ARTIKLER


Københavner-erklæring afleveret til Europaministeren

Knap 30 EU-interesserede borgere fra hele Europa trak sig i to dage tilbage til et intenst arbejde med en alternativ Københavner-erklæring. Målet er et mere fleksibelt og mere demokratisk europæisk samarbejde.


Af BRIGITTE ALFTER
12. december 2002

”Alle har skrevet under på erklæringen, og vi afleverer den til Bertel Haarder (Europaministeren, red.) på Hotel d'Angleterre i aften kl. seks.” Det sagde en tilfreds Niels I. Meyer onsdag aften efter to dages arbejdsmøde i Arkitektskolen på Holmen i København. Niels I. Meyer og Drude Dahlerup, begge fra JuniBevægelsen, var sammen ansvarlige for projektet.

”Det er vort håb, at de bekymringer og overvejelser , der er fremhævet i erklæringen, vil blive taget til grundig overvejelse  af EU-formandskabet og lederne, der er forsamlet i København,” hedder det i følgebrevet til europaministeren.

28 mennesker deltog i arbejdet, de kom fra Malta, Rumænien, Slovenien, Norge, Sverige, østrig, Tyskland, Ungarn, Estland, Grækenland, Slovakiet, Irland, Finland, Tyrkiet, Bulgarien, Storbritannien, Island og Danmark.

Blandt underskriverne kan foruden Meyer og Dahlerup nævnes EU-parlamentsmedlem Ole Krarup, Thomas Rupp, tysk journalist, der arbejder for folkeafstemninger om den kommende forfatningstraktat, Uno Silberg, formand for Nej til EU i Estland, Karoly Lorant fra Ungarn, han er med i en europæisk gruppe af økonomer, der arbejder på alternative økonomiske modeller, Anthony Coughlan fra Irland, han er formand for gruppen National Platform, der har leveret kritiske oplysninger om Nice-traktaten under de forgangne to afstemninger og Erich Fritsch, tysk-østriger, der sammen med en sydtysk borgerbevægelse er ved at udarbejde en alternativ model til europæisk samarbejde.

Gruppen arbejdede tirsdag og onsdag på baggrund af et udkast fra Niels I. Meyer og Drude Dahlerup, og den mest markante ændring blev et nyt afsnit om folkeafstemninger - som eksempelvis skal overvåges af valgobservatører allerede i kampagnefasen, fortæller Niels I. Meyer.

En idé, der dog endnu ikke er vedtaget, gik på, at fordele erklæringen og samle underskrifter for den internationalt, eventuelt via internettet, fortæller Niels I. Meyer.

Erklæringen i korte træk  

Hovedkritikpunkterne er:

  • Manglen på demokratisk legitimitet i EU.
  • EU's underminering af demokratiet i nationalstaterne.
  • Den fremherskende indflydelse af storerhvervets interesser på EU's politikker.
  • Manglen på respekt for folkenes beslutninger i folkeafstemninger.

Principper for demokrati og mangfoldighedi Europa:

  • Der skal være muligheder for tilvalg og undtagelser på en fleksibel måde.
  • Internationale og overnationale  regler skal kun bruges på områder, der ikke kan løses af staterne selv. Befolkningerne og de nationale parlamenter skal bestemme, hvad der skal løses internationalt eller overnationalt.
  • Alle fremtidige traktater skal sendes i folkeafstemning, parlamenter og regeringer skal respektere resultaterne.
  • Borgerne skal have mere indflydelse på Europas fremtid, derfor skal der eksempelvis indarbejdes initiativret på alle niveauer.

Principper for EU-relaterede folkeafstemninger
- Folkeafstemningens ordlyd og præsentation skal accepteres af begge parter, finansieringen og adgangen til medierne skal være ens.
- Kampagnerne skal overvåges af uafhængige observatører.
- Den traktattekst, der skal stemmes om, skal oversættes til landets sprog og debatteres mindst et halvt år inden afstemningen.
- EU-institutioner og andre landes regeringer må ikke blande sig i nationale folkeafstemninger
- Befolkningerne i ansøgerlandene skal have et frit valg på grundlaget af fair, fyldestgørende og pluralistisk information.

Læs originalteksten på: www.junibevaegelsen.dk