NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Der står (trods alt) mange fornuftige ting i Lissabon-traktaten. En af dem er traktatens artikel 208 stk. 1, der rummer intet mindre end en total nyorientering af u-landspolitikken.
Den indebærer, at alle politikker, der iværksættes i EU, skal tage hensyn til målene i udviklingssamarbejdet. Med andre ord: Udviklingspo...
Læs mere
Hvor går grænsen? Har vi i denne måned spurgt. Nærhedsprincippet, som vi kalder det i Danmark sætter vi under lup i denne udgave af NOTAT, og kommer derfor ind på helt centrale aspekter af Danmarks forhold til EU.
I artiklen Øje på ti udvalgte emner giver Christiansborgs politi...
Læs mere
I dette nummer stiller vi skarpt på selve EU. Hvordan fungerer unionen? Hvad beskæftiger EU sig med? Hvad består EU overhovedet af? Og hvem gør hvad i EU? Vi gennemgår overordnet hvilke områder EU lovgiver på og hvordan EU ellers har indflydelse på vores hverdag.
Vi gennemgår EUs forskellige institutioner og den kompl...
Læs mere
Mangel på interesse og dalende valgdeltagelse prægede valget til EU-Parlamentet i 2009. Halvdelen af medlemmerne blev skiftet ud. Vi ser på sammensætningen og den dagsorden der venter de nyvalgte.
I artiklen Det store overblik giver vi en kort gennemgang ...
Læs mere
I denne månedsudgave giver NOTAT en introduktion til valget til EU-parlamentet i juni 2009. Vi ønsker at give dig et konkret billede af EU-Parlamentet. Hvad laver de egentlig, de danskere vi vælger til Parlamentet?
Vi har også set på hvordan Parlamentet forvalter sin øgede indflydelse, sådan som den er fastlagt i både...
Læs mere
I dette nummer af NOTAT sætter vi fokus på EU's Domstol og konsekvenserne af mange af de 1200 kendelser, der årligt bliver afsagt.
EU's domstol har magt til at indføre noget som ikke kan indføres via de folkevalgte organer, og har mange gange chokeret de danske politikere. Det er et provokerende emne i et land som hyl...
Læs mere
Ja eller nej til en ændring af det danske retsforbehold. At være eller ikke være med i EU’s retspolitik – det er spørgsmålet.
Men står det klart for politikere og befolkning, hvad EU’s retspolitik er for en størrelse? Et samarbejde mellem 28 lande, der spænder fra ægteskaber og konkurser til terrorbekæmpelse og fælles...
Læs mere
Kommissionen, EU’s daglige ledelse, har siden 1999 omtalt retspolitikken som ”et område for frihed, sikkerhed og retfærdighed”. De egentlige lovgivere, justits- og indenrigsministrene, omtaler sig selv som Ministerrådet for Retlige og Indre Anliggender, på EU-dansk forkortet til RIA.
Forskellen er ikke en tilfældighe...
Læs mere
Spørgsmålet, som højesteretspræsident Børge Dahl og ti af hans kolleger i Højesteret skal besvare er i al sin komplicerede enkelthed: Var det rigtigt eller forkert, at Danmark tiltrådte Lissabon-traktaten uden en folkeafstemning eller uden en beslutning med 5/6 flertal i Folketinget (- hvis nu et sådant flertal fandtes)?
...Jo, sagsøgerne tabte i Landsretten. Statsministeren og Udenrigsministeren blev frikendt for at have brudt Grundloven. Der var intet at komme efter, mente retten.
»Helt som forventet«, siger først Peter Pagh da han kaster sig over Landrettens begrundelse og resultat, den vigtigste del af den i alt 211 sider ...
Læs mere
Anledningen var, at dommerne i Østre Landsrets afdeling 7 skulle afsige dom i sagen om Danmarks tiltrædelse af Lissabon-traktaten, anlagt af Folkeafstemningskomitéen med prof...
