NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Ved stats- og regeringschefernes seneste topmøde i Bruxelles i december var valutaunionens fremtid et af de syv emner på dagsordenen, men havnede helt i skyggen af de øvrige seks, primært flygtningekrisen.
Oplægget var ellers ambitiøst nok: Senest i 2025 skal der være gennemført en økonomisk og monetær union med et bu...
Læs mere
Tirsdag den 14. juli fik alle EU-landenes finansministre forelagt en opskrift på, hvordan ØMU’en, den økonomiske og monetære union, skal fordybes, udvikles og forstærkes for at overleve kommende kriser.
Opskriften blev afleveret i skyggen af de mange intense krisemøder om Grækenland, men med et tidsperspektiv, som var...
Læs mere
Det nye eurokritiske parti Alternative für Deutschland (AfD) har på kort tid fået godt 10.000 medlemmer. Forholdsvis mange af dem kommer fra det liberale og erhvervsvenlige FDP (Freie Demokratische Partei), som indgår i kansler Merkels konservative regering.
Det er en tysk nyhed, men også noge...
Læs mere
.
Kun to uger inden det seneste EU-topmøde i Bruxelles spillede Kommissionen ud med et omfattende forslag; En skitse til ”en dyb og egentlig økonomisk union”.
Kommissionens tanker var temmelig vidtgående:
- Fælles bankinspektion, med sigte på en bankunion.
- En ny ...
Læs mere
Der er dem, der er skuffet efter topmødet i Bruxelles i december, fordi det ser ud til, at unionsprocessen er bremset op igen. Det er nærmest automatreaktionen fra kommentatorer og tænketanke i Bruxelles og i andre europæiske hovedstæder.
I forhold til dem er Hans Martens,...
Læs mere
»Nej, vi har strammet rigtig meget. EU-landene skal nu melde deres årlige budget ind, før de vedtager det, og så giver Kommissionen en udtalelse. Det er en national kompetence at føre finanspolitik, men de får et bedre grundlag at beslutte sig på. Det er så langt,...
Læs mere
Få uger før topmødet i december var Angela Merkel fortaler for en omfattende uddybning af spillereglerne for euroen, sådan lød det i hvert fald:
»Vi er nødt til at være ambitiøse, og må ikke gå af vejen for at forandre traktatgrundlaget for en økonomisk og monetær union, hvis det er nød...
Læs mere
Korrupte og inkompetente politikere manipulerer sig til magten, lyssky finansfolk trækker penge i skattely, og interessegrupper er kun ude på at føre landet i fordærv.
Målet for alle er at tilrane sig størst mulig kapital, inden ”Trojkaen kommer”.
Måske man kunne forveksle ovenstående med virkelig...
Læs mere
For nyligt meddelte den tyske udenrigsminister, at kun en statsdannelse på længere sigt vil kunne skabe den stabilitet, som vil være forudsætning for en redning af euroen. Konklusionen afslører således, at en egentlig føderal stat skulle have været grundlaget for den fælles valuta. Forblændet af ideologi va...
Læs mere
Det grundlæggende problem i den nuværende krise er, at Euroen blev dannet med en række lande, som ikke udgjorde, hvad økonomer kalder en optimal valutazone, hvor udviklingen i økonomierne passer sammen, og hvor landenes op- og nedgangsperioder er i trit med hinanden. Hvis man laver en valutazone i et område, hvor økon...
Læs mere
I foråret 2010 blev EU-landene enige om at skabe en lånepakke på 750 mia. euro, der kan hjælpe kriseramte økonomier. For at få del i hjælpen skal landet reducere sit offentlige underskud så meget, at det holder sig indenfor rammerne af stabilitetspagten, eller også skal de øvrige lande overbevises om, at det pågældend...
Læs mere
Det skal gøre ondt i statskassen at bryde spillereglerne for ØMUíen (den økonomiske og monetære union). Lande som ikke hører efter i timen, må betale ved kasse 1.
Det er filosofien bag Kommissionens forslag om seks nye EU-love for en økonomisk styring.
Ingen af forslagene vil ...
Læs mere
Det skal gøre ondt i statskassen at bryde spillereglerne for ØMUíen (den økonomiske og monetære union). Lande som ikke hører efter i timen, må betale ved kasse 1.
