TTIP-aftalen. ”De tekniske barrierer udgør det samme som en told på 26 procent på begge sider af Atlanten,” lyder det i en rapport om bilerne fra EU-Parlamentet, der konkluderer, at automobilerne er et særligt godt sted at sætte ind for at harmonisere.

Ikke kun fordi EU er verdens anden største bilproducent med to millioner ansatte direkte i industrien, men fordi sikkerhedsstandarderne er ”relativt ens” i EU og USA. Og så fordi de største bilproducenter begge steder støtter stærkt op om samarbejdet.

Men efter 13. forhandlingsrunde er man tilsyneladende ikke kommet særlig langt med den regelharmonisering, der er kerneidéen i aftalen. Det TTIP-kritiske medie Correctiv fik tidligere på året fingrene i en intern rapport, der viser, at forhandlingerne om netop bilindustrien har ”fejlet i forhold til at skabe substantielle fremskridt”.

Som modsvar på problemerne har den svenske handelskommissær, Cecilia Malmström, løftet lidt af sløret for udviklingen. »Vi er blevet enige om sikkerhedsseler og billygter,« lød det ifølge The Guardian efter de seneste forhandlinger i New York. Altså langt mindre, end der er lagt op til på Kommissionens egen hjemmeside. Virksomhederne er blevet stillet i udsigt, at deres produkter slipper for en masse forskellige sikkerhedstests, men at kvaliteten af de færdige biler og deres standarder for sikkerhed vil blive anerkendt på begge sider af Atlanten uden fordyrende bureaukrati.

Erhvervslivet bakker op
Hos Dansk Industri bakker man stadig op om aftalen. En af grundene er, at den lægger op til at nedsætte særlige reguleringsråd, hvor EU og USA i fællesskab med erhvervslivet kan blive enige om hvilke regler, der skal gælde i fremtiden.

»Det kan godt være, man ikke bliver enige her og nu. Men så kan man måske blive enige om at slå en streg i sandet og så fremadrettet aftale, at når vi nu udvikler standarder for biler, så gør vi det i fællesskab. Så ville man ikke kunne høste gevinsten her og nu, men ad åre,« lyder det fra seniorchefkonsulent, Peter Bay Kirkegaard.

Det argument bliver gentaget af Jeppe Kofod (S).

»Man må bare sande, at med så omfattende en aftale, vil der være en masse, man ikke løser i selve aftalen i første omgang. Men så bliver man enige om en proces for, hvordan man løser det fremover, som for eksempel reguleringsråd, hvor man undgår at lave unødig dobbeltregulering i fremtiden.«

Demokratisk problem
Fremtidige fællesråd om standarder er en af de ting, der for politikere som Margrete Auken (SF) får alarmklokkerne til at ringe. Hun mener nemlig hverken, at det nuværende udspil til reguleringsråd er demokratisk eller på nogen måde vil sikre miljøet.

»Rigtig meget af TTIP handler om deregulering, hvor den store, gammeldags industri på begge sider kæmper for deregulering. Det kunne være udmærket at få styr på de rene teknikaliteter, men det behøver vi ikke den store frihandelsaftale til. Det, vi slås om, er standarder, og om hvordan vi sikrer demokratisk kontrol med udviklingen af disse,« siger SF’eren.

Peter Bay Kirkegaard fra DI afviser dog, at der er tale om andet, end det vi kender fra ganske almindelige høringer omkring lovforslag herhjemme.

»Det handler ikke om, at industrien så skal sidde og sikre, at sikkerhedsselerne skal være mindre sikre. De skal bare være sikre på den samme måde,« siger senioranalytikeren.

Uenigheder parkeret
Det er et åbent spørgsmål, om samme argument kan overføres til andre og mere vanskelige områder af aftalen. Der er meget store forskelle på kemikalielovgivning, bankregulering, fødevareproduktion og reguleringen af arbejdstagernes rettigheder i EU og USA.

I forhandlingerne er det også tydeligt, at der er stor uenighed omkring, hvornår noget er en god standard. Det vil sige, hvornår en vare er ”sikker nok” til at komme på markedet.
Uenighederne om varestandarder og fælles regler ser ud til at blive parkeret i reguleringsråd i stedet for at blive ordnet som en del af TTIP. Det er altså ikke sikkert, at TTIP vil få den helt store indflydelse på de nuværende regler, men derimod en kæmpe indflydelse på, hvem der bestemmer fremtidens lovgivning.

Af samme årsag mener mange kritikere, at reguleringsrådene enten må droppes eller gøres mere åbne, end der i dag er lagt op til. Der er i det nuværende udspil ikke tvivl om, at virksomheder og erhvervsliv vil sidde med ved det transatlantiske forhandlingsbord fremover, mens kritiske miljø-, klima- og forbrugerorganisationer formentlig ikke får en fast plads. 