Læs mere
Susan George, der var en af hovedtalerne på Bruxelles-konferencen om »EU i Krise«, har i mere end en generation været et samlingspunkt for den kritiske venstrefløj i Europa.
En rød tråd gennem Susan George's virke går tilbage til den italienske filosof og kommunist Antonio Gramsci (1891-1937), som mente, at ...
Læs mere
Vi ved, hvad stramningernes og eurokrisens Europa behøver. Mere demokrati og retfærdighed. Mere miljøansvar.
Vi ved en hel del om de nødvendige reformer.
Fredag den 15. juni skal man regne med en vis trængsel i korridorerne i Bredgade 59 i København. Klokken 12.00 den dag vil Østre Landsret meddele, om Danmark har handlet i strid med Grundloven, da man tiltrådte Lissabon-traktaten.
Kendelsen vil ikke kunne påvirke selve traktaten, eller dens gyldighed for de ...
Læs mere
I de fleste af de berørte lande er det ikke noget problem. Sverige sørgede således for ved sidste EU-valg at vælge 22 medlemmer, selvom kun de første 20 fik en plads i Parlamentet med det samme.
I Frankrig er det anderledes. Her har man ikke valgt en metode, der gør det muligt a...
Læs mere
Civilstyrelsen har sagt nej til de borgere, der med professor Ole Krarup og pastor Helge Rørtoft-Madsen i spidsen har anlagt sag mod regeringen. Den har meddelt, at de ikke kan få fri proces, når sagen i december skal gå for Højesteret.
Afslaget er besynderligt, for da de samme borgere ...
Læs mere
Danmark vil i øget udstrækning havne udenfor, eller blive en EU-fri zone på det retslige område.
Opgørelser fra Udenrigsministerie...
Læs mere
Danmark vil i øget udstrækning havne udenfor, eller blive en EU-fri zone på det retslige område.
Opgørelser fra Udenrigsministerie...
Læs mere
Danmark vil i øget udstrækning havne udenfor, eller blive en EU-fri zone på det retslige område.
Opgørelser fra Udenrigsministerie...
Læs mere
Civilstyrelsen har sagt nej til de borgere, der med professor Ole Krarup og pastor Helge Rørtoft-Madsen i spidsen har anlagt sag mod regeringen. Den har meddelt, at de ikke kan få fri proces, når sagen i december skal gå for Højesteret.
Afslaget er besynderligt, for da de samme borgere ...
Læs mere
Civilstyrelsen har sagt nej til de borgere, der med professor Ole Krarup og pastor Helge Rørtoft-Madsen i spidsen har anlagt sag mod regeringen. Den har meddelt, at de ikke kan få fri proces, når sagen i december skal gå for Højesteret.
Afslaget er besynderligt, for da de samme borgere ...
Læs mere
Egentlig skulle det have været en forfatning, som gjorde det klart, at EU er en eller anden form for statsdannelse med præsident, udenrigsminister, nationalsang og andre symboler.
Sådan kom det ikke helt til at gå.
Et flertal i Frankrig og Holl...
Læs mere
Egentlig skulle det have været en forfatning, som gjorde det klart, at EU er en eller anden form for statsdannelse med præsident, udenrigsminister, nationalsang og andre symboler.
Sådan kom det ikke helt til at gå.
Et flertal i Frankrig og Holl...
Læs mere
Egentlig skulle det have været en forfatning, som gjorde det klart, at EU er en eller anden form for statsdannelse med præsident, udenrigsminister, nationalsang og andre symboler.
Sådan kom det ikke helt til at gå.
Et flertal i Frankrig og Holl...
Læs mere
Ifølge Lissabon-traktaten skal EU-Parlamentet have yderligere 18 medlemmer mere end de 736 der blev valgt i juni 2009. Valget fandt nemlig sted under Nice-traktatens regler. Men nu er der opstået uenighed om hvordan og hvornår de sidste 18 skal indtræde.
I Sverige står det klart...