Det er filosofien bag Kommissionens forslag om seks nye EU-love for en økonomisk styring.
Ingen af forslagene vil ...
Læs mere
EU-debatten i Danmark tog en ny drejning i juni i år, da Kommissionens forslag om øget økonomisk samarbejde kom til behandling på et EU-topmøde i Bruxelles den 17. juni. En buket af procedurer om kontrol og sanktioner skal, hvis det står til Kommissionen, gennemføres for at sikre, at medlemslande...
Læs mere
EU-debatten i Danmark tog en ny drejning i juni i år, da Kommissionens forslag om øget økonomisk samarbejde kom til behandling på et EU-topmøde i Bruxelles den 17. juni. En buket af procedurer om kontrol og sanktioner skal, hvis det står til Kommissionen, gennemføres for at sikre, at medlemslande...
Læs mere
EU-debatten i Danmark tog en ny drejning i juni i år, da Kommissionens forslag om øget økonomisk samarbejde kom til behandling på et EU-topmøde i Bruxelles den 17. juni. En buket af procedurer om kontrol og sanktioner skal, hvis det står til Kommissionen, gennemføres for at sikre, at medlemslande...
Læs mere
Der var flere formål med indførelsen af en fælles mønt.
Med samme mønt kunne omkostningerne ved handel og investeringer på tværs af grænserne bringes ned, og priserne i forskellige lande ville blive sammenlignelige. Euroen ville, mente fortalerne, styrke den økonomiske vækst og føre til...
Læs mere
Familien endte med at finde den store pengepung frem. Det kriseramte familiemedlem i sydøst, Grækenland, måtte simpelthen ikke gå fallit. Havde det bare drejet sig om 11 millioner grækeres lidelser, og deres 2,3 procent af økonomien i Euroland, havde den økonomiske logik nok tilsagt en...
Læs mere
Familien endte med at finde den store pengepung frem. Det kriseramte familiemedlem i sydøst, Grækenland, måtte simpelthen ikke gå fallit. Havde det bare drejet sig om 11 millioner grækeres lidelser, og deres 2,3 procent af økonomien i Euroland, havde den økonomiske logik nok tilsagt en...
Læs mere
Der var flere formål med indførelsen af en fælles mønt.
Med samme mønt kunne omkostningerne ved handel og investeringer på tværs af grænserne bringes ned, og priserne i forskellige lande ville blive sammenlignelige. Euroen ville, mente fortalerne, styrke den økonomiske vækst og føre til...
Læs mere
Familien endte med at finde den store pengepung frem. Det kriseramte familiemedlem i sydøst, Grækenland, måtte simpelthen ikke gå fallit. Havde det bare drejet sig om 11 millioner grækeres lidelser, og deres 2,3 procent af økonomien i Euroland, havde den økonomiske logik nok tilsagt en...
Læs mere
Der var flere formål med indførelsen af en fælles mønt.
Med samme mønt kunne omkostningerne ved handel og investeringer på tværs af grænserne bringes ned, og priserne i forskellige lande ville blive sammenlignelige. Euroen ville, mente fortalerne, styrke den økonomiske vækst og føre til...
Læs mere
EU-Kommissionen krævede den 22.3.2009, at fem lande i løbet af de kommende år skal sørge for at bringe underskuddet for deres budgetter ned under de tilladte tre procent.
Det drejer sig om Irland, der forventes at få et underskud på 11 procent, Storbritannien (9,5 procent), Spanien (6,2 procent), Frankrig (5...
Læs mere
Opblødningen af stabilitets- og vækstpagten i 2005 var et trin i den rigtige retning, men det var ikke nok.
»Spændetrøjen er der stadigvæk. Så snart et land nærmer sig den tilladte underskudsgrænse, bliver der slået på gong-gongen og så retter man sig ind,« siger Jesper Jespersen, professor i økon...
Læs mere
Der er fem krav som EU-lande skal opfylde for at bruge fællesvalutaen euro.
Men der er kun to krav som skal overholdes løbende. De to krav gælder i og for sig alle 27 EU-lande. Men kun medlemmerne af euroklubben kan straffes for at bryde reglerne – i hvert fald i teorien.
