DEO DEO DEO DEO
TEST DIN VIDEN
Geert Wilders islam-fjendtlige parti fik 17 procent af stemmerne til EU-parlamentsvalget i 2009, i hvilket land?

a) Belgien
b) Holland
c) Tyskland

Nyheder fra Bruxelles
på engelsk fra euobserver.com








Flere nyheder fra
euobserver.com
Notat
22/06-2010

Polen og Estland uenige om euroen


Polen ønsker ikke at gå ind i eurosamarbejdet foreløbigt. I Polen opfattes euroen for tiden ikke som en forbedring af Polens økonomiske muligheder; tværtimod.

assets/Uploads/_resampled/SetWidth250-Euro.png
Polen ønsker ikke at gå ind i eurosamarbejdet foreløbigt

Estland går imod strømmen ved at søge om optagelse i euro-området, og vil fra 1. januar 2011 erstatte den estiske krone med euroen.

Optagelsen volder ingen problemer. Økonomien i Estland er langt bedre, end den er i de fleste øvrige lande i Østeuropa. Landets gæld er kun på 7,2 procent af bruttonationalproduktet, og underskuddet på budgettet er under de 3 procent, som EU principielt stiller krav om.

Polen har også en god økonomi. Men her har man ingen ønske om at gå over til euroen - i hvert fald ikke så længe eurolandene er i krise.

Dermed følger landets regering den linje, som blev lagt af den nu afdøde nationalbankdirektør Slawomir Skrzypek, der omkom ved flystyrtet i Smolensk i april. Han mente direkte, at Polen kun havde klaret sig godt, fordi landet stod uden for euroen. I en artikel, der blev bragt i Financial Times den 13. april 2010 skrev han blandt andet:

Det eneste land med vækst

"Polen var sidste år det eneste land i EU, som havde økonomisk vækst. Polens bruttonationalprodukt steg med 1,7 procent, hvor EU-landenes i gennemsnit faldt med 4,2 procent... Et land, der engang blev betragtet som Centraleuropas problembarn, fremstår nu som en succeshistorie i et bekymrende europæisk landskab.

En væsentlig grund er, at Polen, fordi landet står uden for euroen, har kunnet drage fordel af en smidig kurs for zloty'en. Det har styrket væksten og formindsket underskuddet på betalingsbalancen uden at skabe inflation.

Polen har forpligtet sig til på et eller andet tidspunkt at gå med i den fælles mønt. Men de seneste erfaringer - både problemerne i eurozonen og vores egen succes udenfor - får os til at spørge, om det vil være klogt at gå ind i det stive system for valutakursen, der vil gå forud for en overgang til euroen...

Devaluerede med næsten 20 procent

Polens valuta er ikke bundet til euroen. Derfor har vi kunnet ændre zloty'ens værdi på en måde, som svarer til vore egne behov.

Fra 2008 til 2009 faldt Polens effektive valutakurs med næsten 20 procent - en væsentlig årsag til formindskelsen af underskuddet på betalingsbalancen. Samtidig fik vi forøget bruttonationalproduktet i forhold til vores indbyggertal, så det nu ligger på 60 procent af gennemsnittet i EU, hvor det lå på 49 procent i 2004, da Polen blev medlem...

De nødvendige strukturreformer vil på langt sigt forbedre Polens evne til at opfylde de betingelser, der stilles for at blive medlem af euroen. Men vi skal ikke binde os til tidsmæssige planer, der vil have uheldige virkninger.

Solid økonomisk vækst og en fornuftig politik med hensyn til gæld og underskud er mulig både i eurozonen og udenfor. Lande, der skynder sig for meget, kan ende med at svigte disse mål. Lande, der som Polen undersøger tingene og giver sig tid, kan ende med en mere holdbar økonomisk struktur, der på langt sigt kan gøre dem bedre rustet til at gå ind i euroen."





Kommentarer

  • Burde vi ikke nævne folkebevægelsens undersøgelse, der viser stort flertal i fem lande mod indførelse af euroen - og et ønske om folkeafstemning. Esterne var meget negative i den udnersøgelse


    Skrevet af Luise Hemmer Pihl, 08/08/2010

Skriv en kommentar

...... SENESTE PÅ NOTAT.DK
03/09-2010 Løkkegaard: Lobbyisterne stoppede mit forslag
Morten Løkkegaard (MEP, Venstre) er ordfører på en betænkning, der indtil for ganske nyligt omfattede oprettelsen af et EU-finansieret pressekorps med public service-forpligtelser i forhold til EU-stoffet. Nu er forslaget trukket efter pres fra især tyske lobbyister, siger han til NOTAT.

03/09-2010 Klage over rådgivere
EU-Parlamentet angriber ofte Kommissionen for at være ensidig i sit valg af rådgivere, men kritikken er hidtil blevet afvist. Nu ligger bolden hos Kommissionens ombudsmand, der har modtaget en omfattende klage fra en gruppe NGO'er.

02/09-2010 Norges regering vil give flere penge til romaer
I perioden 2009-2014 betaler Norge gennem EØS næsten 15 milliarder norske kroner, svarende til 14,1 milliarder danske, til de 12 nye EU-medlemslande samt Grækenland, Spanien og Portugal. Og nu skal det afgøres, hvordan pengene skal fordeles.

02/09-2010 Fra kommissær til lobbyist
Den tyske politiker Günter Verheugen har ti års erfaring fra magtens korridorer i EU, hvor han først var kommissær for udvidelsen af EU og dernæst kommissær for industri. Denne erfaring tager han med sig i sit nye arbejde som lobbyist.

01/09-2010 Svensk nej til bankgarantier over grænserne
Finansudvalget i den svenske Riksdag vil ikke være med til automatisk at sikre bankkunders opsparinger i andre EU-lande. Det er den første gang et nationalt parlament afviser forslag fra EU-kommissionen med henvisning til nærhedsprincippet.

26/08-2010 Mere end hver anden kommunale beslutning er påvirket af Bruxelles
Når svenske kommunalbestyrelser holder møde, er 60 procent af alle sager afgjort eller påvirket af EU-love eller andre forme for EU-beslutninger.

26/08-2010 EU-domstol støtter sælfangerne
EU's domstol meddelte den 19. august, at man må udsætte forbuddet mod at indføre produkter, der stammer fra sælfangst. Det skulle ellers træde i kraft den 1. september.

25/08-2010 Estlands arbejdsløse mærker ikke meget til landets økonomiske mirakel
Estland har klaret den økonomiske krise bedre end de andre østeuropæiske lande, og 1. januar bliver landet medlem af euro-zonen. Men de arbejdsløse har ingen grund til at juble.

Ugentlig Månedlig
EU-politikerne blogger


LOADING...


SEKTIONER PÅ NOTAT.dk
NOTAT - administration: Nordkystvejen 2F, 8961 Allingåbro, tlf. 86 48 16 00, notat@notat.dk
NOTAT - redaktion: Christiansborg, 1240 København K, tlf. 33 37 58 62, redaktionen@notat.dk