Læs mere
Ifølge Lissabon-traktaten skal EU-Parlamentet have yderligere 18 medlemmer mere end de 736 der blev valgt i juni 2009. Valget fandt nemlig sted under Nice-traktatens regler. Men nu er der opstået uenighed om hvordan og hvornår de sidste 18 skal indtræde.
I Sverige står det klart...
Læs mere
Ifølge Lissabon-traktaten skal EU-Parlamentet have yderligere 18 medlemmer mere end de 736 der blev valgt i juni 2009. Valget fandt nemlig sted under Nice-traktatens regler. Men nu er der opstået uenighed om hvordan og hvornår de sidste 18 skal indtræde.
I Sverige står det klart...
Læs mere
Hvis EU var et land så ville Catherine Ashton kaldes udenrigsminister, og hendes embedsmænd og diplomater ville udgøre EU's udenrigsministerium.
Men helt så enkelt er det ikke.
De nye spilleregler i Lissabon-traktaten siger at EU skal optræde mere samlet ...
Læs mere
Forfatteren Lene Andersen lagde ud med en klar ambition: »Jeg vil fortælle om hvorfor jeg er så glad for EU«.
Dermed var der lagt op til en skarp duel med Jens-Peter Bonde, medlem af EU-Parlamentet i 29 år og Danmarks førende kritiker. Han er ikke helt så glad for EU, og slet ikke for ...
Læs mere
I den tyske forfatning har man fastlagt at landet har en forfatningsdomstol, hvis opgave det er at vogte over grundloven hvis lovgiverne måtte finde på at foretage sig ting der er i strid med grundloven.
Den 30. juni fældede dommerne Lissabon-traktaten. Eller rettere var de høje dommere...
Læs mere
Fra Bayerns hovedstad München er der kun en smule længere til Bruxelles end til Berlin. Det er det som ligger i baghovedet på den bayerske politiker Dr. Peter Gauweiler. Han er advokat i München, medlem af partiet Kristelig-Social Union, CSU, der er Bayerns regionale version af det parti som i re...
Læs mere
Den 2. oktober – efter dette blads deadline – stemmer irerne for anden gang om Lissabon-traktaten, og de fleste forventer at det denne gang bliver et ja. Den seneste måling før NOTAT’s deadline viser et klart ja.
Men selv om irerne stemmer ja, er Lissabon-traktaten ikke sikr...
Læs mere
Den irske regering vil ikke lave om på Lissabon-traktaten. Irland har heller ikke bedt om nogen irske EU-undtagelser eller forbehold.
Alt hvad regeringen i Dublin har bedt om, er nogle udtalelser om hvad det er som traktaten indebærer, og et løfte om at disse udtalelser får samme status som selve ...
Læs mere
I mange lande lykkedes det nationalistiske, indvandrerfjendske og ofte stærkt EU-kritiske partier at blive valgt. Mest opsigtsvækkende er gennembruddet for Frihedspartiet i Holland og de britiske nyfascister i British National Party. Samtidig var der dog tilbagegang for de to største og mest velorganiserede...
Læs mere
Teksten er godt nok den samme, på nær et punkt: Alle EU-lande bliver ved med at have hver en kommissær. Det står ganske vist ikke i selve traktaten, men to topmødebeslutninger og en kommende skriftlig vedtagelse vil sikre at der ikke bliver noget spil om taburetterne i Bruxelles fra 2014, som tra...
Læs mere
Den 30. juni afsagde den tyske forfatningsdomstol i Karlsruhe sin længe ventede dom om, hvorvidt Lissabon-traktaten er forenelig med den tyske grundlov.
Som forventet sagde domstolens otte dommere ikke, at Lissabon-traktaten var uforenelig med den tyske grundlov. Det blev straks udråbt som en sejr for trakta...
Læs mere
Hvis nogen synes at EU’s Domstol har for meget at skulle have sagt, så er den dårlige nyhed at mere er i vente. I hvert fald hvis Lissabon-traktaten bliver vedtaget. Lissabon-traktaten vil nemlig føre til en markant udvidelse af Domstolens rolle.