Det første krav...
Læs mere
.
I forlængelse af den finansielle og økonomiske krise venter ikke kun arbejdsløshed og lavere indkomster som vil ramme brancher, virksomheder og ansatte på forskellig vis. Krisen vil også få konsekvenser på nationaløkonomisk niveau.
I Island gik det hurtigt. Her blev finanskrisen umidde...
Læs mere
Ikke færre end 1.500.000.000.000 kroner bør der ifølge EU-Kommissionen bruges på en europæisk økonomisk genopretningsplan. Det gigantiske beløb på 1500 milliarder kroner er 1,5 pct. af EU-landenes økonomi, og svarer til EU's nuværende budget. Baggrunden er alvorlig nok »og citeres her fra Kommissionens fors...
Læs mere
Ja til euroen (og nej til kronen) indebærer at Danmark deltager fuldt ud i det som kaldes for ØMU’ens tredje fase.
Nej til euroen (og ja til kronen) indebærer ”business as usual”, det vil sige den politik som Danmark har ført siden euroen blev indført elektronisk i 1999, og som mønter o...
Læs mere
I denne måneds udgave af NOTAT forsøger vi at opklare nogle af begreberne og at kaste lys over...
Læs mere
Fem år efter euroens indførelse i 12 EU-lande er den nye ens valuta stadig ikke blevet en selvfølge...
Læs mere
Tysklands økonomi er blevet væsentlig forbedret i løbet af 2006. Arbejdsløsheden er faldet, og det betyder at man på samme tid får færre udgifter og flere indtægter i skat.
Derfor regner finansminister Peer Steinbr¸ck med at man i 2007 kan nøjes med et offentligt underskud på 2 procen...
Læs mere
»Will the Eurozone Crack?« (»Revner Eurozonen?«) er den dramatiske titel på en 59 sider lang rapport fra tænketanken Centre for European Reform (CER), der betegner sig som »pro-europæisk, men ikke ukritisk«.
Budskabet er at Eurolands stabilitet trues af de store forskellig...
Læs mere
Den danske valutapolitik er til skade for dansk økonomi, siger cheføkonom Jes Asmussen i den svenskejede danske bank, Handelsbanken, i artiklen »Svenskerne udnytter flydende kronekurs«. Den står i Berlingske Tidende 21.9.2006.
Asmussen mener at Danmark i den nuværende situation burde hæve renten og d...
Læs mere
Bilerne er billigere i Danmark end i noget andet EU-land, oplyser Financial Times den 2.8.2006 på baggrund af en rapport fra Kommissionen.
Oplysningen vil nok forbavse danske bilkøbere. Men forklaringen er at prisen ikke indeholder den registreringsafgift, som gør danske biler dyre f...
Læs mere
I Nationalbankens kvartalsoversigt for 2. kvartal 2006 kan man læse en interessant artikel om Hollands økonomi det sidste årti.
I artiklen står blandt andet at Hollands medlemskab af euroen betød at priserne steg 0,6 procent mere, end de ellers ville have gjort, fordi »hollandske virk...
Læs mere
Alfred Sant, der er leder af den socialdemokratiske opposition i Malta, vil først have en grundig rapport om konsekvenserne, før landet bør indtræde i euroen den 1. januar 2008, sådan som det ellers er planlagt.
Forberedelserne til Maltas overgang til euroen er ellers i fuld gang.
...
Læs mere
Estlands regering meddeler at den udsætter overgangen til euroen et år, fordi landets inflation løber for stærkt.
»Vor nye euro-dag er nu 1. januar 2008,« siger Estlands premierminister Andrus Ansip og uddyber meddelelsen i en pressemeddelelse, hvori det blandt andet hedder:
...
Læs mere
Litauen har anmodet om at blive medlem af Euro-området i 2007, men ønsket bliver på forhånd afslået af EU-kommissær Joaquin Almunia, der er ansvarlig for valutaforhold.
Almunia siger at Litauens inflation er så høj at den ikke svarer til de krav, som stilles – at inflationen højst er ...
Læs mere
I en kronik i dagbladet Politiken 14.3.2006 går LO's formand Hans Jensen og Poul Nyrup Rasmussen til angreb på EU's centralbank:
»Den Europæiske Centralbank (ECB) er en stor stopklods på vejen mod flere og bedre job i Europa. Bankens stramme pengepolitik...
