Dansk retsopfattelse vil blive udfordret

I sidste nummer bragte vi første del af en kronik i »Lov og Ret«, hvori adjunkt på Syddansk Universitet, cand. jur. Thomas Elholm gennemgik mulighederne for EU’s påvirkning af den danske straffelov. Vi bringer her anden del af kronikken. 

»Samlet set har mindre lande altså endnu teoretisk adgang til at undgå strafferetlige regler, som strider stærkt mod det pågældende lands almene retsopfattelse.

Tilhængerne af harmonisering har imidlertid stærk vind i sejlene, og deres argumenter vinder gehør. Det er derfor ikke altid praktisk muligt at modsætte sig harmonisering, og det sker sjældent, at et land direkte forhindrer harmoniseringsbestræbelser.

Et ofte anvendt argument for harmonisering er, at strafferetlige forskelle skaber »huller«, som de kriminelle kan udnytte. Det kan f.eks. være huller, der opstår, fordi ét lands domstole ikke vil anerkende beviser indsamlet af et andet lands myndigheder.

Ifølge tilhængerne af harmonisering forstærkes sådanne problemer af de åbne indre grænser. Et andet argument går ud på, at forskellene er uretfærdige. Det kan f.eks. være, at en dansk bonde straffes mildere for svig med EU-landbrugsstøtte end bønder i England.

Ønsket om fælles straffelov
Disse argumenter fører for en hel række prominente EU-politikere, embedsmænd i EU og strafferetsdogmatikere i EU-landene sågar til det resultat, at vi har behov for en identisk strafferet, og disse kræfter arbejder for indførelsen af en fælles EU-straffelov ved navn Corpus Juris. Den begrænser sig foreløbig til at angå EU-svig, men er tiltænkt væsentlig videre anvendelse.

Dermed ikke sagt, at overvejelser om forskellige retsopfattelser og deres betydning for strafferetten ikke eksisterer i EU. Spørgsmålet er bare, om det har tilstrækkelig indflydelse på harmoniseringen. Hvert land har sine kæpheste – typisk områder, hvor de selv fører en streng strafferetlig linje – og hvor de mener, at de øvrige lande straks bør tilpasse sig deres system.

Når 58 kinesiske flygtninge lider en grusom død i en lastbil i Dover, og den britiske regering forlanger strengere straffe for menneskesmugling i EU, så spiller det en underordnet rolle, om f.eks. Danmark har tradition for en mere human strafferet. Budskabet er, at Danmark med sine mildere straffe vil kunne virke tillokkende på menneskesmuglere, og at illegale flygtninge via Danmark vil kunne spredes til resten af EU. Derfor skal strafferammerne harmoniseres.

Fra fire til otte års fængsel
De føromtalte EU-regler for menneskesmugling, der som nævnt er minimumsregler (og derfor som udgangspunkt giver landene et vist råderum), har gjort det nødvendigt, at fordoble strafferammen fra fire til otte års fængsel for denne forbrydelse i Danmark.

Der er næppe tvivl om, at internationalt samarbejde kræves for at bekæmpe transnational kriminalitet, men at harmonisering af den materielle strafferet er nødvendig eller effektiv, er langt fra sikkert. Hvad strafudmåling angår, overses ofte, at lande med generelt mildere straffe som de nordiske lande, ikke oplever mere kriminalitet end de øvrige EU-lande, i nogle tilfælde snarere tværtimod. Og sagen fra Dover viste jo netop, at smuglerne ikke  valgte landet med de mildeste straffe.

Hvert formandskab har emner
Alligevel er intensiteten i EU’s harmoniseringsbestræbelser stigende. Hvert EU-formandskab har mange strafferetlige emner på programmet. Det er, som om landene ikke vil stå tilbage for hinanden, når det gælder forsøget på at bekæmpe kriminalitet via harmonisering. Også Danmark havde under sit nyligt afsluttede formandskab en lang række forslag om ensretning af strafferetten på programmet.

De fleste af ideerne til disse forslag kommer fra de handlingsplaner, som EU (Ministerrådet) har vedtaget de senere år. Planerne indeholder lange lister over strafferetlige emner, som EU ønsker harmoniseret, men de fastsætter ikke nærmere, hvordan de harmoniserede regler skal se ud.