Den vigtigste grund er at hele det retspolitiske område...
Læs mere
Lissabon-traktaten indeholder flere nyskabelser med hensyn til den fælles sikkerheds- og udenrigspolitik, herunder bestemmelser om indholdet, beslutninger og finansiering af militære aktioner. Nyheder i traktaten er ikke nødvendigvis det samme som nyheder i EU-sammenhæng. Flere af nyskabelserne er allerede gennemførte på ...
Læs mere
Tobias Pflüger ved man hvor man har. Kendt og aktiv i den tyske fredsbevægelse siden først i 1980’erne, og aktiv i det tyske parti De Grønne. Dengang handlede det om kold krig og våbenkapløb mellem NATO’s Pershing-raketter og Sovjetunionens SS20-raketter og om den amerikanske præsident Reagans st...
Læs mere
Man kan, hvis man vil, se fremtidens EU-hær indskrevet i Lissabon-traktaten – forslaget til en ny grundlov for EU.
Her står sort på hvidt at EU's fælles-forsvarspolitik: »vil føre til et fælles forsvar.«
Man kan også hæfte sig ved fortsættelsen: »...når Det Europæiske Råd med enstemmigh...
Læs mere
Torsdag den 11. december kunne den irske udenrigsminister bebude en ny folkeafstemning i Irland om Lissabon-traktaten. Det skete i forbindelse med et EU-topmøde i Bruxelles. Her opnåede den irske regering en række tilkendegivelser fra Ministerrådet på områder der var politisk følsomme under debatten op til den irske f...
Læs mere
»Tjekkiet kan blive et større problem end Irland,« sagde det socialdemokratiske parlamentsmedlem Jo Leinen til EUobserver.com den 11. november 2008.
Jo Leinen er formand for Parlamentets forfatningsudvalg, og udtalelsen faldt efter at en delegation fra Parlamentet havde besøgt Tjekkiet. Jo Leinen fremhævede ...
Læs mere
Tjekkiets præsident Václav Klaus gav som den eneste statschef i Europa højt og tydeligt udtryk for sin tilfredshed da forslaget til EU-forfatning blev stemt ned i Frankrig og Holland.
Klaus har heller ikke nogle problemer med at et flertal i Irland stemte nej til forfatningen i ny indpakning, nu s...
Læs mere
»Den 16. oktober vil han komme ud fra et mødelokale efter lange forhandlinger, som i virkeligheden bare har været skinforhandlinger, og så vil han sige, at han har fået meget store indrømmelser –en rigtig storsejr!«. Det er tidligere medlem af Europa-Parlamentet, Jens Peter Bonde fra JuniBevægels...
Læs mere
Den irske arbejderklasse stemte nej til Lissabon-traktaten, og en del af årsagen var EU's angreb på faglige rettigheder – et problem som også har vakt debat i Danmark. I de fattigste kvarterer faldt traktaten med op mod to tredjedele, og blandt årsagerne var en kampagne iværksat af en række fagfo...
Læs mere
Organisationen Cóir fik mange skæld ud for at hævde at det irske abortforbud og den lave irske selskabsskat kunne blive undermineret, og den blev påstået ekstrem højreorienteret. Sandt er det nærmere at den blot er temmelig katolsk, og det er der ikke noget mærkeligt i, når det gælder ...
Læs mere
Lissabon-traktaten fører til militarisering af EU og vil underminere Irlands neutralitet. Derfor nej!
Sådan lød opråbet fra den irske fredsbevægelse Peace and Neutrality Alliance (PANA), en koalition af 26 medlemsorganisationer og en af kampagnegrupperne på nej-siden. Og der...
Læs mere
Hvor mange millioner han har i sin private pengetank, ved ingen. Men nogle af dem er gået til at finansiere den nej-kampagne som fik størst betydning for det irske nej.
Declan Ganley er den ukronede nej-konge, og er som sådan ganske atypisk, både efter irske og efter danske forhold. Han...
