Flere kompromisser - færre kampe

NOTAT.dk har spurgt Emilie Turunen (SF) om, hvordan hun i sit første år i Parlamentet har oplevet forskellene på dansk og europæiske politik.

Hvordan adskiller EU-politik sig fra dansk politik? Hvordan tager skellet mellem højre og venstre sig ud?

"På den ene side minder det om dansk politik. De politiske positioner og skel er som vi kender dem fra dansk politik - især når vi stemmer om emner som økonomi og arbejdsmarked. Arbejdsklimaet - samarbejdsklimaet hvor man søger kompromisser - er det der gør det anderledes.

Der er tre forklaringer på, hvorfor det politiske klima ser ud som det gør. Den ene er, at man har en debat, der handler om substansen og en debat hvor man søger at nå til enighed. Det tror jeg blandt andet er fordi man som EU-parlamentariker forholder til en lang række forskellige nationale medier og dermed ikke har behov for at positionere sig så markant overfor sine forhandlingspartnere.

Den anden forklaring er, at der er meget store forskelle internt i de politiske grupper. Jeg har for eksempel oplevet at samarbejde med konservative MEP'er mod en konservativ ordfører på arbejdsmarkedsområdet - her gik de med på hvad man kunne kalde en venstrefløjsdagsorden.

Den sidste forklaring er, at der er flere institutioner i spil i europæisk politik. De politiske kompromisser er nødvendige for at sikre EU-Parlamentet en så stærk position som muligt i forhandlingerne med Rådet og Kommissionen.

EP har i princippet ansvaret for at tænke europæisk, hvor medlemslandenes ministre i Rådet tænker ud fra nationale interesser. På den måde kan vi blive enige. Det giver alt i alt et mere komplekst politisk rum."

Hvad blev du mest overrasket over - da du startede i parlamentet for et år siden?

"Der var meget, der var tankevækkende. Jeg fik sagt, at De Grønne må alliere sig med resten af venstrefløjen i parlamentet. Der var svaret fra mine kolleger, at det er da rigtigt, men sådan fungerer det altså ikke. Så entydigt arbejder man ikke her. Jeg har senere oplevet, at der er en del liberale, som jeg er enige med på en række områder - blandt andet i forhold til anti-diskrimination. Skellene er ikke så entydige mellem rød og blå stue."

Hvordan oplever du muligheden for at få indflydelse i udvalgene?

"Den er ret stor. Det er klart at adgangsbilletten går via ens politiske gruppe. Det er der man får mulighed for at få ordførerrollen. Der er den grønne gruppe et sted man får lov og får plads. Det er en relativt lille gruppe, så der er en del arbejde at tage.

I udvalget har jeg oplevet - for eksempel i forbindelse med forbrugerdirektivet - at når en ordfører er indstillet på at samarbejde med de andre grupper, så kan man komme langt."

Du stemmer sammen med din gruppe i 96 % af afstemningerne - og der hvor der er størst uoverensstemmelse er på de juridisk mindre relevante resolutioner fra EP. Hvad skal der til for, at du bryder med din gruppe?

"Det gjorde jeg f.eks. i sidste uge i en sag om forbrugerbeskyttelse. Det var for ringe et forhandlingsresultat, der ville skade danske forhold. Et andet eksempel er naturligvis landbrugsstøtten, hvor den grønne gruppe ikke er på det mindretalshold, der vil afskaffe støtten."

I hvor høj grad har du mulighed for selv at sætte dig ind i sagerne, der er til afstemning? Bruger du primært gruppens stemmelister?

"Vi får en mundtlig præsentation af sagerne på gruppemøderne. Der hører vi argumenterne for gruppens anbefalinger. Det er her man finder ud af om man skal ned i detaljerne i stemmelisterne. Og så ved vi, at vi skal være opmærksomme på hvad gruppen anbefaler om f.eks. landbrug. Der skal vi være ekstra opmærksomme, så der går vi selv stemmelisterne og sagerne grundigt igennem med vores medarbejdere.

Jeg har et ansvar for at stå fast på det grundlag jeg er valgt på. Men jeg er også meget opmærksom på, at jeg er en del af en gruppe, hvor vi taler os frem til enighed om tingene. Det er sådan vi opnår indflydelse - ved at være enige."

Hvad skal man lægge i stemmeafgivelsen i plenarforsamlingen, hvis den er udtryk for et kompromis i gruppen?

"Jeg stemmer jo altid det, jeg mener. Der er ikke noget af det jeg stemmer jeg ikke kan stå inde for. Der kan være nogle detaljer, hvor jeg ville have ønsket det anderledes, men hvor jeg har vurderet at det er den mindst ringe løsning.

Jeg får indimellem mails fra borgere, hvor de spørger til hvorfor jeg stemt som jeg gjorde - og det udvikler sig så til en lille korrespondance. Det er jo reelt den eneste måde at få begrundelserne for min stemmeafgivelse at vide. Hvis det er særligt kontroversielt - eller hvis man føler behov for at forklare sin stemme - kan vi også afgive mundtlig eller skriftlig stemmeforklaring, men det har jeg endnu ikke benyttet mig af."

Emilie Turunen i tal:

• Emilie Turunen stemmer sammen med partifællen Margrete Auken ved 99% af afstemningerne i plenarsalen.
• Hun er enig med sin gruppe, Den Grønne Gruppe, ved 96% af afstemningerne.
• SF stemmer sammen med Venstre i EU-parlamentet i 70% af alle sager. I Folketinget er SF og Venstre enige ved 56% af afstemningerne.