Læs mere
Spanien betragtes i øjeblikket som en af EU's succes'er. Landet har en kraftig vækst og en lav arbejdsløshed. Men succes'en hviler på et skrøbeligt grundlag, siger Wolfgang Munchau, der er fast kommentator ved det engelske blad Financial Times. Det sker i en artikel 20.2.2006.
...
Læs mere
Faderen til EU's berygtede servicedirektiv, den tidligere kommissær for EU's indre marked, Frits Bolkestein, affyrede på et møde i begyndelsen af februar en bredside mod Euro-landene. Det skete på et møde i London, hvor han talte for engelske forretningsfolk, skriver Jyllands-Posten 3.2.2006
...
Læs mere
8,5 procent var gennemsnitstallet for alle EU-medlemslande i november 2005. Bedst går det i Irland, Danmark, Holland og Storbritannien, værst i Frankrig, Tyskland, Grækenland, Slovenien og Polen. I euroland er gennemsnittet 8,3 procent, og det dækker over udsving mellem 4...
Læs mere
Så sluttede år 2005. Dramatikken i EU har igennem året været stor, med to gange reel modgang i såvel Frankrig som Holland, fulgt af opslidende diskussioner om EU-budgettet.
Billedet af et tidligere selvsikkert og enigt EU er blevet byttet...
Læs mere
Kommissionen retter nu kritik mod England og den engelske finansminister, Gordon Brown, fordi han regner med at England i de fire næste år vil have et årligt offentligt underskud på mere end de 3 procent af bruttonationalproduktet, som EU's stabilitetspagt giver lov til, skriver Financial Times 6.1.2006
...
Læs mere
Et flertal af borgerne i de 12 eurolande mener stadig, at euroens indførelse alt i alt er en fordel. Men flertallet er faldet fra 59 procent i september 2002, da Eurostat, EU's statistiske kontor, første gang stillede spørgsmålet til 12.035 borgere over 15 år i de 12 lande, til 51 p...
Læs mere
Tolv ud af 25 medlemslande overholdt – ifølge Eurostat – ikke reglerne i EU's Stabilitetspagt sidste år. (Læs mere om reglerne i NOTAT, 16.9.05)
De største underskud på statsbudgetterne fandt Eurostat i Grækenland (6,6%), Ungarn (5,4 %), Malta (5,1%) og Cypern (4,1%).
...
Læs mere
Den ungarske regering ønsker at blive medlem af Euroland og har derfor sminket sine regn€skaber på forskellig måde, blandt andet ved at opføre et sal...
Læs mere
Det internationale finanshus JP Morgan sætter ifølge Fyens Stiftstidende for 20.0.2005 et stort spørgsmålstegn ved, om ØMU’en og dermed hele eurosamarbejdet vil eksistere om 10 år. JP Morgan konstaterer, at euro-området i øjeblikket er i en alvorlig eksistentiel krise uden nogen oplagte løsninger og skriver:
...
Læs mere
Der er en betragtelig tærskel i dørkarmen for de lande som ønsker at træde ind i euro-klubben.
Den består af fem såkaldte konvergenskriterier der samlet udgør betingelserne for medlemskab: stabile priser, begrænsede underskud, nogenlunde stabil valutakurs, en nogenlunde lav rente, og en centralbank u...
Læs mere
I den kommende uge vil det være fem år siden at danskerne tog stilling til at afskaffe kroner og øre til fordel for ensartede EU-penge, euroen.
Det økonomiske katastrofe-scenario var ikke til at tage fejl af, da økonomiminister Marianne Jelved og finansminister Mogens Lykketoft på søndag for fem år siden gik...
Læs mere
Med et rekordunderskud på statsfinanserne er Portugals overtrædelse af ØMU-reglerne det seneste eksempel på møntunionens problemer. Men Portugal er langt fra alene om at have vanskeligt ved at opfylde spillereglerne i ØMU-samarbejdet.
Tyskland, Frankrig, Italien og Grækenland har alle offentlige unde...