Læs mere
De irske fagforeninger frygter den nære fremtid. Dampen er ved at gå af den irske økonomi, arbejdsløsheden er stigende, og en stor gruppe migrantarbejdere fra de nye EU-medlemslande lægger lønnen under pres. Øverst på fagforeningernes ønskeseddel står derfor de faglige rettigheder, herunder regle...
Læs mere
Han taler som et maskingevær. To uger efter den irske folkeafstemning lyder Eoin Ó’Broin som om han stadig er engageret i en hektisk kampagne. Det er han faktisk også, men målet er ikke længere at vinde befolkningen, men at køre hans parti i stilling til at få indfriet politiske krav efter det ir...
Læs mere
Men hvad skal EU's befolkninger gøre, hvis de simpelthen bare ikke vil ha' den traktat? Journalisten fra tv-stationen BBC stillede spørgsmålet ikke en, men fem gange, til svenske Margot Wallström, næstformand for EU-Kommissionen med ansvar for kommunikationsstrategi.
Han fik ikke noget ...
Læs mere
Det var et valg som delte Irland efter alder, køn og klasse. Arbejdere i industri og håndværk stemte nej, mens selvstændige og funktionærer stemte ja. Det er det generelle billede af afstemningsresultatet. Alt i alt sagde 53,4 procent nej og 46,6 procent ja. I 33 af landets 43 valgkredse var der ...
Læs mere
Forbeholdenes betydning. Når der i denne tid har været talt så meget om forbeholdenes mulige afskaffelse, skyldes det naturligvis Lissabon-traktaten og udsigten til en snarlig folkeafstemning. Hvis irerne ikke havde sagt nej, ville traktaten have givet forbeholdene langt større betydning, end de ...
Læs mere
Først stemte 53,9 procent af de fremmødte irske vælgere nej til Nice-traktaten. Det var i 2001.
Året efter, i en ny afstemning om den samme traktat, vandt ja-siden med 62,9 procent af stemmerne.
To ting var sket i mellemtiden:
Irland fik knyttet...
Læs mere
Hvis Lissabon-traktaten er trådt i kraft, skal der vælges 751 politikere til EU-Parlamentet i juni 2009.
Hvis EU stadig styres efter Nice-traktaten, skal der kun vælges 736.
Uanset hvad der ender med at gælde, kommer Parlamentet på skrump, da der i dag er 785 pladse...
Læs mere
På topmødet i Bruxelles den 19-20. juni blev de 27 landes regeringschefer enige med sig selv om at de irske vælgere kom til at stemme forkert den 12. juni, og at de derfor hellere må få en chance mere.
Opfordringen til en ny irsk afstemning blev ikke givet direkte, men beskeden mellem l...
Læs mere
Den 24. april 2008 vedtog Folketinget Lissabon-traktaten. Det skete som ventet med et solidt flertal, men deltagelsen i afstemningen var påfaldende lille. Af Folketingets 175 danske medlemmer deltog kun 125 eller 65 procent i afstemningen.
90 stemte for, mens 25 stemte imod. Det var foruden medlem...
Læs mere
Samtlige partier i Folketinget har nu markeret at man vil tage konfliktretten i forsvar som en vigtig del af den danske arbejdsmarkedsmodel.
»Partierne vil derfor vende sig mod EU-tiltag, der er i modstrid med konfliktretten,« er regeringen (V+K) sammen med S, SF, RV og NA blevet enige om at mene. Den marker...
Læs mere
Ændringerne af retspolitikken i forslaget til en ny traktat for EU er ganske vidtgående. Og det er de på tre måder:
At man kan komme ud af EU ved egen beslutning. Det er dog ikke en ret jeg vil bruge, selv om jeg foreslog den i konventet.
Hvad er det dårligste ved traktaten?
Den er ulæselig, opløser det eksistererende EU og skaber en ny stat med fælles statsborgerskab...
