NOTAT's historie


NOTAT er et månedsmagasin om demokrati og Europa, der udgives af Oplysningsforbundet DEO. Rasmus Nørlem Sørensen er ansvarshavende redaktør og er et par år yngre end bladet. Han kommer med en brændende interesse for politik, demokrati og Europa, som han sideløbende arbejder med i Oplysningsforbundet DEO.

I redaktionen sidder også Sven Skovmand og Finn Ellegaard, der har været med i alle årene. De garvede journalister og researchere - Kenneth Haar og Staffan Dahllöf - har også mindst et årti på bagen, som journalister ved NOTAT. Og så er der en gruppe unge kræfter - blandt andre Anders Høeg Lammers, Lise M. Schilder, Andreas Bay-Larsen, Peter Zacho Søgaard og Jesper Vestermark Køber - der er kommet til efter NOTAT blev overtaget af DEO.

 

BLADET GRUNDLÆGGES

1973-1974: NOTAT blev startet omkring reklamebureauet Jersild og med Ebbe Kløvedal Reich som redaktør. Baggrunden var oplevelsen op til folkeafstemningen om Danmarks medlemskab af EF den 2. oktober 1972, hvor pressen var utrolig lukket for kritiske synspunkter.

Derfor besluttede en gruppe personer, herunder erhvervsmanden Steen Danø og reklamemanden Morten Jersild, at hvis et kritisk syn på EU (dengang EF) skulle have en chance, måtte man starte sin egen avis. Den startede i stor flot politiken format som 14-dags avis og fik stor opbakning. Men der var ikke styr på udgiftssiden, så den gik fallit i maj 1974.

 

DET NY NOTAT

1974-1993: Tre personer (Jens-Peter Bonde, Finn Ellegaard og Ole Kragelund) startede et I/S op med udgivelsen af Det ny Notat som ugeavis, på ruinerne af det krakkede blad. Ingen ville skyde kapital i det, så det løftede sig selv op ved hårene med ulønnet og hårdt arbejde. Udgivelsen af den EU-kritiske avis blev kombineret med mere indtægtsgivende aktiviteter som grafisk produktion og undervisningsmaterialer.

Efter halvandet år i København købte gruppen en nedlagt skole på Djursland og flyttede alle derover. Her voksede virksomheden voldsomt og var på et tidspunkt over 25 mand, heraf mange som frivillige. I/S'et blev til et ApS og i 1981 blev alle værdierne lagt i en selvejende institution Notatfonden.

 

NOTAT SOM KAMPAGNEAVIS

Det ny Notat tilbød i 1975 at blive avis for Folkebevægelsen mod EU, men stadig som et selvejende og selvstyrende foretagende. Notat fungerede i høj grad som kampagneavis og var med til at sikre, at Folkebevægelsen fik valgt 4 mandater til EU-Parlamentet ved det første direkte valg i 1979.

Denne rolle havde Notat frem til sommeren 1992, hvor danskerne stemte nej til Maastricht-traktaten. På det tidspunkt var der vokset en stor politisk uenighed frem i Folkebevægelsen om fastholdelse af den hårde Ud af EU linje kontra en mere pragmatisk linje for at demokratisere EU, hvilket førte til starten af JuniBevægelsen.


TRE NYE UDGIVERE

1994-2006: I det spil blev Notatfonden betragtet som sympatiserende med JuniBevægelsens linje. Og da avisen Notat ønskede at være avis for alle EU-kritikere, blev der stiftet et nyt ApS hvor JuniBevægelsen, Folkebevægelsen mod EU og Fagbevægelsen mod Unionen havde a-anparterne.

Redaktionen fik dog sin fulde frihed. I løbet af denne periode skiftede avisen til at være mindre kampagneagtig, bl.a. fordi den ikke var knyttet til en enkelt bevægelse.

 

NOTAT SOM TEMAMAGASIN

2007-2009: NOTAT blev nu omlagt helt, ud fra at en nyhedsavis om EU havde udspillet sin rolle. Det blev i stedet et rent tematiseret månedsmagasin, der hver gang gravede ned i forskellige  politiske temaer i relation til EU.

Formelt blev bladet stadig udgivet af Junibevægelsen, Folkebevægelsen mod EU og Fagbevægelsen imod Unionen, men NOTAT's redaktion havde sin fulde redaktionelle frihed og ansvar for driften. Formålet med magasinet var at bedrive kritisk journalistik om EU, og målgruppen var alle der interesserede sig for politik.

 

ET NYT UDGIVELSESGRUNDLAG

2009- i dag: Oplysningsforbundet DEO købte i 2009 bevægelsernes anparter og overtog dermed udgivelsen af månedsmagasinet NOTAT - der herefter er udkommet med undertitlen "magasin om demokrati og Europa".

DEO er et politisk uafhængigt oplysningsforbund, der udgiver bladet som en del af sit generelle oplysningsarbejde. NOTAT har redaktionel frihed og har som formål at bedrive kritisk journalistik om EU, politik, demokrati og Europa med henblik på at kvalificere og nuancere den offentlige debat.

NOTAT'S REDAKTØRER GENNEM TIDEN

1973
Ebbe Kløvedal Reich

1974
Ebbe Kløvedal Reich
Jens-Peter Bonde
Ole Kragelund
Anni Pape

1975
Jens-Peter Bonde
Ole Kragelund

1976
Ole Kragelund
Hans Smith

1977-1978
Hans Smith

1979
Kirsten Wulff
Hans Jakob Helms

1980
Bjarne Hesselbæk
Hanne Sørensen
Hans Smith

1981
Hans Smith
Bjarne Hesselbæk

1982-1983
Hans Smith

1984
Hans Smith
Bjarne Hesselbæk

1985
Bjarne Hesselbæk

1986
Bjarne Hesselbæk
Sven Skovmand

1987
Sven Skovmand
Michael Lykke Andersen
Lisbeth Kirk

1988
Jens-Peter Bonde
Lisbeth Kirk

1989-1991
Lisbeth Kirk

1992
Torben Gross
Jørn Nielsen
Agnete Vistar
Lisbeth Kirk

1993
Agnete Vistar
Lisbeth Kirk
Jørn Nielsen
Birgit Jensen

1994
Hans Kronberg
Claus Jacobsen

1996
Gunnar Olsen

1999
Hagen Højer Christensen
Kurt Lund

2000
Kurt Lund

2001-2002
Brigitte Alfter

2003
Brigitte Alfter
Erling Böttcher

2004-2009
Erling Böttcher

2010-2011
Kenneth Haar

2011
Michael Birkkjær Lauritsen
Rasmus Nørlem Sørensen

2012
Ole Aabenhus

2013
Ole Aabenhus
Rasmus Nørlem Sørensen
Michael Birkkjær Lauritsen
Ida Zidore

2014
Rasmus Nørlem Sørensen
Michael Birkkjær Lauritsen
Ida Zidore

2015
Ida Zidore
Rasmus Nørlem Sørensen