Læs mere
Kenneth Clarke, en tidligere britisk finansminister, har på det seneste ændret mening om euroen. Clarke, som muligvis vil forsøge at blive leder for De Konservative, omtaler nu den fælles mønt som en ”fiasko”. Kenneth Clarke anses ellers for at være stærkt pro-EU.
I et interview med tidsskriftet Central Bank...
Læs mere
I modsætning til stort set alle andre mener finansminister Thor Pedersen, at det er til stor skade for Danmark, at vi ikke er med i Euroen. I Børsen for 30.6.2005 kommer han med en række interessante begrundelser.
Thor Pedersen erkender, at den danske rente ligger under...
Læs mere
»Nationalbanken har brugt milliarder på at svække Kronen«. Sådan hed en dramatisk overskrift i Berlingske Tidendes erhvervstillæg 10.6.2005.
Ifølge bladet solgte banken alene i maj 2005 seks milliarder kroner for at sikre at Kronen ikke kom til at stige for meget i kurs i forhold til Euroen.
Det e...
Læs mere
Euroen ligner mere og mere en politisk konfliktskabende og makroøkonomisk unødvendig konstruktion. Fra euroens begyndelse har det stået klart at den økonomiske og monetære unions succes og langtidsholdbarhed vil afhænge af to forhold, nemlig øget økonomisk integration og øget politisk integration. På begge områder går udv...
Læs mere
I et interview med dagbladet La Republica kalder Maroni euroen for »en katastrofe« for Italien. Han ønsker liren tilbage, så Italien frit ...
Læs mere
I en oversigt fra Berlingske Tidende for 4. 4. 2005 får vi endnu en gang at vide, at Danmark klarer sig aldeles storartet uden for Euro-området.
Mens hele 10 af de 12 Euro-lande har underskud på deres offentlige budgetter, ligger Danmark på en sikker førsteplads med et overskud på 2,8 procent af bruttonation...
Læs mere
For at formindske sit store offentlige underskud har Grækenland besluttet at hæve afgifterne på tobak og alkohol. Man vil også hæve momsprocenten fra 18 til 19 og gøre skattekontrollen mere effektiv, skriver Financial Times 1.4.2005.
Grækenlands underskud i 2004 var på hele 6,1 procent – dobbelt så meget som de ...
Læs mere
Hovedreglerne for at deltage i Den Økonomiske og Monetære Union (ØMU’en) er fortsat at underskuddet på statens finanser ikke må overstige tre procent af bruttonationalproduktet og den offentlige gæld ikke må overstige 60 procent af BNP.
Og lande som ikke lever op til kravene skal kunne straffes.
M...
Læs mere
I 2001 var det således 4,3 procent af bruttonationalproduktet og i 2003 4,1 procent. Efter EU's regler – som dog på det sidste er blevet noget...
Læs mere
Ifølge det franske telgrambureau AFP vil EU-Kommissionen tage disciplinære skridt mod Ungarn og Grækenland for brud mod de regler, der gælder for Euroen, oplyser EUobserver.com 22.12.2004
Begge lande har et offentligt underskud på over 3 procent af bruttonationalproduktet, og Kommissionen finder ikke, at de har ...
Læs mere
Europa er en opgave og en proces.
Disse udsagn kunne føre tankerne til et manifest for organiserede EU-modstandere, men er resultat af en bestillingsopgave fra Kommissionen til Det Humanistis...
Læs mere
»Folkeafstemningen var et rent svensk anliggende,« siger Kommissionens talsmand Gerassimos Thomas som forklarin...
Læs mere
Det meddelte det hollandske formandskab den 22.10.2004, og det oplyste at det drejer sig om Tyskland, Italien, Portugal og Grækenland, skriver Jy...
Læs mere
Omtrent lige så mange siger lige så konsekvent nej.
Derfor kan man sige at folkeafstemningen om Sveriges deltagelse i ØMU sidste år, blev afgjort af et lille mindretal på 13 procent af vælgerne.
Det var dem som ...
Læs mere
Det ser ud til at blive følgerne af Kommissionens forslag til håndteringen af den såkaldte stabilitets- og vækstpagt inden for ØMU (EU's Økonomiske og Monetære Union).
Forslaget blev fremlagt...