Danmark fremsatte i 2002 blandt andet et vidtgående forslag om harmonisering af reglerne om konfiskation, som i det væsentlige går ud på, at alle lande skal indføre regler à la de danske. Det er bestemt ikke ukontroversielt, fordi det for mange lande er vidtgående regler – navnlig dem vedrørende omvendt bevisbyrde og konfiskation af ægtefælles formuegode, der rejser spørgsmål om overholdelse af menneskerettighederne.

De strengere straffe
Der er grund til at tro, at harmoniseringen i fremtiden vil tage fart, både i bredden (flere og flere strafferetlige områder harmoniseres) og i dybden (reglerne gøres mere og mere identiske).

Der er alligevel næppe grund til at tro, at den vil medføre mange store konfrontationer med dansk retsopfattelse. Dertil er de vesteuropæiske landes strafferet trods alt for homogen. Men på nogle områder vil danskerne formentlig opleve et brud med dansk opfattelse og tradition, f.eks. vedrørende strafudmåling.   De nordiske lande har traditionelt ført en relativt mild linje i strafudmålingen, sammenlignet med mange andre EU-lande, men meget tyder på, at EU-samarbejdet vil påvirke blandt andet danske strafferammer og straffe i skærpende retning.

Nogle vil måske hævde, at det er i tråd med dansk retsopfattelse, fordi et flertal af danskerne ønsker hårdere straffe f.eks. for vold. Det er imidlertid en alt for unuanceret sandhed, således som det fremgår af undersøgelserne af danskernes retsopfattelse. Desuden kan ændringer i strafniveauet på ét område medføre behov for større justeringer på andre områder og dermed true sammenhængen i systemet.

Mindre uoverenstemmelser mellem danskernes opfattelse og de af EU vedtagne strafferegler får næppe store konsekvenser. Men teoretisk set vil uoverensstemmelser kunne medføre tre ting. For det første, at legitimiteten af strafferetten generelt lider skade, for det andet at danskernes lovlydighed bliver mindre, og for det tredje at modstanden mod EU vokser.

USA bevarer forskelle
I USA, hvor man som bekendt har lang erfaring med føderale systemer, lægges vægt på, at kulturelle forskelle mellem staterne til en vis grad kan afspejles i strafferetten. Som eksempel kan nævnes, at strafferammen for besiddelse af et gram hash i staten Minnesota er bøde, mens strafferammen for besiddelse af samme kvantum på den anden side af Minnesotas statsgrænse til South Dakota er et års fængsel.

Netop på området for narkotikakriminalitet er retsopfattelsen fra stat til stat temmelig forskellig, og med de forskellige regler gives rum for de forskellige opfattelser (uagtet at den føderale lovgivning naturligvis også rummer regler, som er ens for alle stater). Dødsstraf er et andet eksempel på forskellene mellem staterne.

De uheldige virkninger
I USA er forskelle i mange tilfælde bevaret. I EU synes integration i øjeblikket at være synonym med harmonisering – sågar identiske regler efterspørges. Det legitimeres på flere måder, blandt andet som kriminalitetsbekæmpelse, selv om det i mange tilfælde er tvivlsomt, om harmonisering har nogen hæmmende effekt på kriminaliteten.

Uanset om man er tilhænger eller modstander af en sådan integration, skal man naturligvis ikke være blind for, at harmonisering kan  have uheldige virkninger, f.eks. når det støder retsopfattelsen i et bestemt land.

Regler kan imidlertid også være med til at forme retsopfattelsen i et land, og harmonisering kan med tiden måske endog føre til en fælles retsopfattelse. Men for at undgå uhensigtsmæssige virkninger må man gå langsomt frem og tillade nationale eller regionale tilpasninger.

Der er eksempler på, at EU-lovgivningen tager hensyn til dette. F.eks. har man hidtil ikke kunnet straffe juridiske personer i Østrig, og landet er derfor bevilget en overgangsperiode til at opfylde EU-svigkonventionens krav om straf for juridiske personer.

Så længe strafferetlige regler vedtages inden for 3. søjle, hvor der kræves enstemmighed, er processens langsommelighed og nationale tilpasning til en vis grad sikret. Stærke kræfter arbejder imidlertid for at kunne presse strafferetlig lovgivning hurtigere igennem og undgå enkeltlandes besværlige modstand.

Vi går derfor spændende udfordringer af danskernes retsopfattelse i møde, navnlig hvis Danmarks EU-forbehold vedrørende disse anliggender opgives.«