Annonce:
Annonce

assets/Uploads/_resampled/SetWidth609-onlineartikler.jpg

Artikler

assets/Uploads/_resampled/SetWidth184-DanskHospitalsRum.jpeg
Et dansk hospitalsrum

Ja til udenlandske indlæggelser - efter dansk godkendelse
Syge dansker kan vælge at få betalt hospitalsbehandling i udlandet - men først efter godkendelse hjemmefra. Sådan bliver de omdiskuterede EU-regler for patienter over grænserne.
Af Staffan Dahllöf, 20/01-2011

Hvis ventetiden i Danmark bliver for lang åbnes nye muligheder for operation eller anden hospitalsbehandling i for eksempel Sverige, eller måske Slovenien.

EU-parlamentet har godkendt et kompromis om hospitalsindlæggelser i andre lande end hvor patienterne bor.

Forslaget som har været til diskussion siden 2008 ville oprindeligt give patienter ret til selve at vælge behandling i hele EU. Og så skulle sygesikringen i hjemlandet betale.

Det mødte modstand fra medlemslandene i Ministerrådet, og i Danmark fra de sundhedsansvarlige regioner. Helt sådan kommer det heller ikke til at gå.

Indlæggelse til behandling i andre lande kræver bliver kun erstattet, hvis man har en forhåndsgodkendelse hjemmefra, f eks hvis ventetiden på et dansk hospital ikke er lægeligt forsvarlig.

Der gives heller ikke erstatning til behandlinger i udlandet som ikke kan fås i hjemlandet.

Til pris som der hjemme

Forhåndsgodkendelsen indebærer, at betalingen for selve behandlingen er sikret til den samme pris som en behandling ville koste her hjemme.

Patienten skal derfor ikke selv have penge op af lommen for indlæggelse og behandling.

Beslutningen siger derimod ikke noget om erstatning af rejseudgifter og andre ekstra omkostninger fx for pårørende. Det vil Folketinget på et senere tidspunkt tage stilling til da det kommende direktiv skal laves om til dansk lov.

Direktivet om patientrettigheder var tidligere på vej at blive afvist efter modstand i Ministerrådet, men blev hævet op af skraldespanden, da Spanien havde formandskabet i foråret 2010.

Spanien foreslog og fik indført en undtagelse for pensionister bosiddende i et land, som søger behandling i de gamle hjemlande. Den spanske regering var bange for at hænge på regningen for skandinaviske og tyske pensionister på solkysten.

Efter Parlamentets godkendelse den 20. januar kan den endelige vedtagelse i Ministerrådet forventes at blive en formalitet.

Reglerne skal derefter indarbejdes i EU-landenes egne love inden de træder i kraft.

 

NOTAT har tidligere skrevet om forslaget i temaerne: Grænseløse patientrettigheder fra november 2009 og Privatisering af sundhed fra december 2008

Læs desuden Baggrund: Patientdirektivet



Flere artikler



Indsend din kommentar

Kommentarer

Ingen har kommenteret siden endnu

RSS Feed med kommentarer fra denne side | RSS feed for all comments

NOTAT PÅ PRØVE - FÅ 5 MÅNEDER GRATIS
assets/Uploads/_resampled/SetWidth98-forside-april-tema1246-1.jpg
TEMA:
Ungarn
April 2012
læs mere
assets/Uploads/Magasin-forsider/_resampled/SetWidth98-juliaug08.jpg
TEMA:
Det irske nej
Juli/August 2008
læs mere
assets/Uploads/Magasin-forsider/_resampled/SetWidth98-sept07.jpg
TEMA:
Handel med Afrika
August/September 2007
læs mere