Læs mere
En gruppe på 19 anerkendte italienske økonomer retter en skarp kritik mod Silvio Berlusconis plan for nedbringelse af det italienske underskud på de offentlige budgetter, skrev Financial Times den 14. juli 2004.
Berlusconi, der er under stærkt pres fra EU, har lovet, at det italienske underskud vil blive formind...
Læs mere
På overfladen ser euroen og Den 0konomiske og Monetære Union, ØMU’en, ud til at være i ganske udmærket form. Kursen ligger i øjeblikket næsten i pari med den amerikanske dollar, og selvom det er langt fra åbningskursen 1. januar 1999, så er det ganske flot i forhold til euroens krise for knap to år siden, da den måtte...
Læs mere
Det er ikke nok blot at se på et lands budgetunderskud og inflationstakt, når det skal bedømmes, om det overholder EU's Stabilitets- og Vækstpagt, siger Frankrigs og Tysklands finansministre.
På et møde i Berlin mandag blev de enige om, at pagten gradvist skal ændres, så der tages hensyn til fem parametre: ...
Læs mere
Sveriges mest udskældte politimand, symbolet for meget af det, der gik galt ved EU-topmødet i Göteborg, den nu temmelig forhenværende politichef m. v. Håkan Jaldung, er tilsyneladende ikke helt den mand, som mange umiddelbart ville tro.
Den pensionerede politichef har faktisk en hel del tilfælles med de ...
Læs mere
Vi er en gruppe personer, som har dannet en organisation under navnet »Medborgere mod ØMU«. Vi vil argumentere for et nej ved folkeafstemningen. Vi vil være talerør for de brede grupper på den borgerlige fløj og i erhvervslivet, som har indset, at et medlemskab i ØMU’en er særdeles farligt for svensk økonomi. Sverige vil ...
Læs mere
Statsminister Anders Fogh Rasmussen var med til at vedtage de nye stemmeregler for den Europæiske Centralbank i forbindelse med stats- og regeringschefernes møde i Bruxelles den 21. marts.
Vedtagelsen krævede enstemmighed, hvorfor Danmark kunne have blokeret, selv om Danmark ikke del...
Læs mere
Diplomater og embedsmænd ser på andre faktorer end landenes politiske undtagelser i det daglige EU-arbejde i Bruxelles.
Direkte adspurgt svarer 79 procent af 131 EU-forhandlere, at det ingen betydning har, at Storbritannien, Danmark og Sverige ikke deltager fuldt ud i ØMU'en, viser ...
Læs mere
Tyskland og Frankrig fik i denne uge lov til at bruge flere offentlige penge end euro-stabilitetspagten tillader. Der har været massiv kritik af denne opblødning af pagten – men den gavner den europæiske økonomi, vurderer flere økonomer.
Det gælder blandt andet Jesper Jespersen, der er professor i økonomi ve...
Læs mere
Bogen hedder »Der må være grænser for EU's statsdannelse« og er redigeret af Jesper Jespersen og Mette Koefoed Bjørnsen. I alt otte vægtige indlæg sætter debatten om Un...
Læs mere
Den politiske ledelse i Ministerrådet må godt selv beslutte, om Frankrig og Tyskland skal slippe for bøder.
Men finans- og økonomiministrene må ikke på den ene side læne sig op ad Kommissionens analyse af Frankrigs og Tysklands budgetforsyndelser og på den anden side undlade at drage de konklusioner af analy...
Læs mere
Denne kritik fra EU's centralbank ECB og fra Kommissionen er ikke lagt på hylde...
Læs mere
Ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har den faldende dollarkurs kostet 28.000 arbejdspladser i 2003, fordi de danske virksomheder ikke har kunnet sælge så meget til det amerikanske marked som før.
Og ifølge Erhvervsrådet vil det gå endnu værre. Hvis kursen ikke rettes op, vil yderligere 46.000 arbejdspladser ...
Læs mere
De fire største medlemslande har foruroligende underskud på deres statsbudgetter, mens de mindre lande opfører sig som duksedrenge.
Det billede tegner Kommissionen efter at have analyseret, hvordan 11 af de 15 medlemslande ser ud til at håndtere kravene i ØMU'ens stabilitetspagt.
Det er en årlig a...