Læs mere
»Vi ønsker at styrke den fælles klima-, miljø- og energipolitik i EU. Det er netop ét af elementerne i den nye reform-traktat.« Sådan sagde statsminister Anders Fogh Rasmussen i sin åbningstale til Folketinget den 2. oktober.
Meningerne er...
Læs mere
Lad os forestille os en gang i fremtiden hvor forhandlingerne i Verdenshandelsorganisationen (WTO) om liberalisering af den globale handel for alvor kaster sig over sundhedsområdet under overskriften »handel med sundhedsydelser«. Det kunne være at USA ville gøre det lettere for amerikanske koncerner at opr...
Læs mere
Blækket var ikke tørt på den nye EU-traktat før rammerne for det videre arbejde med en ny traktattekst var fastlagt. I december 2000 underskrev medlemslandene Nice-traktaten som rummede en erklæring om de problemer af traktatmæssig art der skulle løses i nær fremtid.
Et år efter i december 2001 besluttede t...
Læs mere
»Det demokratiske underskud vil formentlig forsvinde med den nye traktat,« forudser medlem af EU-Parlamentet Dan Jørgensen (S) som mener at den vigtigste reform af samarbejdet er af demokratisk karakter.
Tilsvarende sagde daværende EU-ordfører Charlotte Antonsen (V) i oktober 2007, at traktaten indeholder st...
Læs mere
I den nye traktat er udviklingspolitik et af de områder som ændres markant. Ændringerne får en blandet modtagelse fra europæiske u-landsorganisationer. På den ene side er der glæde over at fattigdomsbekæmpelse skrives ind i traktaten som et hovedmål for EU's udviklingsbistand, på den anden side ...
Læs mere
Lissabon-traktaten er bygget op i to dele ligesom den nugældende Nice-traktat:
Del I: Traktat om den Europæiske Union (TEU) med Unionens værdier, mål, institutionerne, regler for kvalificeret flertal mv. I alt 55 artikler, der beskriver de ...
Læs mere
»Den er svagere end forfatningstraktaten. Jeg så gerne at vi fik en egentlig udenrigsminister. Det var dybt ulykkeligt med splittelsen i EU ved Irakkrigen. Det er vigtigt at USA får en med- og en modspiller på globalt plan,« siger hun.
Er den eneste forskel ikke et spørgsmål om en titel; EU får med Lissabon-...
Læs mere
Hvad er det bedste ved traktaten?
For det første at EU bliver mere demokratisk de folkevalgte i Europa-Parlamentet får mere indflydelse. For det andet bliver EU nu mere effektivt og vil kunne bekæmpe vigtige problemer som international kriminalitet, kvindehandel og klimafo...
Læs mere
De store EU-lande vil få et markant strammere greb om magten i EU hvis Lissabon-traktaten vedtages – hvilket de store lande da også mener at den skal.
Den forøgede magt til de store lande hænger især sammen med at antallet af stemmer i Ministerrådet kommer til direkte at afspejle, hvor ma...
Læs mere
»Frankrig var blot foran de andre lande med sit nej. Det samme ville ske i alle medlemslande hvis de havde en folkeafstemning. Det kunne blive et nej overalt. Der er en kløft mellem befolkningen og regeringerne.«
Sådan sagde den franske præsident Nicolas Sarkozy da han talte på et møde for de poli...
Læs mere
Der afgives ikke suverænitet fra Danmark til EU, og dermed er der ikke noget juridisk grundlag for en folkeafstemning efter Grundlovens paragraffer.
Sådan lød dommen fra Justitsministeret tirsdag den 4. december 2007. Ifølge ministeriets redegørelse er der ingen problemer med Lissabon-traktaten i...
Læs mere
Først var der den klassiske gummiparagraf som har stået i traktaten siden EF blev dannet i 1957. Den som tillader EU at samarbejde på områder som ikke er nævnt i traktaten – hvis det er »påkrævet«. Siden kom den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik med nogle elastiske formuleringer om at samarb...
Læs mere