NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Kvindernes Europa?
Juni 2015
I anledningen af 100 året for kvinders stemmeret sætter NOTAT i denne måned fokus på ligestillingen i Europa. Hvor lang er vi, og hvem har æren for fremskridt eller fodslæben?
Her er det stadig klart, at det ikke er lige meget, om man er født som mand eller kvinde i Europa. På trods af mere end 100 års kamp for lige rettigheder er der stadig store uligheder mellem kønnene.
Det ser vi nærmere på i en status på ligestillingen, hvor vi ser på barselsllovgivningen og forslag og kvindekvoter i bestyrelser. Vi ser på de bedste og de værste lande at være kvinde i EU, og på de lovforslag, der er på dagsordenen i den kommende tid.
På europæisk plan får kvinder gennemsnitligt 16% mindre i løn end mænd – for det samme arbejde. De er oftere arbejdsløse - beskæftigelsesfrekvensen er 62% for kvinder mod 74% for mænd. Kvinderne ender gennemsnitligt med en pensionsformue, der er omkring 40% lavere end mændenes. Derfor ser vi også nærmere på, hvordan kvindernes er blevet påvirket af finanskrisen.
Politisk indflydelse er også skævt fordelt i EU-landene. Det kigger vi på i artiklen om magtfordeling mellem kønnene.
Der er mange feminister, der er glade for EU. Det er herfra at krav om lige løn for lige arbejde, kønsopdelt lønstatistik og mange andre tiltag er kommet de sidste 40 år. Og Danmark har brug for pres udefra, skriver Kvinderådets sekretariatsleder, Randi Theil Nielsen, i sin klumme. Her er EU altså et af de steder, hvor det største pres kan mobiliseres.
EU er ikke sprælsk nok til Drude Dahlerup. Det er heller ikke nærdemokratisk nok til at kunne forankre en reel ligestilling i alle dele af samfundet, kan man læse i vores interview med nordisk feminismes grand old woman.
100 år med stemmeret til kvinderne har ikke automatisk ført til ligestilling. Hverken som fokus i politikken, som reelle forhold på arbejdsmarkedet eller med de hjemlige sysler. Svaret på den økonomiske krise har været besparelser i det offentlige, der har ramt kvinder væsentligt hårdere end mænd.
Hvis vi skal stå et andet sted, når 200-året for kvinders stemmeret skal fejres, så er det nødvendigt at fortsætte arbejdet og kampen for ligestilling.
Rigtig god læselyst!
Indhold:
Leder: Ligestilling, ligeløn og magtfordeling
Ligestilling liger lavt på EU's dagsorden
Kvinderne bliver hårdest ramt af krisen
Hjælp! Dansk ligestillingspolitik har brug for pres udefra
Pædofilringe, jurister og den kommende folkeafstemning
Månedens interview: Drudes dilemma
Bagsiden: Breaking - kun kvinder på EU's topmøder fra 2050