Læs mere
»På det netop afsluttede møde i the World Economic Forum i Davos hørte man gang på gang dette spørgsmål....
Læs mere
SF’s spidskandidat til valget til EU-Parlamentet offentliggøres på onsdag den 10. december. Otte kandidater kappes om de godt 6.000 SF-medlemmers gunst.
Favoritterne er det nuværende EU-medlem, Pernille Frahm, eller medlem af Folketinget, Margrete Auken.
Partikontoret har stillet otte spørgsmål til alle ...
Læs mere
Nu er SF forsynet med et såkaldt positivt EU-tilhænger-program. »Ja-til-alt-fra-EU«-fløjen jubler med rosende ledere i både Politiken, Information og Jyllands-Posten. Håbet er at få lokket og mobbet Holger K. Nielsen til accept af at udstyre EU med en overnational forfatning. Lokket med de undtagelser, som SF har hovedejerska...
Læs mere
Efter at have oplevet diverse mediers noget alternative fremstilling af SF’s EU-landsmøde, har jeg nu fået behov for at give min personlige skildring af begivenhederne. En skildring, som naturligvis også vil være farvet, men til gengæld en skildring taget fra det tætteste hold i forhold til udefrakommende medier.
Statsminister Anders Fogh Rasmussen forstærker sin og regeringens placering i den britisk-østeuropæiske lejr i regeringskonferencen om en EU-forfatning.
Op til weekendens møde mellem udenrigsministrene i Napoli fremhævede statsministeren to sider af forhandlingerne. Den ene var, at formandskabet accepterer en vi...
Læs mere
Anders Sundström, tidligere minister og formand for Socialdemokrater for Europa, siger at ØMU-modstanderne er blevet væk.
»Jeg syns at nej-sidens taktik ikke at vippe i båden og ikke at tage en faglig debat er meget mærkelig. Det duer ikke at holde sig væk i en hel valgkamp. Nu må man gøre rede for sin...
Læs mere
Stabilitetspagten og de tyske og franske budgetunderskud er ikke kun ØMU´ens akutte akilleshæl.
Den eksisterende stabilitetspagt er også den svenske statsminister Göran Perssons svage punkt i ØMU-valgkampen.
Den svenske statsminister opgav sin egen tidligere skepsis mod ØMU, da han ment...
Læs mere
Sveriges statsminister Göran Persson lyder til at være manden, der siger hvad der lige i det aktuelle øjeblik falder ham ind.
Indenfor den seneste uge har Göran Persson sagt:
For anden uge i træk kæmper den svenske statsminister med modstræbende regeringskolleger. Vicestatsminister Margareta Winberg, som er ØMU-modstander, får gennem medierne at vide, at hendes dage på regeringsholdet er talte.
Om erhvervsminister Leif Pagrotsky siger Persson, at man må gøre sit bedste for at g...
Læs mere
Nej-siden havde føringen i mange opinionsmålinger op til folkeafstemningen om svensk medlemskab af EU i 1994. Nej-siden toppede også målingerne lang tid efter.
Men på afstemningsdagen den 20 november stemte 52,3 procent ja og 46,...
Læs mere
I et nyt socialdemokratisk debatoplæg undertegnet af partiformand Mogens Lykketoft og udenrigsordfører Jeppe Kofod genopliver partiet tanken om, at den økonomiske og monetære union ikke kun skal dreje sig om at sikre en lav inflation.
Socialdemokraterne vil sidestille beskæftigelsen i den nye forfatning.
Ja-siden taler mest om at få del af en forventet økonomisk vækst.
Nej-siden taler helst om risikoen for tabet af demokrati.
Denne optakt til ØMU-debatten i Sverige har givet ja-siden størst problemer, da væksten i eurozonen er blevet noget vanskelig at få øje på.
Nej-siden fører i samtlige opi...
Læs mere
Vi er en gruppe personer, som har dannet en organisation under navnet »Medborgere mod ØMU«. Vi vil argumentere for et nej ved folkeafstemningen. Vi vil være talerør for de bred grupper på den borgerlige fløj og i erhvervslivet, som har indset, at et medlemskab i ØMU’en er særdeles farligt for svensk økonomi. Sverige vil miste...
Læs mere